Fortryder sex
Fortryder sex
Kære Cyberhus. Jeg havde sex med en fyr, jeg har kendt i nogle år, men jeg gjorde det ikke af egen lyst, kun fordi han ville, og nu fortryder jeg. Jeg føler mig virkelig klam og dum, fordi jeg valgte at give min krop til ham, selvom jeg slet ikke ville, men han blev ved med at plage og til sidst gav jeg mig. Jeg kan ikke tilgive mig selv, og føler at min virkelighed nu er total forfærdelig i forhold til hvordan jeg ville ønske, mit liv havde set ud. Jeg ville bare ønske, jeg havde lyttet til mig selv og ikke gjort det for hans skyld. Jeg kan ikke komme videre, og ville ønske jeg bare kunne sige “pyt”, men der er for mange følelser involveret... Har i nogle råd til hvordan jeg kommer videre, ikke tænker på det mere og får det godt med mig selv igen? PS. Jeg fortryder nok primært fordi jeg ikke elsker ham, og kærlighed er meget vigtig for mig. Mvh. Sarah
Kære Sarah
Jeg er rigtig ked af at høre, at du har haft den her rigtig ubehagelig oplevelse, og jeg kan virkelig godt forstå, at den er svær for dig at slippe. Det ville klart være nemmere, hvis man bare kunne sige "pyt", og det er der måske også nogen, der kan, men for rigtig mange så er det nødvendigt at snakke med nogen om de svære ting, som man oplever, og det lyder også som om, at det er sådan for dig. Så det er rigtig godt, at du er kommet, og jeg vil gøre mit bedste for at give dig nogle råd og tanker med, som kan hjælpe dig.
Du skriver, at du fortryder, at du havde sex med den her fyr, at du føler dig dum og klam, og at du ikke kan tilgive dig selv. Det er altsammen følelser og tanker, som ofte kan komme, hvis man har haft en ubehagelige oplevelse og måske særligt en ubehagelig seksuel oplevelse. Du er nemlig desværre hverken den første, eneste eller sidste, som jeg har mødt, der har tænkt de her tanker. Det er desværre en ret almindelig ting, at man vender ansvaret og skylden ind ad, og der kan være flere grunde til, at det er sådan. Måske er det for nogle, sådan at de er vant til at gøre, måske er det for andre, fordi de tænker og tænker på alle de hvad-nu-hvis'er og ting, som man kunne have gjort anderledes i situationen, og måske er der også nogle, som ikke ved hvorfor, og det er okay. Grunden til at man tænker de her tanker, er måske heller ikke nødvendigvis det vigtigste, men jeg håber, at det hjælper lidt at høre, at du ikke er alene med at have haft eller forsat have sådan nogle tanker.
Når det så er sagt, så vil jeg gerne dele nogle af mine tanker med dig, omkring hvorfor jeg ikke tænker, at du er hverken klam eller ulækker, fordi du har haft sex med den her fyr. Der er flere grunde men en af dem er, at sex ikke er noget, som gør, at man er mindre værd som menneske, eller at man er forkert, fordi sex er en helt naturlig ting, og man skal ikke skamme sig over at have haft sex. Men derfor kan det stadig være svært at være et ungt menneske og måske specielt en ung pige, som har sex, fordi der kan være mange fordomme omkring sex. F.eks. at man er billig, hvis man har meget sex eller tilfældig sex, men det er ikke rigtigt. Kvinder har ligeså meget ret til at have sex og at udforske deres seksualitet og lyster som mænd har, og igen så ændrer det ingenting i forhold til, hvem man er som menneske, og hvor meget man er værd. Det er okay at have meget sex, det er okay at have lidt sex, og det er okay slet ikke at have sex, og du er skøn og vidunderlig præcis, som du er, uanset om du har sex eller ej.
