Sår i underlivet!!!

brevkassespørgsmål

Sår i underlivet!!!

brevkassespørgsmål af
Emma
14 år
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Hej 

Jeg har i en uges tid nu haft de her sår/rifter i Mit underliv som svider. Det irriterer mig og er nærvøs for om det er noget jeg skal gå til lægen med. Jeg har tidligere hen haft samme problem men ikke nær så meget som nu. Jeg er/ har ikke haft samleje men onanere dog flere gange uheldigt og er bange for at rotterne kommer derfra. Er dette muligt? 

Svar: 

Kære Emma

Tak for dit spørgsmål - det lyder da godt nok irriterende med rifter i underlivet.

Det er ikke normalt at have sår eller rifter på slimhinderne i underlivet uden grund. Er det sandsynligt, at rifterne opstår, når du onanerer? Hvis du har lange negle, fingerring eller bruger en dildo eller lignende, som kan give rifter, kan det måske være forklaringen. 
Du skriver ikke, om du har andre symptomer feks kløe, smerter eller ændret udflåd. Har du kigget i et spejl og selv set, om der virkelig er rifter og sår, eller om det bare føles sådan? 

Hvis du ikke tænker, det er sandsynligt, at rifterne opstår, når du onanerer, så synes jeg, du skal gå til lægen og blive undersøgt. Især fordi du fortæller, du har haft det før.
Det kan være, du har svamp, herpes eller noget andet, der kræver behandling.
Hvis du ikke har fået lavet gynækologisk udersøgelse før, så sig det til din læge. Du kan også spørge, om det er muligt at komme ind til en kvindelig læge, hvis du har det bedst med det.

God bedring
Mvh Anne

 

Annes billede
Anne har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program