I skal tage jer sammen - 2

brevkassespørgsmål

I skal tage jer sammen - 2

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 14 år 9 måneder siden

Hej igen Anni.

Vi synes bare fx, i jeres brevkasse der handler om at folk har det svært fx, det er bare ligesom der ikke er noget forståelse i det i skriver.

Det eneste i skriver til folk, er at de skal kontakte en voksen, vi tror altså godt at de ved det, der er jo nok en grund til at de skriver til jer istedet for at sige det til deres forældre, det er jo fordi de ikke kan!

Og de spørgsmål der er i et brev, alle bliver ikke rigtig besvaret, det er bare noget der skal hurtig overståes. På den måde det bliver skrevet på, det er meget koldt, synes vi.

Det er mere i et voksen sprog, det skal ses mere i Børn/unge højde. Put noget mere forståelse ind i brevet som i skriver tilbage. Ellers er det bare os. Der ikke synes det. Det kan også godt være. Men det er var bare vores mening, Om jeres brevkasse..

Mvh Laura & Emma.

Svar: 

Hej Laura og Emma

Tak fordi I gider skrive igen og uddybe jeres første skriv...

Det er børn/unge som jer, som bruger tid på at give ris, ros og udtrykker jeres meninger, der får Cyberhus til at blive et endnu bedre sted. Tak for det.

Vi har lige afholdt sprogdag på Cyberhus hvor alle ansatte og frivillige har arbejdet med at blive bedre til at skrive i øjenhøjde til børn og unge. Sådan en dag samt jeres kommentarer er vejen frem til at vi hele tiden udvikler vores måde at udtrykke os på.

Det lige vigtigt for mig også at skrive til jer:

1) at alle børn og unge som skriver til Cyberhus bliver betragtet som helt unikke. Der er aldrig nogle henvendelser som ''bare skal overståes'' men alle spørgsmål bliver overvejet grundigt af de enkelte rådgivere.

2) at når vi tit i et svar skriver at man skal kontakte en voksen, så er det fordi det er vores erfarning, at det virkelig hjælper at tale med en voksen. Der er ikke så mange genveje til at få det bedre hvis ikke man får hjælp af en voksen. Jeg kan godt forstå, at det kan komme til at lyde som en floskel når vi altid skriver det - men vi mener det fra hjertet hver gang.

Endnu en gang - tak for jeres reflektioner. Måske vi skrives ved en anden gang :-)

De bedste hilsner

Anni M.
Cyberhus

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program