Menstruations forvirring

brevkassespørgsmål

Menstruations forvirring

brevkassespørgsmål af
Sofie
15 år
Oprettet 4 år 10 måneder siden

Hejsa jeg har haft min menstruation i næsten et år men først nu oplever jeg at jeg også bløder en del efter min mens. Det virker som om det både er noget brunt halløj og blod, jeg kan også virkelig have slemme kramper som jeg ikke normalt får, jeg er ikke seksuelt aktiv og det undrer mig derfor meget. Mit spørgsmål er derfor sådan burde jeg sige noget til min mor så vi kan tage sammen til læge, eller burde jeg tage alene til læge eller skal jeg ignore det helt og håbe på at det går over

Svar: 

Hej med dig. 

Tak for dit spørgsmål - det er super fint at du skriver. 

Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener, når du skriver at du bløder "efter" din menstruation? Hvis det er umiddelbart i dagene efter din menstruation er det helt normalt. Det blod der kommer fra skeden under din menstruation, er præcis som det blod der kommer fra fx et sår på huden. Det størkner og bliver mørkere, når blødningen aftager. Derfor er det helt normalt (faktisk tror jeg det er sådan for alle kvinder), at menstruationsblodet kommer i lidt mindre mængde og mørkere/brunlige nuancer sidst i menstruationen. Det kan også sagtens komme efter et par dages pause uden blødning, når den almindelige udflåd begynder at komme tilbage og derved "skyller" den sidste rest af det størknede blod med sig ud. Dertil vil jeg også nævne at det er helt almindeligt at "pletbløde" udenfor sin menstraution, især hvis man får p-piller. Dog skal disse blødninger helst ikke gøre ondt, eller værre kraftigere end hvad der kan samles op i et lille hygiejnebind. 

Jeg synes derfor ikke du skal være nervøs, men hvis enten blødningerne eller smerterne bliver værre, er det altid en god idé at tale med din mor eller din læge, afhængig af hvad du er mest tryg ved. Hverken din mor eller din læge vil synes det er et underligt spørgsmål. Måske har du en veninde der oplever det samme? 

Jeg håber mit svar hjælper dig lidt på vej. 

Mange hilsner, 
Line, Cyberhus 

LineHNs billede
Line fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program