numse sex

brevkassespørgsmål

numse sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 3 måneder siden

Hej cyberhus

Vil gerne prøve numsesex men ved ikke hvordan jeg skal gøre det. Skal jeg bare stikke den ind? og hvad hvis hun ikke vil? 

Svar: 

Hey Anonym

Det er meget naturligt at have lyst til at prøve forskellige ting af. Numsesex er ikke noget alle kan lide, og mange har slet ikke lyst til at prøve det. Så der har du også svar på dit sidste spørgsmål. Hvis hun ikke vil...ja, så skal I ikke have numsesex sammen. Så kan det selvfølgelig være du kan prøve det af, sammen med en anden, på et andet tidspunkt. Men ligesom med alt andet seksuelt så er det ret enkelt. Hvis man ikke er den ene part, ikke har lyst og siger nej...så er det nej.

Hvis I er enige om at I vil prøve, er det vigtigt at I går stille og roligt frem. Du skal ikke bare stikke den ind. Det kan gøre rigtig ondt på jer begge. Det er vigtigt at sørge for at det kan glide rigtig godt, og det bedste vil være at købe noget glidecreme på apoteket, som du smører på pikken, før I går i gang.  Hvis man ikke bruger glidecreme, kan der være større risiko for at det gør ondt, eller at du får små rifter omkring forhuden, eller at din kæreste får rifter i endetarmen. 

Og så er det vigtigt at gøre det meget stille og roligt, og lytte til hinanden. Hvis det ikke føles rart, kan det gøre meget ondt, så det er vigtigt at du hele tiden lytter og til din kæreste, og går frem i det tempo, som hun vil have. 
Hvis I prøver det af, og den ene af jer pludselig fortryder, fordi det ikke føles som forventet, eller hvis det gør ondt, er det selvfølgelig vigtigt at stoppe med det samme. Ligesom med alt andet sex handler det om at lytte til sin partner og passe på hinanden. 

Mange hilsner 
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program