Pik længde

brevkassespørgsmål

Pik længde

brevkassespørgsmål af
Christian
16 år
Oprettet 5 år 4 måneder siden

Hej Cyberhus

jeg har tre Spørgsmål angående min pik..

Først vil jeg høre omkring længden af min pik.. lige nu er den i erigeret tilstand knap 14 cm er det normalt? Jeg kom først i puberteten som 14 årig ca. hvor lang kan jeg så regne med min pik bliver når den er fuld udvokset og hvornår er det? Hvad er den normale længe for en drengs pik på 16 år, eller en dreng der har været 2 år i puberteten?

mit andet spørgsmål er omkring hvordan man sætter et kondom på. nogle steder har jeg læst hvis man ikke har en omskåret pik skal man trække forhøret helt ned over glansen inden man tager et kondom på, andre steder har jeg læst man ikke behøver det og bare kan lade forhuden side over glansen, så når man har sex kan forvuden glide frem og tilbage. 

Det sidste spørgsmål er omkring min pik hele tiden er stiv, det er konstant og mega besværgeligt. Jeg onanere dagligt nogengange To gange, og det er stadig meget ofte jeg får stiv pik, er der noget man kan gøre for den ikke hele tiden bliver stiv så man ender ud i pinlige øjeblikke?

mvh

Svar: 

Hey Christian

Jamen vi tager springet direkte ud i det: 

1. Ja, 14 cm er fuldstændig normalt. Både for en 16-årig og for en fuldt udvokset pik. Du kan ikke regne ud hvor lang din pik ender med at være, for det er umuligt at sige. Selv om du kom sent i puberteten, kan det sagtens være at din pik bare voksede hurtigt i starten af din pubertet, og at du derfor ikke er bagud. Din pik har som sagt allerede en størrelse der vil være normal for en fuldt udvokset pik, så der er ikke andet for end at vente og så. Du ved mere, når du er fuldt udvokset som 21-22 årig. 

2. Det fungerer klart bedst og mest sikkert hvis man ruller forhuden tilbage (så langt man kan) og så sætter kondomet på. Jeg vil ikke afvise at det andet kan lade sig gøre, men hvis du vil være sikker på at kondomet sidder rigtigt og godt, så er det tilbage med forhuden. 

3. Du, og alle andre drenge på din alder, kender til de her pinlige øjeblikke.  Det er desværre bare en del af teenage-årene, og der er ikke så meget at gøre ved det. Prøv at undgå at gå i alt for løse bukser. Så kan det nemlig ikke ses når det sker. Husk også at det altid vil fylde mere for dig, end for alle andre. Jeg kan med næsten 100 procent sikkerhed sige at alle drenge omkring dig oplever det samme. Hvor ofte lægger du mærke til at de går rundt med en boner? Når det sker fokuserer man selv kun på den her boner, men det er faktisk ret sjældent at andre opdager det. 
Ufrivillige boner-øjeblikke bliver mindre med årene, og for de fleste voksne er det meget sjældent at det sker. Så der er ikke så meget andet at gøre, end at komme igennem de næste år, med de pinlige øjeblikke der nu engang kommer. Det er nu engang helt naturligt. 

Mange hilsner 
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program