Fødder

brevkassespørgsmål

Fødder

brevkassespørgsmål af
Mads
12 år
Oprettet 5 år 5 måneder siden

Jeg er 12år gammel og bruger størrelse 46 i sko og vil gerne have mine fødder bliver mindre kan det ladet sig gøre 

desuden er jeg 180 høj

Svar: 

Hej Mads

Jeg kan godt forstå, hvis du synes at dine fødder er store. Lige nu, hvor du er 12, kan jeg forestille mig at du måske har fødder som er større end de fleste af dine kammerater, og at du måske også er højere end de fleste. Måske er det derfor du gerne vil have mindre fødder? 

Der er ikke rigtig noget du kan gøre for at få mindre fødder, men til gengæld kan jeg garantere dig at resten af din krop kommer til at vokse, sådan at din højde, og dine fødder kommer til at passe til den krop du har. Samtidig vil alle de andre drenge omkring dig også vokse indenfor de næste par år, og så vil 180, og str. 46 slet ikke være så usædvanligt. 

Nogle mennesker vokser hurtigt i starten at puberteten, og andre udvikler sig i et mere jævnt tempo. Det lyder som om du er vokset rigtig meget, her i starten af puberteten, og det kunne godt betyde at der vil være en periode, hvor din udvikling går lidt langsommere, mens de andre drenges går hurtigere. Jeg er næsten sikker på at du vil ligne de fleste af de andre drenge på din skole, når du bliver 15-16 år. 

Så hav lidt tålmodighed. Din højde og dine sko-størrelse er måske i den høje ende lige nu, men om kort tid vil det være helt ligesom de fleste andre. 

Venlige hilsner - Karsten

Karstens billede
Karsten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program