En anden grund til, at jeg tænker, at du ikke er klam eller ulækker, fordi du har haft sex, er, at du har stået i en vildt svær og ubehagelig situation, hvor den her fyr har lagt enormt meget pres på dig, og i sådan nogle situationer, så bliver fokus for langt de fleste af os kun én ting: Hvordan kommer jeg ud af situationen? I mine øjne har du derfor udelukkende gjort, det som var nødvendigt for at komme ud og væk. Det gør det ikke mindre ubehageligt at have oplevet det, men jeg håber igen, at det hjælper at høre, at det for mig lyder til, at du ikke har gjort noget, som var forkert. Fordi i sådan nogle situationer, så kan der være mange grunde til, at man nogle gange giver sig og går med til noget, som man faktisk virkelig ikke havde lyst til. Ofte er det måske fordi, man er bange for, hvad der sker, hvis man bliver ved at sige nej. F.eks. om den anden kan finde på at gøre en ondt, sige grimme ting om en, blive led eller ked af det måske? Hvis det er en, som man elsker, vil personen så hade én eller slå op, hvis man er kærester? Der er så mange ting, som man i situationen kan være nervøs for eller bange eller utilpas, som gør, at man føler sig så presset til at sige ja, at man ikke føler, at man har andet valg. Uanset årsagen til, at du følte dig presset til at have sex med ham, så gør den her oplevelse dig ikke mindre værd, fordi du har handlet så godt, som du kunne i en enormt svær og unfair situation. For det er slet ikke iorden, at han har plaget og presset dig til at have sex med ham. Det er aldrig okay at plage og presse nogen til at have sex, og det er helt okay at sige nej og sige fra, præcis som du gjorde! Han burde have respekteret dit nej, og derfor tænker jeg også, at det er ham, som skal have det skidt, fordi det er ham, som ikke har respekteret din grænse.
Du spørger om nogle råd til at komme videre, og jeg tænker, at en ting, der måske i hvert fald kunne gøre det nemmere ligesom at få den her oplevelse parkeret et sted og som en afsluttet ting, er at prøve at acceptere det, som skete. Ikke som sådan en "skidt-pyt" eller "det var min egen skyld" (for det var det ikke), men måske mere se om du kan mærke efter i dig selv, hvorfor du følte dig presset til sex, så det måske kan blive en mulighed for at lære sig selv endnu bedre at kende. F.eks. kan det være, at man finder ud af, at man er så bange for at såre andre, at man ender med at være sammen med dem eller måske endda blive kærester med én, fordi man simpelthen ikke kan bære at skulle såre en anden person. Det kan også være, at man finder ud af, at den her person er én, som generelt gør en utryg eller noget tredje. Det man finder ud af om sig selv kan være vigtigt, men det er ikke sikkert, at det er det. Nogle gange er det mest det at give sig selv tid og plads til at få gennemarbejdet situationen, så den ikke står tilbage som et uafsluttet kapitel, som hjælper mest.
At få gennemarbejdet sådan en oplevelse kan nogle gøre med sig selv. Det kan være ved at skrive eller synge eller male eller noget helt fjerde, mens det for andre er noget, som de har brug for at få talt igennem. Jeg ved ikke, hvad du selv normalt trives bedst med, men hvis du har brug for at snakke med nogen, så er det også en mulighed. Det kan være mor, moster/faster/tante, veninde eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved. Valget er dit, og du skal vide, at hvis du ikke lige har mod på at snakke med en bekendt om det, så er du også altid velkommen til at kigge forbi vores chat, hvor du kan få en god snak med en af vores rådgivere. Chatten har åbent mandag og onsdag 14-17 og tirsdag og torsdag 18-21.
Nu ved jeg ikke, hvordan dit forhold er til den her fyr udover, at du har kendt ham i et par år, men jeg tænker, om det kunne hjælpe at få en snak med ham, om det som skete? At fortælle ham, at det var over din grænse, og at det var ubehageligt at føle sig presset til noget, som du ikke havde lyst til? At få lov at "rase" lidt ud eller ligesom at fortælle om ens egen oplevelse kan måske også hjælpe med at få lukket den dør? Det er i hvert fald noget, som du kan overveje.
Så kære Sarah. Det blev et lidt langt svar, men jeg håber, at noget af det har været brugbart for dig at læse. Jeg ønsker og håber alt det bedste for dig!
Tusind knus
Amanda