Hvor meget må jeg løbe?

brevkassespørgsmål

Hvor meget må jeg løbe?

brevkassespørgsmål af
Ronja
13 år
Oprettet 5 år 8 måneder siden

Hey, jeg elsker løb som motions form, og løber gerne flere gange om ugen(-;

når jeg løber kommer jeg op på 4 kilometer... ca. 8 kilomter i timen.

spørsmålet er, hvor mange gange om ugen er det sund at løbe. Jeg kunne nærmest løbe hver dag, men skal jo også passe på mig selv... Spiser meget normalt (er vegetar) og nyder at være sund(-:

Hvad vil i sige?

Svar: 

Hej med dig.

Det er et rigtig godt spørgsmål, som du kommer med. For man kan nemlig godt løbe for meget. Men hvor er det dejligt at høre, at du er blevet så glad for at løbe! Det er da helt sikkert noget, som du skal holde fast i. 

Der er faktisk ikke rigtig nogle helt klare regler for, hvor meget man må løbe. Rådene er, at man lytter til kroppen. Det kan selvfølgelig være svært, for hvornår siger kroppen stop? Mit råd vil være at løbe så meget, som du har lyst til uden, at det skal gøre ondt eller at du selv godt er klar over, at det ikke længere er sundt for dig, men at det faktisk belaster dine led. En anbefaling kan lyde på, at du giver kroppen lov til at restituere et par dage i ugen. At restituere betyder, at den skal have tid til at samle energi igen efter træningen. Faktisk kan kroppen godt restituere på de dage, hvor du tager en løbetur. Men det kræver, at du ikke presser dig selv og at du løber i et behageligt tempo og ikke noget, hvor du udmatter dig selv. Kroppen vænner sig til løbeturene og når man er i rigtig god form, kan man nærmest løbe stille og roligt uden at blive særlig forpustet. Og det er kun sundt for kroppen, så længe du selvfølgelig kan følge med. 

Hvis du oplever, at du begynder at få ondt i knæene eller lignende, kan det dog være tegn på, at det er tid til en pause. Men når du nu er blevet så glad for at motionere, så kan det være rigtig godt at holde fast i og for eksempel tage en tur på cyklen, så du skåner dine knæ. 

Men hvor er det dejligt at høre, at du er en frisk ung pige, der er blevet så glad for at løbe. Og rigtig sejt, at du er startet. I forhold til løb og kost, så er det selvfølgelig også vigtigt, at man får en masse proteiner, når man løbetræner meget. Sørg derfor for at spise en masse grøntsager og ellers er bønner, havregryn, rugbrød og lignende rigtig godt til at opfylde behovet for proteiner. 

Jeg håber, at du kunne bruge svaret og ønsker dig held og lykke med løbeturene. 

Venligst 
Signe M. 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program