Kæreste dig, 

Hvor er det godt du skriver. Venskaber udvikler og ændrer sig, og du er helt sikkert ikke den eneste, der har oplevet den der ubehagelige tilstand af at føle sig erstattet og valgt fra. Det er sårende, og man kan være dybt forvirret og splittet, fordi man jo selvfølgelig også er glad på sin vens vegne. Jeg kan sagtens forstå, at du savner din gode ven, og at du er såret over, at han på mange måder er forsvundet. Det er selvfølgelig rigtig dejligt for ham, at han er blevet glad for din veninde, men når man er lidt forelsket kan man også hurtigt komme til at glemme sine venner, fordi man har så travlt med den man er lidt glad for. 

Jeg tror, at de her tanker om at være blevet erstattet og de følelser de her tanker frembringer i dig - altså at du er ked af det og føler dig afvist - er svære at komme af med, når først de er der. Man kan komme til at gå og forvente eller ønske, at den anden handler på en bestemt måde for at modbevise ideen om, at man skulle være blevet erstattet, og det kan være rigtig udmattende. Derfor tror jeg også, det aller bedste, du kan gøre lige nu, er at fortælle ham, hvordan du har det. Det behøver ikke gøres til en stor ting, men kan sagtens siges simpelt. Jeg tænker, at en af de vigtigste sætninger i det, du skriver her til mig, er, at du savner din gode ven. Det synes jeg, du skal få fortalt til ham. Fortæl ham, at du holder af ham og er meget glad for, at han er glad, men at du også savner jeres tid sammen. Hvis han virkelig er en god ven, så skal han nok forstå og være interesseret i hvordan du føler. 

Jeg håber virkelig, du kan bruge mit svar. Held og lykke!

Sophie