Kære du. 

Jeg kan godt forstå, at det kan være lidt svært at forklare andre, hvad bipolar er. Ofte kan det være rigtig svært for andre at forstå, hvordan andre har det, hvis det er noget, som man slet ikke forstår eller kan forestille sig. Samtidig er bipolar også for mange måske et lidt ukendt ord, da man tidligere har kaldt det noget andet, og det kan måske også være med til at gøre folk lidt forvirrede.

Jeg tænker, om en måde at forklare det på er, at ligesom en der har en depression er mere ked af det end andre, og en der har angst er mere nervøs end andre, så er din udfordring med bipolar at dit humør er rigtig skiftende? På den måde gøre det så simpelt som muligt. Hvis du selv vil have det okay med det, kan du måske også sige til dine venner, at de gerne må stille spørgsmål om de ting, som de ikke forstår? Det kan være at det kan hjælpe, hvis de føler, at de godt må spørge, men det skal som sagt kun være, hvis du har det okay med det. 

I forhold til det du skriver med angst, så lyder det i hvert fald til at du har nogle sociale bekymringer, som kan påvirke dig ret meget. Om det er i en grad, hvor man vil sige at det er decideret angst, det kan jeg desværre ikke fortælle dig. Jeg tænker, at hvis det er noget, du er bekymret for, så kan det måske være en idé at tage en snak med dine forældre igen, og fortælle dem, at selvom det måske ikke er noget, så vil du stadig gerne snakke med en læge eller psykolog og se, hvad de siger. 

Hvis du ikke har lyst til at snakke med dine forældre igen, så kan du også overveje selv at tage en snak med din læge og fortælle ham/hende, at du ikke føler, at dine forældre tager dig alvorligt, og at du derfor gerne vil have en anden mening om tingene. Hvis din læge så vurderer, at det er angst, så kan de ofte henvise til nogle psykologer, og måske også hjælpe dig med at snakke med dine forældre, hvis du gerne vil det? Men det er også vigtigt at nævne, at fordi du er under 18 år, så har din læge ikke tavshedspligt overfor dine forældre og kan derfor vurdere, at det er nødvendigt at fortælle dem, at du har været forbi. 

Du skrev i dit spørgsmål, at du mest af alt skrev til os, fordi du havde behov for at få tingene ud, og det er helt okay, men jeg håber også, at det  er okay, at jeg er forsøgt at komme med nogle forslag til, hvordan du kan gribe tingene an. Hvis du har brug for en snak om tingene eller en anden gang bare har brug for at komme ud med tingene, så skal du også være meget velkommen i vores 1-1 chat. 

Jeg sender gode tanker din vej. 

Mange knus

Amanda