Dominerende eller Rolig I sengen?

brevkassespørgsmål

Dominerende eller Rolig I sengen?

brevkassespørgsmål af
Tobias
14 år
Oprettet 5 år 8 måneder siden

Hej Cyberhus

Jeg har et spørgsmål angående sex som jeg har gået og undrede mig over i noget tid nu. En af mine 15 årige venner har lige mistet sin mødom og beskrevet af sex var fantastisk. Når jeg selv kommer til at have sex på et tidspunk, ville jeg gerne dominerende i sengen, men problemet er at jeg ikke ved om pigen kan lide det eller ej. Min kammerat sagde at han tog hende på halsen, og hun kaldte ham "Daddy" og sådan noget, og at det føltes godt, og var enormt sjovt. Jeg ville også gerne have sådan en oplevelse, men er bange for om pigen bliver sur på mig, eller bare ikke bryder sig om det.

Kh Tobias.

Svar: 

Kære Tobias,

Fedt at du er begyndt at udforske dig selv og din seksualitet og at du er ved at være klar til at skulle miste din mødom.

Det lyder til, at din ven har haft en ret vild og, for ham, rigtig god første oplevelse, og jeg kan godt forstå, at du godt kunne tænke dig, at din første gang skal blive på samme måde. Her tænker jeg, at det er vigtigt at huske på, at man kan gøre sig alle mulige tanker og forestillinger om, hvordan ens første gang skal være, men ofte kan virkeligheden ikke leve op til dem. Det tager tid at blive god til sex, og det tager tid at lære sig selv at kende, og finde ud af hvad man godt kan lide. Og det er vigtigt at tage sig god tid til at mærke efter, og til at lære sig selv og sin krop at kende. Og det er vigtigt, at man er indstillet på, at sex første gang ofte er akavet, hurtigt og fuld af sjove kropslyde. Og det er helt i orden. Sådan må sex gerne være.

Hvorvidt du skal være dominerende eller rolig i sengen er en smagssag - både fra din og fra pigens side. Du skal mærke efter hvad der føles rigtigt for dig, og hvad du godt kan lide, men det er ligeså vigtigt, at du spørger pigen hvad hun godt kan lide, og hvad der føles rart og rigtigt for hende. For sex bliver kun godt, hvis begge parter har det rart, hvis man kun gør ting som føles godt for en selv og den anden, og hvis man siger fra, hvis noget føles ubehageligt eller forkert.

Derfor kan jeg heller ikke give dig noget entydigt svar på, hvad du skal gøre og hvordan du skal opføre dig. Prøv dig frem, mærk efter og husk at spørge din partner.

Held og lykke med det - jeg håber du får en rigtig god første gang!

Mange hilsner,

Stine

StineHs billede
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program