Inden du selv stiller et spørgsmål
Problemer med bedøvelse
Problemer med bedøvelse
Hej
Jeg fået lavet ganske mange fyldninger (10+) over de sidste 6+ år. I forbindelse med at jeg har fået lavet disse fyldninger har jeg ofte oplevet (mere end 50% af behandlingerne) at lokalbedøvelsen har haft begrænset effekt, således at jeg har mærket væsentlig eller stærk smerte trods bedøvelsen. Jeg har været ved 3 forskellige tandlæger og gør altid opmærksom opmærksom på at jeg oplever dette problem. Men problemet består, hvor jeg på en og samme tid, efter at have fået bedøvelse, er følelsesløs i læbe og kind, men når jeg så bliver borret, mærker jeg alligevel en skarp og intens smerte, som har været særlig slem de gange hvor det var en større fyldning der skulle laves.
Nu står jeg så overfor måske at skulle have lavet en rodbehandling, da jeg har en tand med en stor fylding som giver periodiske spontane smerter, men tandlægen siger at der ikke er noget at se på røntgen billederne, men at nerven måske har skidt.
Givet min historik med bedøvelse er det noget jeg er meget nervøs for at skulle have lavet.
Er der noget jeg kan gøre ? eller som jeg kan bede min tandlæge gøre ? (jeg vil helst undgå fuld narkose, pga andre helbredsproblemer)
På forhånd tak.
Hej Martin
Tak for dine spørgsmål. Jeg kan godt forstå, at du er nervøs ved tanken om at skulle lægge dig i tandlægestolen til en rodbehandling.
Du spørger til sidst om der er noget, du selv kan gøre eller bede din tandlæge gøre. Jeg vil prøve at starte med det.
Det er min erfaring som tandlæge og som tandpatient (ja, tandlæger kan også have bøvl med tænderne), at bedøvelser indimellem ikke virker godt nok. Og at der er nogle mennesker, som det er meget svært at bedøve godt nok. Jeg kan ikke sige dig præcist hvad det handler om, for det ved man ikke. Det kan handle om at din krop er hurtigere til at omsætte bedøvelsesvæsken. Det kan handle om at du er mere følsom overfor smerte. Og så er det for mig oplagt, at jo flere gange folk har oplevet at bedøvelsen ikke virker (godt nok), jo mere nervøse er de næste gang, de skal bedøves. Og jo mere nervøse (for bedøvelse og behandling) folk er, jo sværere er det at få bedøvelser til at virke. En form for "ond cirkel".
Det jeg gør for at bryde cirklen er at tale med folk om det og sætte mere tid af til behandlingen. Den første ting er at konstatere, at uanset hvor godt jeg synes bedøvelsen virker og uanset om den virker i kinden, så bliver jeg som tandlæge nødt til at acceptere, at den ikke altid virker godt nok for den, der skal behandles. Derfor aftaler jeg altid et stopsignal. Hvis du løfter din hånd hos mig under behandlingen, så standser jeg med det samme og spørger dig, hvad du vil sige. Hvis det gør ondt venter vi et stykke tid (5 minutter) før vi prøver igen eller jeg foreslår, at jeg lægger en bedøvelse mere, hvis du vil være med til det. Og når vi starter igen, så holder jeg hurtigere pause og spørger dig, om du er OK - og holder godt øje med om du ligger afslappet.
Jo større behandling (jo mere der skal bores, jo dybere jeg skal ned i tanden) jo bedre bedøvelse kræves det. Hvis tanden ikke kan bedøves godt nok (og det er altid din vurdering - jeg kan jo ikke mærke, hvad du oplever) kan det være at vi skal afbryde behandlingen og forsøge igen om nogle uger. Det er også sådan, at hvis tanden har haft det dårligt (smerter eller betændelse) er det også sværere at få bedøvelsen til at virke. Og så kan det være, at vi kun laver en midlertidig behandling den dag og udskyder den egentlige behandling - måske kræver det en penicillin-behandling at få betændelsen til at lægge sig så meget, at jeg kan bedøve.
Hvis jeg gentagne gange har problemer med at få bedøvelsen til at virke, forsøger jeg med et andet bedøvelses-fabrikat. Eller aftaler at jeg lægger dobbeltbedøvelse med det samme. Det gør nogen gange en forskel.
Et råd til dig kan være hjemmefra at spise 2 hovedpinepiller - det nedsætter smerretærsklen, så det er lettere at lægge bedøvelsen og at bedøvelsen opleves at virke bedre.
