Hej Mathilde,

Selv som ung kriminel, kan jeg godt forstå du har det som du har det mht. kriminalitet, har selv udført større tyveri, selv som 13-årig (Det endte oveni købet i avisen, så alle snakkede om det). Jeg var egentlig lidt ligeglad med hvad folk begyndte at synes om mig, men jeg burde nok have tænkt anderledes, følte nemlig ikke det som sådan var forkert, og det var langt fra det eneste.

Følelsen om at bare måtte være nød til at begå kriminalitet kan have noget at gøre med at du måske gerne vil udfordre grænserne en del. 

Jeg vil gerne have du prøver at sætte dig ned, alene, og prøver at forklare dig selv, hvorfor du tror det er du har lyst til at begå kriminalitet, reflekter over det, og snak gerne med dine forældre, og sig at det selvfølgelig er noget du inderligt også har fortrudt (SELVOM du måske ikke har og ikke rigtigt tænker over det, så gør det). Tror det vil hjælpe dig rigtigt meget hvis du ser hele situationen fra en anden vinkel, eller et andet perspektiv, det har selv hjulpet mig, og jeg kom heldigvis ud af det som 15/16-årig, deromkring.

Jeg synes også selv at måden min hverdag forløber, og hvordan mit humør lige er så kan det stadig variere om jeg har lyst til at begå kriminalitet, måske fordi jeg selv føler jeg gerne vil stresse af, hvis det fordi jeg føler at nogle måske ikke har behandlet mig ordentligt og gerne vil afstresse lidt. Så kan jeg også få lyst til at begå hærværk igen, eller en anden form for kriminalitet.

Jeg skal selvfølgelig ikke sige hvordan du har det, men synes det er synd du skal have det som du siger du har det, det er en hård tid du går igennem tror jeg godt jeg kan bilde mig selv ind.

Mvh Nicklas K.

(Beklager hvis du ikke kan bruge dette til noget bl. a. fordi det er lidt sent at få et svar, men jeg ønsker dig held og lykke for fremtiden Mathilde!) :)