svære tider og selvmords tanker

brevkassespørgsmål

svære tider og selvmords tanker

brevkassespørgsmål af
pige på 13....
13 år
Oprettet 2 måneder 1 uge siden

jeg ved ikke rigtgi hvor jeg skal starte... gider ikke mit liv længerge er træt af alt og alle vil bare gerne have fred. det går virkelig ned af bakke for mig! jeg føler at jeg mister alle mine venner og at det går rigtig skidt i skolen... vi har fået svar fra nationaltesten og jeg fik god, rigtig god og jævn!!!!! jeg fik jævn.... tør ik vise det til min mor... hun bliver så sur og skuffet fordi hun vil have jeg er den bedste, men det er jeg ikke! jeg havde også en kæmpe intaresse for ridning har min egen hest, men her for tiden har jeg slet ikke lyst til noget det gåt dåtligt angående ridning, skole, vennercog føler mig virkelig fortabt.... det har stået på i over 5 månder og er 100p sikker på at jeg har deprimaton.. føler ikke rigtig at jeg høre til her. jeg vågner op ver morgen men uden en grund. der er ikke noget at leve for... jeg har flere gange overvejet selvmord og har tænkt og tænk og tror faktisk at alt ville være bedre uden mig.... Problemet er at jeg ikke tør at tage mit eget liv. Vil bare gerne have fred. nu kommer i sikkert til at skrive.

det skal nok gå og det går over. 

men nej det kommer der nok ikke til har ingen grund til at leve. Ver nat ligger jeg i min sen men tårre i øjnene og tænker på alt hvad der går galt... og ver nat indser jeg at det er mig der er problemet, og at alt ville være bedre uden mig kan bare ikke mere.

Svar: 

Kære pige på 13 år. 

Det er rigtig godt, at du har haft mod på at skrive til os og fortælle, hvordan du har det, for det er nogle rigtig svære tanker og følelser, du går rundt med, og det skal man ikke gå med alene. 

Det lyder til, at der er flere ting, der spiller ind på, at du ikke har det godt, og det lyder til at det hele er kulmineret, så du nu virkelig ikke føler, at du har noget at leve for. Det er noget, man skal tage meget alvorligt, og det er ikke noget, der nødvendigvis bare går over igen. Når man har det sådan, så er det fordi, at der er noget i ens liv, der ikke fungerer, og det er ikke nødvendigvis noget, man kan løse selv. Det behøver ikke at være store traumatiske oplevelser, der gør, at man får det, som du har det lige nu. Det kan sagtens være mindre ting, som tilsammen bliver en stor masse, der langsomt ødelægger en. Du skriver fx, at du er bange for at vise din mor dine testresultater, fordi hun vil have, at du er den bedste. Det lyder til at være et stort pres at være under, og det kan sagtens påvirke en negativt at vokse op med forventninger, som man ikke føler, at man kan leve op til. Men når det er de her "mindre" ting, der tilsammen er med til at gøre, at man har det dårligt, så kan det være svært at vide, hvad man skal gøre for at få det bedre, fordi der ikke er én løsning eller én årsag. Det er mange forskellige ting, og det kan faktisk gøre det endnu sværere at være i, fordi man ikke kan pege på den ene ting, der har gjort, at man har det sådan. Og måske gør det, at man får dårlig samvittighed over at have det som man har, fordi man måske ikke føler, at man kan tillade sig at have det dårligt. Jeg håber, at det giver mening for dig - min pointe er i hvert fald, at du helt sikkert har alle mulige gode grunde til at have det som du har, og det er noget, der skal tages alvorligt. 

Du skriver, at du er problemet, og alt vil være bedre uden dig. Uden at kende dig, så ved jeg, at det ikke er rigtigt. Jeg er helt sikker på, at du har stor betydning for mange mennesker, og de mennesker vil blive rigtig kede af det, hvis du ikke er her længere. Men det er ikke dem, du nødvendigvis skal fokusere på lige nu - det er DIG. Det er vigtigt, at du får hjælp til at få det bedre, derfor vil jeg virkelig anbefale dig at fortælle nogen om, hvordan du går rundt og har det. Det behøver ikke at være din mor i første omgang, det kan være, at du har en lærer, som du plejer at kunne snakke med, eller måske en anden voksen, der er tæt på dig. Det kan være rigtig svært at få åbnet op, men det er bare vigtigt at få snakket med nogen om det her, for du må endelig ikke gå rundt og tro, at verden ville være et bedre sted uden dig. Hvis du ikke synes, at du har nogle voksne tæt på dig, som du kan snakke med, så kan du også kontakte din kommunes ungerådgivning. De fleste kommuner har en anonym rådgivning, som du kan kontakte. Fordelen ved at kontakte en fra kommunen er, at man kan få et overblik over de mange forskellige hjælpeordninger til unge, der findes i kommunen, som ellers kan være svært selv at finde frem til. 

Du skriver også, at du er ret sikker på, at du har en depression. Ud fra det du skriver, så kunne det godt være sandsynligt, så derfor vil jeg anbefale dig at kontakte din læge og få en tid, så I kan tale om, hvordan du har det. Din læge vil også kunne komme nærmere, om du har en depression, eller vil kunne henvise dig til andre, som vil kunne hjælpe dig. 

Jeg kan godt forstå, hvis det er grænseoverskridende og måske virker helt umuligt at række ud efter hjælp, og at det nemmeste bare vil være at vælge selvmord. Men det er ALDRIG løsningen. Jeg kan godt forstå, at du tænker det, fordi så forsvinder problemerne og de svære følelser. Men så forsvinder du også, og du vil heller ikke opleve, hvordan det vil være at få det bedre, og leve det liv, som gør dig glad. Hvis du pludselig får lyst til at begå selvmord, så vil jeg virkelig anbefale dig at sige det til nogen, eller ringe til Livslinien på 70 201 201.

Til sidst vil jeg sige til dig, at det er helt almindeligt at have svære perioder i sit liv, hvor alting bare virker uoverskueligt og intet går i ens retning. Og nogen gange går det over igen, men det kan være risikabelt at vente på at tingene ændrer sig, så derfor håber jeg, at du vil tage mod til dig og række ud til nogen, der kan hjælpe dig. Du er også velkommen i vores 1-1 chat til en snak om, hvordan du kan gribe din situation an. Som sagt synes jeg at det er rigtig godt, at du har skrevet ind til os nu, og det fortæller mig også, at du nok gerne vil finde en anden udvej end selvmord, så det håber jeg inderligt, at du holder fast i! Der er mange, der gerne vil hjælpe dig, hvis du giver dem lov. Og husk der ikke er nogen skam i at have brug for at få hjælp til at få det bedre! 

De bedste hilsner Karoline

Karolines billede
Karoline fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program