En ekstra mulighed er at bruge lattergas - i så fald starter jeg med at give lattergas og først når den virker, lægger jeg lokalbedøvelsen.
Min erfaring er, at mange af ovenstående råd kan hjælpe. Vigtigst tror jeg er, at den der skal behandles har tillid til, at han/hun kan stoppe behandlingen. For eksempel tillid til, at jeg vil bruge den nødvendige tid på at lægge bedøvelser - og at jeg accepterer, hvis du siger, at bedøvelsen ikke virker godt nok. Det betyder, at tandlægen skal være villig til at der skal sættes mere tid af til behandlingen end normalt. Hvis ikke tilliden er der, er det en dårlig ide at gå igang med en stor behandling. Tilliden - oplever jeg - kan kun opbygges ved at vi laver nogle mindre behandlinger, der hver gang er vellykkede for dig.
Jeg arbejder i den kommunale tandpleje - det du nok kender som skoletandplejen. Og heldigvis er vi ikke på samme måde som en privat tandlæge afhængige af at skulle tjene penge. Så vi har tid til at bruge tid på dem, der har brug for det.
Der findes tandlæger i privat praksis, der interesserer sig for at behandle mennesker, der på den ene eller anden måde er nervøse eller har dårlige erfaringer med tandbehandling. De er villige til at bruge mere tid og tænke i, hvordan de kan gøre det bedst muligt for dig. De annoncerer ofte med det. Nogen af dem tager ekstra honorar for den ekstra tid, de bruger. Du kan finde oplysninger i dag på nettet om de fleste tandlæger.
Det er godt, du tænker over det, for stigende nervøsitet over for tandbehandling kan udvikle sig til regulær angst for tandbehandling. Og har man først udviklet det, er det rigtig svært at få tilliden tilbage igen.
Du skriver, at du har specielle helbredsproblemer, som gør det svært for dig at komme i helnarkose. Der findes i alle regioner en "Regional Specialtandpleje" som er beregnet for mennesker, der på grund af specielle omstændigheder har svært ved at benytte sig af de almindelige tandlæger. Du skal henvises til regional tandpleje - det kan din læge, din tandlæge eller andre personaler i sundhedsvæsenet eller socialvæsenet gøre, hvis du er i kontakt med sådanne.
Jeg tænker, at det er vigtigt at du får dine tandbehandlinger til at blive en bedre oplevelse. Både fordi der er svært at kunne klare gentagne dårlige oplevelser i tandlægestolen. Men også fordi kvaliteten af det tandlægearbejde, der kan udføres, mens det gør ondt på dig, er ringe. Og det betyder at behandlingerene ikke kommer til at lykkes godt nok. Igen en ond cirkel at komme ind i. En rodbehandling er en langvarig affære for dig og noget, der er teknisk svært for tandlægen. Så bedøvelsen skal virke, så du kan ligge stille og i lang tid.
Det kan sagtens være, at du har brug for en rodbehandling, selv om tandlægen (endnu) ikke kan se noget på røntgenbilledet. Din nerve kan have taget skade af en tidligere stor behandling - altså en dyb udboring og fyldning. Og skaden på nerven kan kun konstateres på symptomerne fra tanden - smerterne - og først ses på et røntgenbillede, når nerven er død og der kommer en betændelse omkring tandens rod. Og der kan gå lang tid fra det ene til det andet.
Når du har fået så mange behandlinger, så er det fordi du har let ved at udvikle huller i tænderne. Der må være noget, som dine tidligere tandlæger ikke har fået lært dig. Eller der er måske noget, som du ikke har ønsket at lære om, hvordan du passer dine tænder i dagligdagen. Jeg tænker på hvor godt du børster dine tænder og hvor meget sukker, du spiser/drikker. Du skal vide, at hvis du ikke får lært at passe dine tænder godt nok, så vil du blive ved med at have problemer med huller resten af livet.
Mit råd til dig er at bede om en snak med din tandlæge inden du lægger dig i stolen til en rodbehandling. Og at hvis din tandlæge ikke vil tage sig tid til det, eller er afvisende overfor at hjælpe dig, så find en anden tandlæge. Snak med familie og venner om de har tandlæger, som er tålmodige og gode at snakke med. Og overvej om du kan komme i betragtning til den regionale specialtandpleje (du kan google specialtandplejen på nettet og læse om betingelserne der).
Held og lykke med at få det bedre med at gå til tandlæge.
Niels Hansen, tandlæge.