Jeg må glemme det men kan ikke..... HJÆLP MIG!!!!

brevkassespørgsmål

Jeg må glemme det men kan ikke..... HJÆLP MIG!!!!

brevkassespørgsmål af
Mathilde
13 år
Oprettet 4 år 8 måneder siden

Hey..... 

først og fremmest er det her ikke et spørgsmål men mere at jeg skal ha hjælp.....

okay for et par måneder siden mistede jeg min mødom til min super søde kæreste. Det var sygt rart men også meget overvældende da det var første gang. Før jeg mistede min mødom (eller hvad det er man nu kalder det) havde vi lavede en masse ting sammen. Fx kysssede, savnede og rørt på hinanden. Det var også super dejligt men nu føler jeg at det hele er ved at blive slut, ik fordi han ik vil men fordi vores forældre ik vil ha det. (Lang historie som bliver alt for lang til at ku fortælle den, men i kan vel godt gætte jer lidt til hvad der skete) men det er lidt lige meget. Som sagt føler jeg det er ved at være ovre alt det dejlige mig og min kæreste har lavet, men problemet er jeg ik vil ha det skal stoppes. Jeg vil mer og tror også lidt han vil..... men ville jeg ku spørger ham om han vil mer? Jeg tænker hele tiden på alle de dejlige ting vi har lavede og det gør mig ked fordi vi ik laver det mer! Hvad kan jeg gøre for at måske ik at blive ked? Skal jeg glemme det fuldstændig? Eller skal jeg gøre noget for at blive glad igen?hvis ja hvad?  Har virkelig brug for hjælp!!!!! 

Svar: 

Hej Mathilde.

Hvor er det godt, du skriver herind. 

Først og fremmest - hvor er det dejligt, at du har haft en god oplevelse med at have sex med din kæreste og generelt haft gode oplevelser med ham. Jeg kan godt forstå, at du er ked af, at I ikke kan være sammen, som det ser ud nu, når du er så glad for ham.

Du spørger, om du kan spørge ham, om han vil mere. Jeg synes, det lyder som en rigtig god ide at tage en snak om, hvad I hver især gerne vil.

Hvis I nu er enige om, at I gerne vil fortsætte med at være kærester, tænker jeg det næste skridt er at tage en snak med begge jeres forældre. Det kan være, det er en god ide, at du først snakker med dine forældre, og at han snakker med sine. Måske I efterfølgende så alle sammen kan tage en snak sammen.  Du kan evt. fortælle dem, hvor glade I er for hinanden, og at du bliver rigtig ked af det, hvis I ikke længere kan ses. Måske høre dem stille og roligt om, hvad det er, der gør, at I ikke længere må ses. Det lyder til, at du godt ved noget af grunden, men måske I kan tage en snak om det? Det kan være, I kan indgå et kompromis, hvor der er nogle regler for, hvad I kan og ikke kan som kærester? 

Jeg tænker, det vigtigste er, at du/I får kommunikeret med jeres forældre om, hvordan I har det, hvad I føler, og hvad deres beslutning om, at I skal stoppe jeres forhold, gør ved jer. Så jeg synes bestemt ikke, du skal glemme det fuldstændig. Du skal gøre det, der føles rigtigt for dig. Og det lyder på mig som om, du godt ved, hvad det er :)

Håber mit svar har kunnet være til hjælp, og husk, at du altid er velkommen til at skrive igen eller logge på chatten, hvis du har mere på hjerte. 

Jeg ønsker dig alt held og lykke med din kæreste. 

De bedste hilsner

Emma

Emmas billede
Emma fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program