Hvordan sætter man grænser overfor sådan en adfærd
Hvordan sætter man grænser overfor sådan en adfærd
Jeg bor i en lille lejlighed i en ejendom side om side med en kvinde, der er ca 60 år, som jeg efterhånden har ondt maven over, hendes væremåde. Jeg kan ikke få hjælp fra Bestyrelsen da hun har overbevist dem om, at jeg er "the bad guy". Bare så I ikke inddrager i jeres svar, at jeg skal tale med dem og forvente deres hjælp.
min nabo er helt ligeglad med mit ve og vel. Hun opfører sig egoistisk og mener, at det er mig, ( læs: alle andre) den er gal med, altid.
Hun laver noget mad, koger bønner og andet mad, som alle på gangen kan lugte. Det stinker kvalmt og ulækkert. Jeg har venligt ladet en bemærkning falde om, at jeg så derfor åbner vinduer der er længere nede på vores gang, men det preller helt af på hende. Hun lukker demonstrativt alle vinduer og tænker ikke på andre.
hun opfører sig meget "ustabilt". En dag så sagde hun noget om, at "du er vel nok blevet grim, du har taget på. Jeg sagde så: Det kommer ike dg ved. Sådan taler jeg aldrig . Hun får mig til at føle at det er mig den er gal med. Hun sagde så at "du må have det svært, siden du taler sådab til mig". Og så noget omm at det jo intet havde noget med hende at gøre.
Hun hilser ikke altid. og hilser hun ikke. så er det ok. Men hilser jeg ikke bare een gang, så påtaler hun det!
Jeg kan intet gøre rigtigt.
Hun har været traumatiseret , er flygtning og har siddet i fabgelejr i Chile og er blevet tortureret. Hun fremstår meget arrogang og bedrevidende helt uden tanke for andre og særligt mig, som hun omtaler meget negativt overfor andre, hvilket jeg har overhørt en dag da min hoveddør stod lidt på klem. Det var jo ubehageligt. Og jeg føler mig på alle måder fremstillet på en måde, som harmonerer med de vanskeligheder hujn må have i sit sind.
Det er jo umuligt at komme igennem med almindelig dialog. Håbe på forståelse for, at hun kan sætte sig i mit sted og fx kan vide, hvor kvalmt og frastødende hendes mad lugter.
Men hendes fremtoning, rethaveriskhed, og arrogance, ja jeg har det såda med hende, at møder jeg hende, så bliver jeg "nervøs" og frygter for hendes verbale helt grundløse næsten paranoide anklager.
Hvordan lærer jeg at lade hende fylde mindst muligt? Jeg kan ikke stoppe sladder. Men jeg har det svært med, at hun altid mener at det er mig den en gal med og også bagtaler mig.
Jeg vil IKKE i dialog med hende. Hun opfører sig ydmygende og hun er manipulerende Hun virker meget "syg" og afvigende.
Hvad kan jeg gøre, for hende kan jeg ikke ændre men hun skal ikke have lov at "jokke" på mig
hilsen
hende der efterhånden ikke kan gøre noget korrekt...
Hej Sarah
Jeg kan godt forstå du er presset og frustreret over den her situation. Det er bare ikke rart, at blive så generet i sit eget hjem.
Da jeg læste dit spørgsmål, synes jeg der var en del jeg kunne genkende, og jeg kan se, du har skrevet for nogle måneder siden. Derfor bliver mit svar her også farvet af dit tidligere spørgsmål. For jeg kan se at den her situation har stået på længe, og at du har prøvet en masse ting for at finde løsninger. Dit spørgsmål hedder, Hvordan sætter man grænser overfor sådan en adfærd. Jeg får lyst til at svare, at det har du allerede gjort. Du har gjort dine grænser tydelige. Din nabo forholder sig bare ikke til det du siger. Det kan der være alle mulige grunde til, at hun ikke gør. Men din virkelighed er, at du har gjort og sagt det bedste du kunne, og er ikke blevet mødt.
Ud fra det du skriver har du efterhånden udtømt dine handlemuligheder. Både i forhold til dialog med din nabo, og hjælp fra bestyrelsen. Derfor vil jeg heller ikke komme med nye forslag til hvad du kan forsøge. Og så lige et enkelt forslag alligevel. Har du overvejet at kontakte Lejernes LO, og høre om de eventuelt kunne hjælpe på en eller anden måde? Konflikmægling eventuelt?
Men når det så er sagt så synes jeg du skal overveje, at tænke helt anderledes om det her. Du bliver nødt til at spørge dig selv, hvor meget energi vil du blive ved med at bruge, på en umulig kamp? Og hvilken pris du er parat til at betale. Du skriver at hun ikke kan ændres, men at du samtidig ikke vil give hende lov til at jokke på dig. Det betyder at du ender op i en fastlåst situation. Du har gjort alt hvad du kunne. Hun kan ikke rykkes. Hun vil ikke lytte til dig. Bestyrelsen kan eller vil ikke hjælpe. Hvad hun gør, og hvad bestyrelsen gør er ude af dine hænder. Du kan kun kontrollere dine egne valg og handlinger. Så hvad kan du gøre? Som er helt uafhængig af både din nabo, og bestyrelsen?
Du kan træffe en beslutning om at du ikke længere vil lade hende komme ind under huden på dig. Ja, hun sladrer og hun siger ting der er forkerte. Det er hendes valg, og ikke noget du er herre over. Det eneste du kan gøre er at beslutte dig for at du ikke længere vil forholde dig til det. Jeg har ikke en øvelse, eller en guide til hvordan du gør det. Det er helt grundlæggende en beslutning du må træffe. Find en måde at leve med lugten af hendes mad, eller se om det kan lykkes dig at lave en løsning, i din lejlighed, der gør det tåleligt. Hils på hende, hvis det er det der gør kontakten til hende nemmest. Lad være hvis det er den bedste løsning. Giv slip på kampen. Du læser måske, at jeg skriver at du skal give op, og lade hende jokke på dig? Nej, jeg siger du skal tage kontrollen tilbage. For lige nu jokker hun på dig. Så længe du bliver "i kampen" jokker hun på dig. Giv slip på kampen, og tag kontrollen tilbage. Så kan hun ikke længere jokke på dig.
Hvis du kan mærke at du overhovedet ikke kan give slip, eller hvis hun ikke lader dig give slip, synes jeg du skal gøre nogle alvorlige overvejelser om at flytte. Det er dit hjem. Det er der du skal kunne slappe af, og føle dig tryg. Hvis ikke du kan nå dertil, at du føler dig tilpas, er det måske bedst at flytte. Ikke fordi det er fair, at du skal flytte. Ikke fordi det er rimeligt at det er dig der skal flytte fra en situation, som din nabo er lige så stor en del af. Men bare fordi der kommer et tidspunkt, hvor man må spørge sig selv, om prisen for kampen er det hele værd?
Som du beskriver din nabo, lyder det til at hun har nogle problemer, som tydeligt har en indflydelse på hendes adfærd. Og det er ikke sikkert hun kommer til at ændre noget som helst. Så hvis du ikke kan lære at leve med hende som hun er, bør du overveje om du bor det rigtige sted. Igen handler det om at tage kontrollen tilbage, så du træffer beslutninger ud fra hvad du selv kan styre.
Jeg håber du får løst situationen, og hvis ikke, håber jeg du finder en vej til at tage kontrollen tilbage. At du kan flytte fokus fra om hun jokker på dig til hvad du, og kun du, kan gøre for at ændre situationen, til noget der fungerer bedre for dig.
Gode tanker Susan