Opdigtet OCD problemer
Opdigtet OCD problemer
Hej Cyberhus,
som jeg kan huske det, har jeg i rigtig lang tid haft det dårligt. Jeg blev mere isoleret, og jeg blev plaget af ubehagelige vilde tanker næsten hver eneste dag. Som jeg husker det, stod det nærmest sådan på i cirka 3 lange år, men det var først for nogle måneder siden, at man tog det seriøst. Jeg kom til at snakke med en socialrådgiver, og derefter fik jeg en psykolog jeg kunne snakke med en gang hver uge.
Jeg begyndte faktisk lige så stille at få det bedre, og så laver jeg den fejl at udtænke nogle tanker, som har lagt stille i baghovedet på mig længe. "Hvad nu hvis jeg har opdigtet mine følelser?", "Hvad nu hvis jeg aldrig har haft det dårligt?", "Hvad nu hvis jeg bruger alt mine forældres tid og krafter på mig hvis jeg slet ikke har haft det dårligt?"
Tankerne kom egentlig først frem, da man begyndte at overveje, om man skulle proppe medicin ind i billedet, da mine følelser og tanker var meget konstante dårlige. Jeg vidste ikke lige om det var nødvendig, og så opstod tanken "Du kan da ikke bare tage medicin når du ikke fejler noget."
Min psykolog fik mig til at udfylde et skema, hvor jeg viste at have meget forhøjet angst og depression på baggrund af adskellige belastninger. Men det er så forfærdeligt at, ironisk nok, gå og have det dårligt over, at jeg måske aldrig har haft det dårligt, selvom jeg på mange måder har beviser på, at jeg har haft det meget dårligt mentalt. Jeg er også oftest udsat dagligt for, at jeg tror jeg har gjort noget, som jeg på en eller anden måde godt ved at jeg aldrig har gjort, som at tage stoffer eller slået nogen ihjel. Mest er det nok tanken, at jeg muligvis spilder mine forældres tid, den der går mest på. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved den her følelse.
Kære Hannah
Det lyder rigtig ubehageligt at have tanker om, hvorvidt du har opdigtet de ubehagelige følelser, og egentlig aldrig har haft det dårligt, og dine tanker, om du har gjort noget ubehageligt. Der er ingen tvivl om, at det er rigtig ubehageligt at opleve, at det er svært at skelne mellem, hvornår ens følelser er virkelige/rigtige og hvornår de er opdigtet. Det kan gøre det udfordrende at træffe gode beslutninger for en selv, fordi de beslutninger, vi træffer, baserer vi på, hvad vi har brug for og lyst til, og det kan være svært at gøre, når man faktisk ikke helt ved, hvordan man har det. Så uanset om du egentlig har haft det dårligt eller ej, så lyder det ikke til, at du trives sådan som du har det lige nu, fordi den her tvivl om dine tanker og følelser fylder så meget.
Naturlig reaktion
Du skriver, at tankerne om, hvorvidt du egentlig havde det dårligt til at starte med, opstod, da der kom snak om medicin. Jeg tror faktisk, at det er meget naturligt, at når man måske skal have medicin, at man så får tanker om, hvor dårligt man overhovedet har det, og i så fald om man har det dårligt nok til at få medicin. For de fleste er det en stor ting at skulle tage medicin for at have det godt, også fordi det kan have nogle konsekvenser at tage medicin. Det er også naturligt, hvis man tvivler ekstra meget på, om man egentlig har det dårligt nok til at få medicin, fordi det også kan clashe med, hvordan man ser sig selv, forstået på den måde, at man måske ikke har tænkt sig selv som en, der var syg eller havde brug for medicin for at have det godt. Så jeg tænker faktisk, at dine tanker om du egentlig havde det dårligt ift. at tage medicin var en naturlig reaktion på en potentiel stor ændring i dit liv.
Skyldfølelse overfor dine forældre
Ud fra det du skriver, så lyder det til, at du har meget skyldfølelse overfor dine forældre i forhold til om de spilder deres tid på dig, hvis du nu egentlig aldrig har haft det dårligt. Når man er en omsorgsfuld person, så er det helt naturligt at have det sådan som du har det, fordi du helt sikkert kun vil dine forældre det bedste, og derfor vil du gerne beskytte dem fra fx at bruge tid og ressourcer på noget, som måske er unødvendigt. Det er en rigtig værdifuld egenskab at have, når man tænker på andre mennesker på den måde, men udfordringen ved det er, at man hurtigt kan komme til at sætte alle andre før sig selv. Og jeg er ikke i tvivl om, at dine forældre også kun vil dig det bedste, og derfor vil det aldrig være spild af tid for dem at sikre, at du har det godt. Men det kan godt være svært at overbevise sig selv om, hvis du er i tvivl om, det overhovedet var nødvendigt at få hjælp til at starte med, fordi du måske ikke havde det dårligt. Så for at kunne fjerne den her følelse af skyld, så tror jeg, at det er afgørende, at du indser, at uanset hvordan du har haft det tidligere, så har du det svært lige nu, og derfor er det ikke nogens spild af tid at prøve at hjælpe dig. For det lyder til, at dine tanker har udviklet sig i en negativ retning ved at du har de her katastrofetanker om, at du har gjort noget frygteligt, hvilket må være rigtig ubehageligt, når du egentlig godt ved, at du ikke har gjort de her ting.
Hjælp fra psykolog eller rådgivning
Netop fordi dine tanker har udviklet sig og du stadig har den her tvivl om dine følelser var/er rigtige, så er det vigtigt, at du får hjælp til at håndtere din situation, og får nogle redskaber til hvordan du skal håndtere det, når den slags tanker dukker op. Jeg tror, at det vil være rigtig svært at finde redskaberne på egen hånd, hvilket nok også er derfor du har skrevet til os. Så hvis du stadig går til din psykolog, så tænker jeg, at det er vigtigt, at du snakker med vedkommende om de tanker, du har haft om, hvorvidt du overhovedet har haft det dårligt, og får fortalt om de tanker du har nu - hvis du altså ikke allerede har gjort det. Og så tror jeg også, at det vil være godt hvis du får fortalt dine forældre, hvordan du har det og dine tanker om du spilder deres tid. Jeg tror det er vigtigt at høre fra dem selv, at du ikke spilder deres tid.
Selvom du ikke har OCD, så kan det måske være rart at snakke med nogen, som ved hvordan det er at have tanker, som kan virke styrende og som påvirker en rigtig meget, og som har fundet en måde at håndtere det på. OCD foreningen har telefonrådgivning til både OCD ramte, og en ungelinje, hvor man som ung kan tale med andre unge, der har OCD. Måske du kan bruge nogle af de redskaber, som de bruger til at håndtere deres OCD på til din situation. Du finder deres hjemmeside her.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du finder en måde at håndtere dine tanker og følelser på.
De bedste hilsner,
Pernille