Er det her kriminelt?

brevkassespørgsmål

Er det her kriminelt?

brevkassespørgsmål af
Jens
16 år
Oprettet 5 år 2 måneder siden

Hej Cyberhus,

der hvor jeg bor, har vi en masse naboer som bor i lejligheder rundt omkring os. De har en kæmpe parkeringsplads som står helt åben til at gå ind og ud af, hvilket jeg ved mange gør da det er en kort vej hen til en busterminal, og vi bor i nærheden af en skole. Der er absolut intet der viser, at du ikke kan gå den her vej. Så jeg har gået den vej i flere år når jeg skulle lufte min hund, da jeg kommer hurtigere hen til vores park den vej. Er det strengt ulovligt? Jeg snakkede om det med en veninde, og hun sagde at det er meget ulovligt at være på andres grunde end din egen. Så ulovligt, at du kan komme i fængsel for det i flere år. Jeg er totalt forvirret og ret bange. Jeg har faktisk fået at vide af en gammel dame for lang tid siden, at jeg skulle gå en anden vej, men det var fordi hun troede, at jeg luftede min hund på deres plads, hvilket jeg ikke gør. 

Hvordan virker loven omkring ulovlig indtrængelse? Og er jeg så blevet kriminel nu?

Svar: 

Hej Jens 
Først og fremmest er det på ingen måde tale om, at du er kriminel, eller kan komme i fængsel for at gå over parkeringspladsen. Hvis du parkede en bil på parkeringspladsen, uden at have noget at gøre med lejlighederne, kunne der være tale om en overtrædelse og hvis du overhovedet blev straffet for det, ville det højst være en bøde.
Hvis der var tale om et almindeligt hus med en indkørsel eller have, så må man ikke bare gå ind over. Men når der er tale om lejlighedskomplekser færdes der, jo mange mennekser, som bor der eller som gæster til dem der bor der. Derfor tænker jeg også at det er okay at gå over parkeringspladsen. Så længe du ikke bryder igennem hegn eller kommer forbi skilte som forbyder dig at gå der.  I forhold til loven om ulovlig indtrængen, så handler det netop om, om at man skaffer sig adgang til et sted, som man ellers ikke ville have adgang til, f.eks. gennem et hegn, eller en dør. Eller det kan være hvis man ikke går, hvis man bliver bedt om det.  

De bedste hilsner 
Marianne

Mariannes billede
Marianne fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program