Kære Johan,

Øv hvor må det være frustrerende, at dit sabbatår ikke er som du havde forventet. Der er stor forskel på hvad folk bruger deres sabbatår på, og hvad de gerne vil have ud af det. Nogle bruger først et halvt eller et helt år på at arbejde, for derefter at tage ud at rejse i en periode, for de penge de har sparet op. Andre arbejder i nogle få måneder, for så at finde ud af, at de savner at gå i skole, og starter derfor op på en uddannelse, så hurtigt som de kan.

Uanset hvad man bruger sit/sine sabbatår på, så er det rigtig godt at tage en pause efter endt ungdomsuddannelse, for lige at mærke efter, hvad det er man gerne vil. Og måske ligeså meget at mærke, hvad det er man ikke vil. Og der er intet unaturligt i at mærke den følelse som du mærker - nemlig, at man ikke har den fjerneste idé om, hvad det er man egentlig vil. Rigtig mange mennesker, både unge, voksne og ældre, går rundt med en følelse af at være i tvivl om, hvad det er de gerne vil, og om det er det rigtige de bruger deres tid (og liv) på. 

Du skriver, at du har svært ved at ruske op i dig selv, og lige nu ser en helt ny side af dovenskab, som du aldrig før har set. Når ens hverdag er fyldt med ting, der egentlig ikke interesserer en, så kan det være svært at bevare gejsten. Hvis man, som dig, udelukkende har et arbejde, for at kunne betale huslejen, så kan det være enormt svært at finde glæde, inspiration og meningsfuldhed i det arbejde. Hvis man derimod har et arbejde, for dels at kunne betale husleje, men også for at have penge til at købe et eller andet fedt, man virkelig godt kunne tænke sig, eller for at kunne tage på ferie eller ud at rejse, eller for at fordrive tiden inden man skal starte på studie, så er situationen en helt anden. For så har man noget at se frem til.

Et par tanker

Når jeg læser dit brev får jeg forskellige tanker. Den første tanke er, at du er blevet træt af at være på arbejdsmarkedet, og savner at være på uddannelse, og udvikle dig og lære noget nyt. Den anden tanke er, at du mangler et formål med dit arbejde og din hverdag, som er mere end bare at kunne betale næste måneds husleje.

Jeg kan godt forstå, at du overvejer at starte på studie, når nu du er så meget i vildrede over, hvad du skal få endnu et år til at gå med. Dog tænker jeg, at det er ærgerligt at starte på et tilfældigt studie, bare for at starte på et studie. Men hvis det er som du selv er inde på, og som jeg har givet udtryk for i min første tanke, så tænker jeg, at det måske kan give mening for dig, at starte på eksempelvis gymnasial supplering på VUC. Her får du mulighed for at tage forskellige fag på A-,B- eller C-niveau, og kan samtidig få SU. Så undgår du at komme i klemme økonomisk og kan samtidig komme væk fra lagerarbejdet.

En anden mulighed, som går i tråd med min anden tanke og dit udtryk for, at dit lagerarbejde er dræbende, er at du kan prøve at søge et andet arbejde, mens du er ansat på lageret. Start med at finde ud af hvor lang opsigelse du har på lagerarbejdet, og begynd derefter at søge stillinger, der kan passe med at du kan nå at afslutte lagerarbejdet inden den nye stilling træder i kraft. På den måde slipper du uden om risikoen for at stå uden job og indtægt i en periode.

Det er helt normalt

Jeg kan godt forstå, at du synes det er frustrerende at være i vildrede over hvad du skal med dit liv. Rigtig mange - unge som voksne og ældre - har den følelse i perioder i deres liv. Når man er ung handler det ofte om, hvad man skal med sit liv og hvilken uddannelse man skal tage. Når man er voksen handler det ofte om, om man er i det rigtige job eller skal skifte til noget andet, og når man er ældre handler det ofte om, om man har brugt sit liv på de rigtige ting og haft de rigtige prioriteter. Den slags eksistentielle kriser er en naturlig del af det at være et moderne menneske. Ikke at det på nogen måde gør det nemmere at være i. Det er mere for at sige, at du ikke er alene om at have det sådan.

Derfor tænker jeg også, at det måske kan være en hjælp for dig at prøve at se den situation du står i som positiv. For selvom den virker dræbende og formålsløs, så er det samtidig også en god mulighed for at få tænkt nogle gode tanker om, hvad du godt kunne tænke dig at bruge din tid på. Og mindst ligeså vigtigt: hvad du ikke kunne tænke dig at bruge din tid på.

Husk, at selvom du starter på og måske også gennemfører en uddannelse, så er det ikke det samme som, at du kun kan bestride et bestemt job resten af dit liv. Der er stadig masser af muligheder for alle mulige forskellige stillinger, selvom du "kun" har én bestemt uddannelse i bagagen.

Tal med andre

Du skriver, at du føler dig distanceret fra dine venner og din familie, men samtidig, at du ved at flere i din omgangskreds har det ligesom dig. Derfor tænker jeg, at det måske kan være rart for dig at tale med dine venner om, hvordan både du og de har det. For selvom I ikke nødvendigvis har en løsning på situationen, så kan det at tale med andre om de frustrationer man har være en stor hjælp. Især hvis man oplever, at de har nogle af de samme frustrationer som en selv.

Det kan føles skamfuldt ikke at vide hvad man skal med sit liv, for det kan føles som om alle andre har 100% styr på hvad de vil og hvad de skal. Men ofte er sandheden en helt anden. Derfor tænker jeg også, at det kan være godt for dig at tale med din familie om de tanker, følelser og frustrationer du mærker, så de bliver inddraget i hvordan du har det, og så du kan bruge dem som sparringspartnere i forhold til hvad du skal gøre. De tanker og følelser du mærker er helt normale, og der er intet unaturligt eller skamfuldt i at have det som du har det.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste!

Mange varme hilsner,

Stine