ingen dialog men vrede og en klage

brevkassespørgsmål

ingen dialog men vrede og en klage

Jeg er meget belastet fordi her hvor jeg bor, der har jeg fået en ny overbo der ryger meget. Det er en gammel bolig. Derfor siver røg gennem sprækker mv. Det er en faglig vurdering at det er sådan.

Jeg bor et sted, hvor jeg udsættes for forskelsbehandling pga at jeg er mørk i huden.

Det er en lang forklaring. Men det bevirker, at jeg ikke har samme rettigheder som andre, at jeg "overvåges" og at al adfærd som kontor og ejendommens bestyrelse, bor til leje et stort sted, med mange ejendomme, altid mener skylden er min, hvis jeg søger hjælp, afviser at svare på mine beskeder og sender vrede breve som er ulovlige i tone og ord, tror jeg.

Nu har jeg så fået denne nye overbo. jeg er syg og får medicin så jeg intet immunforsvar her. Jeg gik ved indflytning op og spurgte hvornår hun skulle indrette sig, så jeg kunne være væk og ligge i sengen et andet sted, altså ville jeg tage hensyn. Hun sagde, at hun ville give besked om, hvornår hun skulle larme. Hun vendte ikke retur.

Jeg har været akut indlagt pga røgen som generer mine luftveje mv. Der blev jeg opfordret til at få dialog med hende, Og at søge at udvise, fortsat venlighed, med dialog for øje. Så jeg ikke havnede i den situation, at hun gik til Bestyrelsen, For det vil bare medføre, at de tager hendes parti og at de stadig ikke tror jeg er syg og så efterfølgende skriver jeg er "uønsket", "psykisk syg" ( de påstår jeg har borderline, hvilket jeg ikke har) mv.

Jeg har så nu fået en besked igår aftes om, at hun ikke vil have henvendelser fra mig iog at mine "klager" som hun kalder mine venlige 2 breve, med ca en måneds mennemrum, er sendt til Bestyrelsen fordi hun er helt ligeglad med det jeg skriver,

Da jeg mødte hende igår ude på gangen så hun meget vredt på mig og hilser ikke.

Jeg er nu ret bange fordi jeg jo igen står i en situation, hvor jeg reagerer på en adfærd, efter en læge har rådt mig til det, og så "modtageren" udviser passivitet og er blevet vred.

Jeg er vokkset op med, at man skal søge dialog, diplomati. Jeg skrev ogsp i brevet at jeg ikke vil genere og derfir altid ser TV , hører Radio og musik med høretelefoner.

Jeg går hos en psykolog een gang om måneden, men han er på ferie. Han forstår jeg ikke har råd til at flytte og mulighed for at finde noget andet, det er i en stor by hvor de billige boliger er få.

Men han medgiver, at jeg stresses, og at det er ubehageligtm at alt jeg gør det "stemples" som chikane, Således også når jeg glemmer min støvler ude på gangen Så får jeg en skriftlig advarsel om, at fortsætter det, så står jeg til udsmidning!

Det jeg vil spørge jer om er, at hvad jeg nu skal gøre? Jeg går ikke op til min overbo mere . Der forsøgte jeg igår fordi jeg synes det er en kedeligt ting, at hun er blevet vred. Men jeg har også det med mig fra min fortid, at jeg altid "glatter ud", er den der rækker ud, selv når jeg mobbes og at jeg konstant undskylder.

Jeg har nu sktrevet et brev til bestyresen og forklaret hensigten med henvendelserne til min overbo. At jeg er syg, kronisk syg og at jeg skades af røgen og at lægen har anbefalet mig at skrive til overboen. Jeg har faktisk også optaget den første henvendelse ved indflytning fordi jeg tillægges motiver og hvis jeg ikke optog "samtalen", så kan de finde på at påstå, at jeg har været vred og har opsøgt min overbo ved indflytning og "overfuset" hende.

Brevet vil jeg lægge til Bestyrelsen og Kontoret. Jeg har før måttet gå til en advokat som hjalp mig med et brev idet jeg fik krav om erstatning for en vandskade, som husets vvs havde lavet, altså han lavede en skade i min lejlighed som de så mente jeg skulle betale for.

advokaten så de breve jeg har fået, og kaldte det grov mobning!

