Er forelsket

brevkassespørgsmål

Er forelsket

brevkassespørgsmål af
Anne
10 år
Oprettet 5 år 2 måneder siden

hej jeg er vild med en dreng men jeg tror ik han kan li mig

Svar: 

Kære Anne,

Hvor er det dejligt for dig, at der er en dreng du er vild med. Men gad vide hvad det er der gør, at du ikke tror han kan lide dig?

Hvis du gerne vil finde ud af, om han kan lide dig er den mest sikre metode at spørge ham. Men hvis det er lige lovlig offensivt kan du også få en af dine veninder til at spørge ham. Eller spørge en af hans venner.

Der er også forskellige tegn, du kan kigge efter. Hvis han kan lide dig vil han formentlig prøve at komme i kontakt med dig og prøve at være tæt på dig. Måske vil han prøve at få øjenkontakt med dig og prøve at snakke med dig. Nogle drenge kan også finde på at drille eller "komme til" at skubbe eller gå ind i den pige de godt kan lide - igen for at prøve at få opmærksomhed og kontakt. Og så er der dem, der bliver generte og derfor kommer til at virke afvisende. Og derfor kan det være meget svært at vide, om en person kan lide én - medmindre man spørger.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig held og lykke!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program