Kære du.

Åhr sikke et dilemma du står i! Jeg kan godt forstå, at du er fortvivlet og slet ikke ved, hvad du skal gøre. Det må være rigtig ubehageligt at føle, at du er skyld i, at din kæreste står og skal vælge mellem dig eller sin familie. Der er ingen, der har lyst til at være skyld i splid i en familie, og derfor kan jeg godt forstå, at du tænker, om det bedste du kan gøre, er at forlade din kæreste. Uanset hvad du vælger at gøre, skal du vide, at du er et stort menneske, fordi du overvejer at gå fra ham og selv blive ulykkelig med håbet om, at problemerne i hans familie forsvinder. Det er ikke alle, der ville ofre så meget for andres skyld. Det er dog vigtigt at understrege, at det her ikke er din skyld. Det handler om noget andet end dig, nemlig om tro og kultur. Det samme ville nok ske, hvis din kæreste havde en anden kæreste, eller hvis han gjorde noget andet end at have en ikke-troende kæreste, som fx at vælge en uddannelse, hans forældre ikke bakkede op om, eller havde en anden livsstil. Så det er ikke din skyld. Det er vigtigt at du ved det!

Jeg kan ikke fortælle dig, om du skal gå fra din kæreste, men jeg lægger mærke til at du skriver, at din kæreste gør dig glad, og der ikke går en dag uden du tænker på ham, og at han også elsker dig alt for højt til at give slip på dig og jeres forhold. Jeg tror derfor ikke, at det vil løse så meget at gå fra din kæreste. Både fordi I begge ville blive helt ulykkelige, og også fordi at din kæreste nok vil bebrejde sine forældre, og måske tage afstand til dem. Og hvad sker der, hvis din kæreste finder en ny kæreste, der ikke er muslim? Det samme vil nok ske igen. Derfor tænker jeg ikke, at det er rimeligt, at du skal ofre så meget ved at gå fra ham. Men i sidste ende er det dig, der skal tage beslutningen, så derfor synes jeg at du skal mærke rigtig godt efter, hvad din krop fortæller dig. Du kan også prøve at overveje begge scenarier - både at du bliver med din kæreste, og at du går fra ham. Hvordan har du det så i begge situationer? Hvordan ser dit liv ud? Tit kan vi finde ud af rigtig meget blot ved at stoppe op og virkelig lytte og mærke efter til hvad ens krop og sind fortæller en (hvor mærkeligt det end lyder).  

Som du beskriver situationen, så lyder det til, at den kamp, der skal kæmpes med din kæreste familie, ikke er en, du skal kæmpe, men din kæreste. For du er oppe i mod noget, der er større end dig selv, nemlig tro og kultur. Og når man er troende, så er det svært at bruge argumenter, der siger noget andet end troen. Men det kan være utrolig svært at stå på sidelinjen og føle, at man ikke gør noget. Men det, du kan gøre, det er at være der for din kæreste. For det har han virkelig brug for. For som du også selv skriver, så må det være ufattelig hårdt ikke at føle, at ens familie accepterer og bakker op om de valg, man træffer i livet. Så derfor har han brug for dig til at lytte og være der, og egentlig til at være hans klippe. Hvis det er svært blot at skulle se på den her konflikt udspille sig, så kan du prøve at tale med din kæreste om, hvad han vil sige til, at du prøver at tale med hans forældre om, hvordan du har det med ham. Altså blot fortælle dem, at de skal vide, at du virkelig elsker deres søn, at du kun vil ham det bedste, og at du respekterer, at I tror på forskellige ting, men at du ikke vil begrænse hans tro eller kultur. Måske det vil være godt at høre det fra dig. Men igen, du må prøve at tale med din kæreste om det bedste du kan gøre er ikke at gøre noget (i hvert fald i forhold til hans forældre). 

Du skriver, at hans forældre er søde ved dig, men forventer meget af din kæreste. Det kan godt være, at det i går igennem lige nu, hvor din kæreste kæmper mod hans forældre, blot er en fase, og så snart de indser, at I to bliver sammen og I mener det, at de så vil opgive deres kamp. Det er ikke til at vide. Derfor synes jeg, at hvis din kæreste og dig er sikre på hinanden, at I skal kæmpe for jeres forhold. Så tal med hinanden om, hvordan I har det, og hvordan det her påvirker jer. For når man er i konflikt med andre, kan man godt komme til at lade sin frustration gå udover andre, og det er vigtigt at I ikke kommer til at lade det gå udover hinanden.

Til sidst vil jeg blot nævne, at det er rigtig godt, at du har skrevet ind til os. For det må fylde rigtig meget for dig at være i den her situation og gå rundt med tankerne om, hvorvidt du skal gå fra din kæreste for hans families skyld. Jeg håber også, at du taler med nogen tæt på dig om det, måske nogle veninder, familie eller andre personer, du er tæt på. For det er svær situation at være i, og det er vigtigt at få talt med nogen om de ting, der fylder. Du er også altid velkommen i vores chat, hvis du har brug for at tale med en voksen anonymt. Jeg kan også anbefale dig (og din kæreste) at tage et kik på Etniskung.dk's hjemmeside. Her kan I finde råd og vejledning til den situation, I står i, og, hvis det er noget for din kæreste, kan han få en personlig samtale om, hvad han kan gøre, og de tilbyder også konfliktmægling, hvis det er aktuelt for ham og familien. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker om din situation, og vil bruge tid på at mærke godt efter og virkelig overveje situationen i forhold til at gå fra din kæreste. 

De bedste hilsner

Pernille