Arbejd

brevkassespørgsmål

Arbejd

brevkassespørgsmål af
Anonymt
16 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

Hej, sagen er det at jeg arbejder i Føtex men har brug for et ekstra job. Jeg overvejer at søge i Kvickly, men jeg ved ikke om det er muligt da de er i samme sallinggroup. Er der nogle der ved om det er muligt?

Svar: 

Hej, 

Tak for dit spørgsmål. Fedt at du har et job!

Jeg er lidt usikker på, hvad du mener med, at Føtex og Kvickly er i samme Salling Group. Kvickly hører under Coop, og Føtex hører under Salling Group. Så vidt jeg ved, er der ikke noget i vejen med at arbejde begge steder på samme tid. Du er ikke forpligtet til at fortælle din nuværende arbejdsgiver om, at du også har et andet job. Men bor du i en mindre by kan det være, at dine kollegaer/chef i Føtex finder ud af det, og det er ikke sikkert, at de bliver så glade for at høre, at du også arbejder for et andet konkurrerende supermarked. Har du overvejet om job nr. 2 kan være en anden type arbejde? Det kan også være, at de er helt ligeglade, så længe de stadig kan regne med, at du passer dit arbejde som før.

Jeg tænker, at det kan blive presset for dig at skulle pendle mellem to steder og få to vagtplaner til at gå op, især hvis du har brug for mange timer. Hvis det er muligt i Føtex, kan du overveje at gå til din chef og spørge, om du måske kan få flere timer, så du slipper for at skulle have to forskellige job.

Venlige hilsner

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program