Gravid?

brevkassespørgsmål

Gravid?

brevkassespørgsmål af
Jannie
13 år
Oprettet 5 år 1 måned siden

Hej

Mit spørgsmæk/problem er at jeg for ca 3 uger siden havde ubeskyttet sex. Det var min første gang og det var mens jeg havde menstruation

han trak sig uden inden ham kom. Men har hørt noget om at man alligevel kan blive gravid af noget presperm eller hva det nu hedder. Så deror tig jeg dagen efter en fortrydelses pille for at være sikker. 

men min menstrution har nu været forsinket i en uge så ved ik om jeg er gravid

jeg kan bare ikke fortælle mine forældre om det da de så vil blive rigtig sure for de ved ikke jeg har haft sex

please hjælp!!!!!!!!!!

Svar: 

Kære dig, 

Det er rigtig godt, du skriver - det kan være helt vildt frygteligt at gå og være usikker på, om man er gravid, man kan gå helt i panik. Det er nok også noget, alle kvinder har prøvet på et eller andet tidspunkt. 

For at blive gravid, skal en sædcelle fra manden befrugte ægget i kvinden. Oftest sker dette kun omkring ægløsningen, som er et specifikt tidspunkt i din cyklus (for de fleste et par uger inden menstruationen). Det kan også godt lade sig gøre på andre tidspunkter i din cyklus og også godt under menstruationen, men det er sjældent. Der er også sædceller i præsperm, derfor kan man altså også godt blive gravid af præsperm, så taktikken med at han trækker sig ud inden, han kommer, er virkelig dum. Fordi det er så svært at vide, hvornår man kan blive gravid (til trods for at der er lav risiko på andre tidspunkter end ægløsning) så er det ENORMT vigtigt, at man bruger kondom. Kondom beskytter også mod kønsygdomme - hvilket også er helt sindssygt vigtigt. Mange kønssygdomme kan have nogle rigtig ærgerlige konsekvenser, og det er ikke altid, man ved, at man har en kønssygdom. Kønssygdom smitter ved ubeskyttet sex, jeg tænker derfor også, at det måske er en god idé for dig at snakke med ham, du var sammen med, om kønssygdomme. 

Fortrydelsespiller kan godt påvirke din krop en hel del - det kan fx ses ved, at din menstruation bliver forsinket eller udebliver. Så det kan altså sagtens være derfor, du ikke har fået din menstruation endnu. 

Selvom det umiddelbart virker usandsynligt, at du er gravid, så kan det alligevel give en større ro at tage en graviditetstest. Sådan en kan du købe flere forskellige steder - fx i Matas, supermarked og på apoteket. Der er flere forskellige slags, men de burde alle kunne bruges nu. Du kan også blive testet hos din læge, det giver et sikrere resultat. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du kan læse mere om graviditet og uønsket graviditet her

Sophie

 

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program