Kære K

Det lyder til, at du er inde i en rigtig svær periode lige nu, så jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver ked af det, når du prøver at fortælle dine forældre om, hvor svært du har det, og det så bare virker til, at de dagen efter har glemt alt det I har snakket om. Det kan være en stor overvindelse at åbne op overfor andre og fortælle, hvor svært man har det, og derfor er det også rigtig hårdt, når man oplever, at man ikke bliver hørt.

Selvom du måske ikke føler, at du har fået noget ud af at snakke med dine forældre, så vil jeg alligevel sig til dig, at jeg synes det er virkelig sejt, at du har fortalt dine forældre om din situation, og skrevet her i brevkassen. Det vidner nemlig om, at du er åbne overfor at få hjælp til, hvordan du skal komme videre, og det er virkelig flot, at du er nået der til. Jeg vil forsøge at komme med nogle råd til, hvad de næste skridt for dig kan være, så du kan få det bedre igen.

Snak med nogen i din omgangskreds

Du skriver, at du har en følelse af, at dine forædre og venner ville have det bedre, hvis ikke du var her, og du mange gange har haft lyst til at gå ud foran en bil eller et tog. Det er nogle rigtig alvorlige tanker at gå rundt med, og selvom det måske kan virke som den bedste løsning at gøre en ende på det hele, så er jeg helt sikker på, at dine forældre og venner ikke vil få det bedre af, at du ikke er her mere - tværtimod! Selvom det ikke føles sådan lige nu, så tror jeg helt sikkert, at du betyder rigtig meget for dem, og at de vil blive meget kede af det, hvis du ikke er her mere. I din situation kan det være svært at tro på, fordi du måske tænker, at du ikke er noget værd, men du er meget værd, og du fortjener at få støtte og hjælp til, hvad du skal gøre for at få det bedre.

Jeg tænker derfor, at det er rigtig vigtigt, at du snakker med nogen om, hvordan du har det. Du har allerede prøvet at snakke med dine forældre, og som du skriver så forstår de måske ikke rigtig, hvor svært du faktisk har. Du kan prøve at snakke med dem igen, så det måske går op for dem, hvor svært du har det, men jeg kan også sagtens forstå, hvis ikke du har mod på det igen. Mit bedste råd er derfor, at du snakker med nogle andre voksne som du er tryg ved. Det kan eksempelvis være en lærer/pædagog på skolen eller et familiemedlem.  Det kan være grænseoverskridende at åbne op overfor andre, men det er virkelig vigtigt, at du får snakket med nogen om det her, for du må endelig ikke gå rundt og tro, at det hele ville være bedre uden dig.

Søg hjælp udenfor din omgangskreds

Mange synes det kan være svært at åbne op overfor nogle man allerede kender, og hvis du ikke har lyst til det i første omgang, så er der en masse andre muligeder, du kan gøre brug af. Du kan eksempelvis kontakte Livslinien, som tilbyder gratis anonym rådgivning pr. chat eller telefon. Hos Livslinien har de stor erfaring med at snakke med mennesker, der ligesom dig har det svært, så de er vant til at tale om selvmordstanker, og kan lytte og komme med gode råd til, hvad du kan gøre.

De fleste kommuner har også en anonym ungerådgivning, som du kan kontakte. Her kan de hjælpe dig til at få et overblik over de forskellige hjælpeordninger, der findes til unge i kommunen, som du måske ikke selv kender til på forhånd.

Du kan også tage et smut forbi din læge, og snakke med ham/hende. Din læge er vant til at snakke om alt mellem himmel og jord - også svære tanker og følelser. Sammen kan I finde ud af, hvad der skal ske, og har du brug for at snakke med en psykolog, så kan lægen også hjælpe dig med det.

Skriv ned, hvad du gerne vil tale om

Når man skal tale med nogen om ens svære tanker og følelser, så kan det nogle gange være svært at huske, fordi man måske bliver lidt nervøs. Derfor kan det være en stor hjælp at skrive dine spørgsmål, og det du gerne vil sige ned, så du ikke glemmer noget, og kan få sagt alt det du har på hjertet. Det nemlig rigtig vigtigt, at du ikke holder noget tilbage, så dem du snakker med kan få klar besked om, hvordan du har det, og på den måde kan hjælpe dig til, hvordan du skal få det bedre.

Du er ikke alene!

Du spørger om det er noget galt med dig, og til det vil jeg sige, at du langt fra er den eneste unge, der kæmper med selvmordstanker, og det er ikke noget du skal skamme dig over. Rigtig mange unge er i perioder usikre på dem selv og går rundt med tanker om, at de ikke er gode nok, men heldigvis får de det godt igen, fordi de får hjælp. Derfor vil jeg endnu gang pointere, hvor vigtigt det er, at du åbner op overfor nogen, så de kan hjælpe dig til at få de bedre.

Du har allerede taget et stort skridt ved at skrive her i brevkassen, og det er som sagt mega sejt gået! Jeg er helt sikker på, at det er rigtig mange, der gerne vil hjælpe dig, men det er dig, der skal tage det næste skridt, og det er jeg sikker på, at du kan. Hvis du har brug for at vende din situation med nogen før du er klar til at tage det næste skridt, så er du meget velkommen i vores en-til-en chat, hvor vores rådgivere sidder klar til at lytte eller komme med råd til, hvad du nu skal gøre.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange varme hilsner

Maren