Selvtillid

forumspørgsmål

Selvtillid

forumspørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 4 år 4 måneder siden

Har i nogle råd til, hvordan i får det bedre med jeres syn på jer selv? 

Kommentarer

Jeg tænker nogle gange på, om det jeg er utilfreds med ved mig selv er noget jeg kan ændre. Det kan for eksempel være at jeg synes jeg taler for hårdt til andre, at jeg giver for få komplimenter eller er for genert/nervøs i bestemte situationer.  Det kan være hvad som helst. Bare fokuser på en konkret ting du er utilfreds med og så spørg dig selv om du kan ændre den. Hvis du kan, er det jo dejligt for dig - bare tag den tid og den hjælp det tager og tænk så på at du arbejder på dig selv, hvilket betyder at du jo er en formelig person, der kan udvikle sig gennem hele livet.
Andre ting er enten umulige eller meget svære at ændre på. Den slags ting må jeg arbejde på at acceptere og måske endda finde en måde at have det godt med det på. Det kan for eksempel være mit udseende, min stemme eller jeg føler mig dårlig til matematik/sport/at få nye venner eller andet. Så er det en god ide at prøve ikke at lade det fylde for meget i ens tanker. Hvis drømmebilledet af hvordan man gerne vil være ikke matcher virkeligheden, kan man vælge enten at justere virkeligheden eller billedet. Nogle gange er det jo billedet den er gal med og virkeligheden er bare helt i orden. Der er jo ingen, der er perfekte, og det man ser som "fejl" er med til at gøre dig til den du er. Jeg er lykkedes med at holde af mit udseende selvom jeg længe har været utilfreds med både min krop og mine ansigtstræk. I dag synes jeg rigtig fint om mit spejlbillede. Jeg har også accepteret at jeg begår fejl og pinligheder - endda ret ofte - for det har vist sig at jeg kommer til at begå dem, uanset om jeg lader det gå mig på eller ej.

Opsummering:
1. Prøv at få overblik over, hvad det specifikt er, der giver negative tanker
2. Husk at du er en person, der udvikler sig gennem hele livet - du er ikke defineret!
3. Overvej om dine "fejl" er nogen du må acceptere og holde af som værende en del af dig

Håber du kan bruge mine råd! KH Freja 19 år

146

Det er en enkel eleksir der er svær at indtage.

For at man skal have det bedre med sig selv skal man stoppe med at tænke på hvad andre tænker om en. Det er super ubehageligt at tænke på hvad andre mennesker tænker om en, mest fordi det man tænker næsten altid er helt forkert.

Det er selvfølgeligt svært at stoppe frie tænker når flyver rundt i hovedet men det er dog en vigtig egenskab, og den taget tid at mestre. Men frygt ej håbet findes. 

Nogle gange skal man bare være sig selv og tænke på hvor god man er til det man laver, og jeg er helt sikker på at du er super god til et eller andet. Nogle skal man stoppe sig selv og tænke:"Hold kæft hvor er jeg god til det her!" Så man skal også huske at rose sig selv.

Hvis man er sød mod andre smiler de igen og selv sådan en lille ting skal tage som en stor ting. Somme tider kan det også være fedt at være anderledes, hvis man tør at stå op og sige sin mening tænker alle straks:"Hold da ferie hun er cool!" Og med det samme tænker man:"Ja!" Så længe man værdsætter andre værdsætter man sig selv. 

Jeg håber at mit svar kunne hjælpe! Og husk at være tilfreds med dig selv - og smil!

160

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program