Hej Maia! 

Øv, det lyder da ikke særlig rart for dig! Jeg kan godt forstå, hvis du synes, det er træls, når I bare er gode venner, men at de alligevel tror, at I er mere end det. Hvor længe har det stået på? 
Har du prøvet at sige fra overfor dem? Fortælle dem, at du bliver ked af det, når de driller dig? Hvis ikke, så vil mit bedste råd være, at du får det sagt til dem. Måske er de slet ikke klar over, at du bliver så påvirket af det, men måske  føler de, at de bare driller dig kærligt. Uanset hvad, så er det i hvert fald ikke særlig rart for dig, især ikke, når du føler, at du er ved at gå helt ned over det. 

Det ville være en rigtig god ide, hvis du fortalte dine lærere omkring, hvordan du egentlig har det. Det er ikke sikkert, at de er klar over, hvordan det påvirker dig, men også at du føler, at de faktisk også er med til at drille dig. Det kan være, at du har en lærer, som du føler dig ekstra tryg ved, som du ikke føler driller dig, du kan tale med. Du kan måske også tale med sundhedsplejersken eller en anden på skolen, som du føler kan hjælpe dig. Dine lærere skal faktisk hjælpe dig i sådan en situation, så selvom det er lidt svært, så hjælper det dig i sidste ende. Det kan være, hvis din lærer er klar over, hvordan du har det, at vedkommende samtidigt kan sætte en stopper for det, måske holde lidt øje med, at de ikke fortsætter med at drille dig, når du har sagt fra overfor det. Både overfor din lærer, men også dine klassekammerater. 
Det er helt okay, at det påvirker dig og der er intet i vejen med at spørge om hjælp! 

Du kunne også tale med dine forældre omkring det. Jeg er helt sikker på, at de gerne vil hjælpe dig. Forældre er netop til at hjælpe i sådan nogle situationer, hvor man har brug for lidt ekstra støtte. Du kan jo overveje, hvorvidt du vil fortælle det til begge dine forældre eller måske starte med den ene. Find et tidspunkt, hvor der er ro omkring jer, så I kan snakke rigtigt sammen. Det er helt okay, hvis du synes, det er svært, og det må du også gerne fortælle dine forældre, så de er klar over, hvordan det egentlig påvirker dig. Hvis du føler, at det bliver for overvældende, så kunne du måske skrive det til dine forældre. Det kan være over en SMS, men du kan også skrive et brev, så er det måske lidt nemmere at få det sagt. Jeg vil i hvert fald råde dig til at fortælle nogen omkring, hvordan du har det. 

Jeg håber, du får snakket med nogen omkring det, så du kan få det godt i klassen igen. Du fortjener at have det godt i klassen igen. 

De bedste hilsner, 
Nikita