Jeg har ingen familie jeg lige kan flytte hen til. Jeg kommer også på sygehuset flere gange om ugen, til undersøgelser mv, så jeg kan ikke bare sådan tage væk.

Men, det stresser mig jo helt enormt, jeg ligger vågen. Men det er jeg er meget ked af nu er, at min overbo tydeligt har afvist den mindste interesse i mit ve og vel. Det er som om hun gør som hun vil og nu hvor jeg har påtalt det, som skader mit helbred, så krænkes hun og har sat sig i offerrollen.

Jeg kan slet ikke slappe af her og er kun glad når jeg ikke er hjemme.

Jeg skal tale med psykologen igen den 19. juli.

Hvad synes I jeg skal gøre?

Bestyrelsen har påstået, at jeg ikke fejler nogetm at jeg lyver og at ingen tager noget af det jeg siger seriøst. Medens jeg hører en anden beboer får hjælp fordi hendes nabo kommer hjem kl 0.30 og buldrer. Det hjælper de gerne med og tager meget seriøst. Forskelsbehandling er meget ubehageligt!

vh hende der er træt, syg og meget stresset,

Svar:

Kære du.

Det er tydeligt for mig, at du er enormt presset. Det lyder som en rigtig svær og frustrerende situation at stå i, og jeg kan også forstå, at dine muligheder lader til at være begrænset, da du fortæller, at du f.eks. ikke har mulighed for bare lige at flytte eller tage hjem til familie. Derudover virker det også til, at du lægger vægt på dialog og hensyntagen, og jeg forstår udemærket, at det går dig på, at det ikke føles som om, at hverken din bestyrelse eller overbo påskønner det.

Mit bedste råd er umiddelbart at få de anbefalinger, som du får at læge og psykolog, på skrift, hvis din bestyrelse f.eks. ikke tror på, at du er fysisk syg, og at den her røg f.eks. generer dine luftveje, fordi der en fysisk årsag dertil, og ikke fordi du bare gerne vil være til besvær eller lignende. Jeg kunne håbe, at der er mere samarbejdsvillighed, hvis de andre parter forstår din helbredssituation bedre, og der kan f.eks. en lægeerklæring tit gøre meget.

En ting jeg lægger mærke til i dit brev, det er, at du nævner, at du har optaget en samtale. Så vidt jeg kan læse mig frem til, så er det lovligt at optage samtaler med andre uden, at de ved det, så længe man ser er en del af samtalen. Derfor tænker jeg dog alligevel, at det er noget, som de fleste nok vil være utilpasse med, hvis de finder ud af det, og at det derfor kan være en ting, som kan forværre situationen med din bestyrelse og overbo, hvis de føler sig usikre på dig, og hvorvidt du optager dem eller ej. Hvis målet med at optage er at have bevis på tonen i samtalen, så tænker jeg, om det kunne være en mulighed at fortælle dem det inden du gør det, så de føler sig informeret og ikke taget ved næsen eller lignende?

Det leder mig nemlig også til det sidste, jeg gerne vil sige, og det er, at jeg bliver meget optaget af tanken om, at der altid er to sider af samme sag. Jeg betvivler ikke, at du føler dig uretfærdigt og ubehageligt behandlet, men jeg tænker på, at selvom du har forsøgt dig at nærme dig bestyrelsen og din overbo med venlighed og ro, så er det ikke altid, at man alligevel får lov at bestemme, hvordan andre opfatter det? Nogle gange kommer man på kant med hinanden, og det er enormt uheldigt og frustrerende, men det betyder ikke, at det nødvendigvis skyldes modvilje eller lignende. Jeg kender dog ikke din situation mere end, hvad du fortæller i dit brev, og det er ikke sikkert, at det her skyldes ærgerlige misforståelse men jeg tænker uanset, at jo mere man lader sig selv fylde med frustrationer og antagelser om modvilje, jo vanskeligere er det og jo mere trættende er det at skulle holde det ud. Så mit råd er også, at i det omfang du nu kan så lad tvivlen komme folk til gode, om end andet for at skåne dig selv og begrænse den energi, du skal bruge på situationen.

Jeg håber, at mit brev kan hjælpe dig lidt på vej, og at du finder en løsning på den her vanskelige situation. Jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange positive og varme hilsner

Amanda