Jeg ved ikke hvordan man onani

brevkassespørgsmål

Jeg ved ikke hvordan man onani

brevkassespørgsmål af
Ano
13 år
Oprettet 5 år 7 måneder siden

Jeg ser porno men jeg ved ikke hvordan man onanerer

Hjælp mig!!!!

Svar: 

Kære Ano,

Fedt at høre, at du er godt i gang med at udforske dig selv og din krop - det er nemlig en vigtig del af en sund og naturlig seksuel udvikling.

Når man skal onanere er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan gøre og hvordan man gør det. Nogle bruger redskaber, andre gør ikke. Nogle bruger de samme bevægelser, andre prøver noget nyt hver gang. Nogle ser porno, andre gør ikke. Og nogle gør noget helt fjerde, som andre ikke gør. Hvordan du onanerer er 100% op til dig. Det vigtigste er, at du kun gør noget, som føles rart og dejligt. Hvis noget føles ubehageligt eller gør ondt skal du stoppe med det samme. Men så længe det føles godt kan du roligt blive ved.

Det kan tage tid at lære sig selv at kende, at blive god til at onanere, og at finde ud af hvad man tænder på. Og da det er meget indviduelt hvad folk er til - om det skal være blidt eller hårdt, hurtigt eller langsomt, og om andre af kroppens erogene zoner skal involveres - kan jeg desværre ikke give dig opskriften på, hvordan du skal onanere. Du er nødt til at væbne dig med tålmodighed og prøve dig frem. Jo mere du prøver og jo mere du lærer dig selv at kende, des bedre bliver du til det.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig held og lykke!

Gode hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program