Jeg tvivler

brevkassespørgsmål

Jeg tvivler

brevkassespørgsmål af
Sofie
13 år
Oprettet 5 år 1 måned siden

Hej Cyberhus 

Jeg er en pige på 13 år og her forleden dag opdagede jeg at mit bryst mærket anderledes.

Jeg synes mit bryst på en måde var blevet hårdt og det startede i venstre bryst og næste dag havde jeg det så også i højre bryst. Jeg synes ligesom der er en lille hård kugle inde i brystet nær brystvorten.  Jeg begyndte straks at google og se på nette hvad det kunne være. Der stod noget om godartet knuder men der stod dsv også noget om brystkræft. Der blev jeg nervøs og bed mig selv i læben. Men jeg har slet ikke så mange symptomer til at have brystkræft. Jeg er lidt øm og har ondt i brystet. Derefter så jeg gennemsnits alderen for brystkræft som ligge mellem 50-69 år som jeg ikke selv kunne få til at matche med min egen alder (13)

Så jeg tænkte at det ikke kunne være det men jeg har stadig tanken i mit hovedet og det giver mig bare hovdepine og stress. Derefter spurgte jeg min mor som sagde at det måske kunne gængse sammen med min Menstraution. Som jeg har i øjeblikket. Men jeg ville gerne have min tvivl om brystkræft ud af hovedet. Så jeg håber at du kunne hjælpe mig lidt. Hilsen en stresset Pige

Svar: 

Kære Sofie. 

Tak for dit spørgsmål til brevkassen, det er et rigtig fint spørgsmål som mange andre piger (og drenge) på netop din alder også kan gå og tumle med. 

Lad mig starte med at berolige dig med at det du oplever er fuldstændig normalt! Når man kommer i puberteten så er der mange hormoner i kroppen som sætter gang i en masse forandringer. Blandt andet kan man få sin menstruation, kønsbehåring, stemmen kan gå i overgang (særligt ved drengene) og så kan man få det der kaldes hormon knuder i brysterne (både drenge og piger). Det er en del af puberteten for nogen at opleve disse let ømme hårde knuder i brysterne og de går væk af sig selv igen og har intet med kræft at gøre. 

Altså er det helt normalt og du skal ikke være bekymret længere :)

mvh læge Julie B 

JulieBs billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program