Pigeproblem
Pigeproblem
Hej jer.
Jeg er en dreng på 18 år og jeg står i et meget meget mærkeligt sted i mit hoved p.t. Jeg har snakket med folk om det, men jeg har brug for et svar udefra. Nogen andre øjne på det.
Jeg har denne veninde, en rigtig god veninde, som jeg har været lun på i over et halvt år. Mere forelsket faktisk, og den følelse er aldrig blevet gengældt. Det er selvfølgelig øv, men jeg kunne klare det. For jeg var glad omkring hende.
I en måned hvor vi var hjemme ved mig, endte vi så med at kysse. Det var noget som jeg virkelig kunne se tilbage på som værende en af de bedste dage af mit liv haha, men der skete mere. Og det skete såfremt i lørdags.
Jeg holdte en fest i anledning med jeg blev 18 år og hun var selvfølgelig inviteret. Det er værd at vide, at mig og hende altid snakker, spiller eller skriver. Der er sjældent pauser.
Til denne fest havde en af mine andre veninder et mål. For jeg har altid drømt om at lave noget med hende. At kunne tage et skridt videre. Jeg brugte hele aftenen, i stiv tilstand, at prøve at få af vide hvad vi var og om vi kunne blive til noget.
Jeg fandt frem til svaret var nej, selvom vi havde kysset osv. så ville hun stadig bare være "bedste venner" og hun vil altid elske mig som det. Hun savnede dog bare at lave noget med en. Og det skete så.
Hun skulle på toilet og jeg tog med. Vi snakkede håbløst om mig og hende, og vi begyndte langsomt at lægge an på hinanden. Vi var dog begge stadig MEGET fulde, og hæmningerne var totalt væk. Vi endte med at have sex i en time, og jeg var glad. Mit mål var complete følte jeg.
Jeg vidste dog allerede på stedet hun intet ville med mig, eller jeg var i tvivl om hvad vi var. Dagen efter kunne hun intet huske, så jeg fortalte hende det. Hun fortrød med det samme, og det forventede jeg også.
Hun er ikke en person som får følelser, og det sætter mig i den her situation, hvor jeg så tit tænker over det der skete. Jeg ved ikke om jeg får det dårligt, men jeg føler rettere en tomhed, som forsvinder hurtigt igen. Det en utrolig mærkelig følelse og jeg kan ikke fordrage den. Jeg vil faktisk allerhelst væk med de her følelser og ikke være forelsket i hende, men jeg er så bange for det aldrig ender.
Hun er bare virkelig det bedste der er sket for mig, selvom jeg har kendt hende i snart et år, så har jeg aldrig haft det bedre med en pige.
Hun endte selvfølgelig også med at være meget påvirket af det der skete, men vi har selvfølgelig snakket alt ud og vi har det godt med hinanden og fungerer som før. Problemet er igen bare mine tanker, som gør mig så rundtosset og skør i hovedet. Det ikke mega rart, og de tanker kommer altid når jeg ikke snakker med hende. Når jeg ikke har kontakt.
Jeg ved ikke om det er noget der har brug for tid. Noget man skal vente på går over, men jeg har bare virkelig brug for nogen råd til at håndtere de her tanker og følelser.
Tusind tak på forhånd
- Kristian
Hej Kristian
Det er helt naturligt og forståeligt med de følelser og tanker du har. Du er forelsket i din meget gode veninde, I har været sammen, men hun vil ikke mere end at være gode venner. Jeg kan godt forstå, at du nu står tilbage med en masse følelser og tanker som fylder rigtig meget. Du spørger efter råd til at håndtere dine tanker og følelser, som du skriver gør dig "rundtosset og skør i hovedet", jeg vil prøve at komme med forskellige bud på hvad du kan gøre:
Dine tanker og følelser vil højst sandsynligt blive ved med at komme og gå i noget tid, men du kan gøre nogle ting som kan hjælpe med at gøre det mindre kaotisk eller få dem til at fylde mindre. Ofte når vi har tanker og følelser der fylder rigtig meget, så kan vi have en tendens til at tænke situationer og oplevelser og mulige scenarier igennem igen og igen. Lidt ligesom at have en gentagemaskine i hovedet. Det der sker, når vi bliver ved med at gennemspille eller tænke mere over ting, er at vi holder gentagemaskinen/dramaet inde i hovedet kørende. Lidt ligesom at blive ved med at putte brænde på et bål. Når vi holder op med at fodre dramaet/det der kører rundt i hovedet på os, så vil det med tiden fylde mindre. Det du kan gøre, når det hele kører rundt, er at prøve at mærke efter i kroppen hvad der sker, hvilke følelser har du, hvor er de i kroppen, hvordan føles de. Hav fokus på det og ikke tankerne om hvad der skete eller hvad der nu skal ske. Forsøg ikke at kæmpe imod dine følelser, men prøv om du kan acceptere dem som de er. Du kan lave det som en øvelse, du laver nogle gange om dagen. Hvis dine tanker og følelser er for overvældende, så kan du tage ud og lave noget, hvor der slet ikke er plads til, at dine tanker og følelser kan fylde det hele. Det kan være at dyrke motion, være sammen med venner eller være i gang med noget som kræver din fulde opmærksomhed. Motion er rigtig godt til at få lidt mere ro i hovedet, så det vil jeg anbefale, at du måske prøver. Det vil også være nemmere at lave øvelsen jeg beskrev før, efter du har dyrket motion, så er der mere ro på. Afspændingsøvelser vil også være en god ide. Du kan også finde mindfulness-instruktioner andre steder på nettet.
Når der er store følelser på spil, så fylder de naturligvis meget, det kan tage tid før de forsvinder eller bliver mindre. Forsøg ikke at tvinge dem væk, de er naturlige. Jeg håber mit svar kan gøre det mindre kaotisk indeni, så du kan få noget mere ro.
God sommer
Henrik