Selvskade og selvmord

brevkassespørgsmål

Selvskade og selvmord

brevkassespørgsmål af
Paja
13 år
Oprettet 5 år 5 måneder siden

Hej

Jeg er nødtil at fortælle hvordan det her er startet.

Jeg er blevet mobbet i lidt over 6 år. Jeg har aldrig været social eller udenfor i lang tid. Mine forældre tænkte bare at det var fordi at jeg er introvert(jeg er introvert og det var også en af grundene) da jeg var 7 døde min farmor og jeg har aldrig rigtig været glad efter det hun var min bedste ven. Så da jeg blev 10 stoppede jeg med at spise mine forældre lagde ikke mærke til det da jeg var til træning set meste af dagen og i skolen ville jeg bare sige at jeg glemte at lave frokost eller at jeg havde glemt den. Den 12/7 2016 valgte jeg at prøve at begå selvmord som du nok kan gætte dig til overlevede jeg. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre så inden at jeg valgte at hoppe ud fra en bro ringede jeg 112 og sagde at jeg ville dræbe migselv politi og ambulance kom få minutter efter at jeg sprang. Mit liv har været meget svært efter det. Så da jeg var 12 begyndte jeg at cutte jeg cutter på mit håndled,min fod og min mave. Og jeg er begyndt at have selvmord tanker igen.

Svar: 

Hej med dig

Det lyder til at være nogle rigtig svære og tunge ting, som du går igennem og det er jeg rigtig ked af at høre. Jeg ved, at det kan være svært at tro på, men tingene kan godt nå at vende sig for dig. Mobning og sorg tidligt i livet kan sætte nogle spor og gøre, at det er rigtig svært at komme videre og være en glad pige. Alligevel er det noget, som man kan lære at leve med og komme sig over. Mange kommer ud stærkere på den anden side og selvom det vil være en rigtig svær proces, så kan det gøre, at man bliver endnu stærkere senere i livet og kan klare de udfordringer, som alle mennesker oplever senere hen. Men det kræver selvfølgelig, at du får noget hjælp til det og rækker hånden ud efter nogle mennesker, som kan støtte dig i din proces. Derfor er det rigtig fint, at du er kommet her med din historie. Jeg er sikker på, at der sidder mange unge piger og drenge derude og kigger med og tænker, at de kan genkende nogle af de ting, som du skriver. Måske har de endnu ikke selv haft modet til at opsøge hjælp og det kan de så alligevel få igennem dit spørgsmål herinde. Jeg vil rigtig gerne forsøge at give dig nogle råd til, hvad du kan gøre herfra. 

De fleste unge mennesker har ikke oplevet de ting, som du har oplevet og derfor kan det være svært at se de andre "glade unge mennesker" på din egen alder leve et helt ukompliceret liv. Her kan det være svært at lade være med at sammenligne sig med dem. Men du må forsøge at huske på, at selvom du indtil videre har haft et rigtigt svært liv, så har du en rigtig god chance for at ændre din uheldige situation og vende alt det negative. Det betyder ikke, at der ikke vil være negative ting og de ting, der er sket kan ikke slettes. Men på længere sigt kan det være muligt at lægge nogle af de svære ting bag dig og komme videre. 

Nu kender jeg ikke så meget til din situation i forhold til din familie eller dit sociale netværk generelt. Noget der er virkelig vigtigt, når man går igennem nogle svære perioder i livet er, at man har nogle at snakke med om det. Måske har du nogle gode forældre, en forstående søster eller bror eller en du slet ikke er i familie med? Hvis der er svært at komme på en, som du vil kunne føle dig tryg ved at snakke med, kan du også tage fat i en person, som følger dig uden at være helt så viklet ind i din situation. Det kan være en lærer, som du føler vil lytte til dig. 

Nu kan jeg også forstå, at du har haft kontaktet hjælp, da du forsøgte at begå selvmord. Virkelig sejt at du spurgte efter hjælp! Fik du noget hjælp efterfølgende? Jeg kan også forstå, at det er omkring 3 år siden, du forsøgte selvmord, så måske er den hjælp ikke længere til stede. Kunne du opsøge den igen? Fik du for eksempel en kontaktperson, som du ville kunne kontakte? Ellers så skriver du også, at du er begyndt at have selvmordstanker igen og det er rigtig vigtigt, at det bliver taget alvorligt. Jeg synes, at det er virkelig vigtigt, at du opsøger din læge og fortæller om dine tanker. På den måde har lægen en chance for at sende dig til nogle personer, som kan hjælpe dig og give dig nogle redskaber til, hvad du kan gøre, når du får de her tanker. 

Her til sidst vil jeg komme med nogle råd til steder, som jeg vil anbefale dig at opsøge. Først og fremmest vil jeg anbefale dig at besøge vores 1-1-chat. Her er der nemlig mulighed for at chatte med en rådgiver, som kan høre lidt mere til din situation og give dig nogle mere konkrete råd, alt efter hvad du har brug for. Måske har du bare brug for at snakke og det kan rådgiveren også hjælpe med. 

Min anden anbefaling er Livslinien. Her har de både telefonrådgivning, chatrådgivning og brevkasse. De skriver således: "Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du er ikke alene om at have det sådan. De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord. Derfor er det afgørende, at du får fortalt et andet menneske, at du har det svært, så du kan få den hjælp og støtte, du har brug for. På Livslinien er vi vant til at tale om selvmord og selvmordstanker, og vi vil meget gerne tale med dig". Livsliniens telefonrådgivning har åbent fra kl. 11-04, så hvis du oplever at have tanker om selvmord, så kan du få fat på dem en stor del af døgnets timer. 

Her til sidst vil jeg rose dig for at komme her og dele din historie. Det tyder på, at du selv er villig til at opsøge hjælp og det er et virkelig stort skridt. Ligeledes har du spurgt om hjælp tidligere, da du selv ringede til 112 og det er også virkelig flot af dig. Det viser, at du har en vilje til at leve og til at komme igennem det her. For det kan godt lade sig gøre at komme stærkere ud på den anden side. Men det kræver, at du opsøger hjælp og støtte, for ingen kan gå det her igennem alene. 

De bedste hilsner
Signe M.

 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program