Kære Nicoline,

Hvor gør det mig bare inderligt ondt, at du har det sådan. Det er ikke meningen, at en pige på 9 år skal føle, at hun ikke er værdig til at leve. Alle er værdige til at leve, alle fortjener respekt, og alle har ret til kærlighed.

Nu ved jeg ikke hvad det er der har gjort, at du føler dig sort indeni og føler at alle hader dig, men uanset hvad årsagen er synes jeg, at det vil være en rigtig god idé for dig at snakke med nogen om hvordan du har det. Måske du kan fortælle din mor, at du er rigtig ked af det, og har det rigtig svært? Eller måske har du en god veninde, du kan snakke med om det? Eller en lærer? Så tunge og dystre følelser skal man i hvert fald ikke gå med alene. Og faktisk tror jeg heller ikke at man kan det, for de lyder alt for tunge til at være nogen man kan bære selv.

Find én du er tryg ved, og fortæl vedkommende hvordan du har det. For når du taler med nogen om det vil du mærke, at følelserne bliver lidt lettere at være i, og bliver lidt nemmere at have med at gøre. 

Tit når vi føler os helt sorte indeni kan det være rigtig svært at få øje på noget som helst godt eller positivt i ens liv. Men uanset hvor svært det er, så er det en rigtig god øvelse, at prøve at finde noget godt. Måske havde din mor købt din yndlingsmorgenmad til dig i morges, måske klappede du en glad hund på vej til skole, måske skinnede solen, da du skulle hjem. Det behøver ikke at være noget kæmpe stort. Bare det er noget, der gør dig glad.

Jeg håber du vil tale med nogen om hvordan du har det. På den måde giver du dem også muligheden for at vise dig, at du er værdig til at leve. For det er du!

Mange kærlige hilsner,

Siv