Udenfor??
Udenfor??
Halløj..
Jeg er egentlig temmelig glad her i livet, og har masser af venner og sådan noget. Men mit liv er bare så helvedes kedeligt. Nu er jeg kommet i 9. Og ville gerne tage til fester. Jeg hører aldrig noget om planer, eller arrangementer før efter de er sket. Hver mandag tager jeg i skole og hører nye historier om de fester folk har været til, uden selv at være blevet inviteret. Jeg er så glad og så håbløs på samme tid, fordi man går jo ikke bare op til folk og spørger "Hej skal du noget i weekenden? Jeg vil med hvis du skal." Jeg har prøvet flere gange at få emnet om fester frem i en samtale, men enten nævner de slet ikke at de skal til fest, eller også så skal de til fest, men skifter hurtigt emne til noget andet. Som om de ikke vil have mig med.
Jeg føler mig bare utrolig udenfor, næsten som om at jeg bevidst bliver holdt ude af folk? Jeg hader at se snap stories hvor mine bedste venner alle sammen er sammen uden at sige noget til mig.
Jeg ved ikke hvor meget en brevkasse kan hjælpe, men det er forsøget værd.
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål. Godt du tænkte, at det var forsøget værd at skrive herind. Det er jeg bestemt enig med dig i.
Jeg kan godt forstå, du føler dig udenfor, når du oplever ikke at blive inviteret med, og at folk skifter emne, når du kommer ind på emnet fest. Det lyder ubehageligt.
Samtidig er jeg glad for at høre, at du oplever dig selv som glad, og at du har masser af venner. Som jeg forstår dig, er det mest i forhold til at blive inviteret med til fest, at du føler dig udenfor, og ikke i andre sammenhænge såsom i frikvarter og klasselokale. Hvis det er rigtig forstået, er min umiddelbart første tanke, hvorfor ikke gå op til én og spørge, hvad vedkommende skal i weekenden? Du skriver, at det ikke er noget, man gør. Jeg tænker bare, hvorfor mon ikke? Du beskriver dem som dine bedste venner, og kan man ikke netop spørge sine bedste venner om dette? Er det ikke det, man har hinanden til? Udover at spørge hvad de skal, om I skal lave noget sammen eller feste sammen, er en mulighed også at spørge dem mindre direkte og i kontekst. En måde at gøre det på, kan være at vise dem en af deres snaps, og sige at det ser hyggeligt eller fedt ud, og om du ikke kan komme med næste gang. Hvis de så undviger, kan du overveje at fortælle dem, hvordan du oplever det, eller at du undrer dig over ikke at være blevet inviteret med. Måske spørge ind til det.
Jeg kan sagtens forstå, hvis du synes det er svært eller grænseoverskridende. Især når du har mistanke om, at de bevidst vælger dig fra. I forhold til det tænker jeg, at de kan have en anden forestilling eller oplevelse end dig. Der kan ligge alt muligt bag. Det kan være, de tror, det ikke er noget for dig, fordi du ikke har været med før eller med fra starten, da de begyndte at feste sammen. Måske første fest skete lidt tilfældigt eller spontant, og siden at de har synes, det har været for pinligt eller ubehageligt at spørge dig. Måske netop fordi det hurtigt vil se ud, som om de har holdt dig udenfor. Måske de hurtigt skifter emne, fordi de eller nogle af dem egentlig har det skidt med, at du ikke bliver inviteret med. Det kan også være, det er noget helt andet. Men hvis I er bedste venner, er det så ikke det værd, at finde ud af, hvad der foregår? Hvis det skulle ske, at de helt bevidst holder dig udenfor, er det så ikke bedst at finde ud af det? Måske du kan starte med at spørge en person, du føler dig særligt tryg eller på bølgelængde med?
Håber du finder hjælp i mit svar. Ønsker dig held og lykke og håber snart, du vil få en anden oplevelse, end den du sidder med nu.
De bedste hilsner
Emma