Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Hul bagved bagerste tand

brevkassespørgsmål

Hul bagved bagerste tand

brevkassespørgsmål af
x
20 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

Jeg har i et længere stykke tid, kunne mærke, når jeg spiste, at der faldt krummer "ned bagved" mine bagerste kindtænder. Dette har jeg ikke tænkt så meget over, da jeg blot tænkte at det bare var tandkød det ramte. Idag sad der en masse krummer "fast" så jeg tog min tandtråd for at ville fjerne det. Da jeg gør det, så er det jo faktisk et STORT hul i tandkødet lige bag ved den éne kindtand (jeg har ikke fået mine visdomstænder endnu) og en relativt mindre hul i tandkødet bag ved den anden kindtand. Dette er kun i undermunden, ved min overmund er der intet at mærke ved mit tandkød. Så spørgsmålet er: er det blot mine visdomstænder der er ved at komme frem? Hvis ikke, skal det så sys det tandkød eller går det i sig selv? Og hvordan/hvorfor opstår der huller i tandkødet hvis det ikke blot er visdomstænderne der er på vej op? På forhånd tak! Hilsen mig

Svar: 

Hej X,

Mange tak for dit spørgsmål til brevkassen.

Jeg kan se, at du er 20 år gammel, så det er meget sandsynligt, at det er dine visdomstænder, der på vej frem i underkæben. Meget ofte kommer visdomstænderne i underkæben før visdomstænderne i overkæben.
Imens visdomstænderne bryder frem, så kan det være svært at holde rent i området. Du kan med fordel vende tandbørsten på tværs af tandrækken og børste bag ved den sidste kindtand i underkæben.

Det er ikke sansynligt, at der "bare" er kommet hul i tandkødet - jeg vil mene, at det skyldes frembrud af dine visdomstænder.

Jeg synes, at du skal kontakte din tandlæge, så du kan få undersøgt, om det blot er visdomstænderne, der er ved at bryde frem.

Bedste hilsner

Birgitte, Tandlæge.

BirgitteSs billede
Birgitte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program