Motivation

brevkassespørgsmål

Motivation

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hej.

Jeg er en teenager på 15 år og jeg har et stort problem med at blive motiveret nok til at komme op og lave noget. Jeg har haft det i lang tid og det er efterhånden blevet et rigtigt stort problem, da det især også går ud over mine lektier. I sommerferien var jeg oppe og igang, det var som om at jeg havde meget motivation, men da sommerferien sluttede, var det som om at det forsvandt. Nu kan jeg ikke få mig selv til at træne (hvilket rammer mig hårdt, da jeg går så meget op i min krop at jeg har prøvet at sulte mig selv), og jeg kan ikke få mig selv til at lave lektier. Der er bare ingen motivation. Når jeg tænker på noget jeg rigtig gerne vil i gang med at lave, kan jeg fx ligge i min seng og ikke få mig selv til at komme i gang med noget. Det går ud over alt i mit liv, at jeg ikke kan komme i gang med noget. Vi har snart projektopgave, og jeg er bange for at jeg ikke kan få mig selv til at komme i gang med den.

Jeg har snakket med voksne før, men de mener at det bare er almindelig teenage dovenskab.

Jeg ved ikke om det er noget der kan hjælpes, men det er da forsøget værd :)

Svar: 

Hej med dig, jeg kan prøve at give dig nogle god råd.

Det med motivation er ikke altid let. Nogle gange føler man, at man har masser og nogle gang føler man, at den er helt væk. Vi hører om en del unge som har samme problem. Et af de bedste redskaber jeg kan give dig, er at lave en plan for hvad du gerne vil nå den her uge, og så dele din tid op der efter. På den måde kan du nå alt det du vil og du vil også udvikle nogle gode vaner. 

Når du kommer til din projektopgave tror jeg det er vigtigt, at du lægger dig en plan for hvordan du vil gribe det an. Sæt nogle tidspunkter hvor du vil arbejde med det, men det er også vigtigt, at du laver tid i din plan til dig selv, hvor du ikke føler du skal nå noget og du kan slappe af. På den måde nyder du også mere den tid, hvor du ikke skal noget og du har det ikke dårligt med bare at ligge i din seng og lave ingenting. 

Angående din træning så find en af dine venner eller en du kender til at træne med. På den måde har du en, der kan hjælpe med at få dig afsted, hvis du har en dag hvor du hænger lidt i bremsen/ikke har så meget motivation. 

Der er også en metode, der hedder 5 sekunders reglen. 5 sekunders reglen går ud på, at du siger til dig selv "Om 5 sekunder står jeg op og læser 5 sider om emnet for mit projekt" så tæller du tilbage fra 5-0 og så gør du det. Metoden kan bruges til alt. Det er bedst at starte med lidt lettere ting fx at pakke din taske eller at sætte dig op til bordet med dine bøger, og så arbejde hen om noget større, hvilket fx kunne være din træning. Her er et link hvis det er noget du vil prøve, du kan se bort fra det med at stå tidligt op, hvis det ikke er noget du kan bruge.

Jeg synes det lyder som en farlig ide, at du sulter dig selv, da din krop stadig er i udvikling og har behov for mad. Du kan nemt spise uden at træne og beholde den samme vægt - det skal bare være det rigtige du spiser og de rigtige mængder. Det kan dog blive svært at holde fast på den samme muskelmasse, hvis du slet ikke træner.

Jeg håber mine ord kan hjælpe dig med at få noget af din motivation igen og held og lykke med din projektopgave, Jens :)

JensVMs billede
Jens fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program