Kære M

Det er så godt du skriver og spørger, for selvom man måske ikke selv kan se en logisk forklaring på sit spørgsmål, så kan det sagtens være, at andre har nogle andre erfaringer og perspektiver, som kan være givende. Derfor vil jeg prøve at komme med nogle refleksioner over dit spørgsmål, som jeg håber kan give dig en forståelse for dine reaktioner. 

Som du selv beskriver kan gråd opstå af mange ting. Vi græder, når vi ser en god film, når vi slår os, når vi hakker løg, og når vi kede af det. Vi græder også af glæde og af grin, så tårerne løber ned af kinderne. Så gråd kan være mange ting, men de hænger ofte sammen vores følelser, både de triste og de glade.

Et helt kort svar på hvorfor du græder, når du deler dine tanker med din far kan være, at du føler dig tryg i hans selskab. Nogle gange kan vi ubevidst gå og gemme på følelser og tanker, fordi vi måske føler, at de er forkerte, eller fordi vi ikke føler os trygge til at dele ud af dem. Det kan være rigtig hårdt, hvis vi i længere tid brænder inde med følelser, tanker eller oplevelser, og uden vi ved det kan det påvirke vores humør og handlinger rigtig meget. Når du og din far taler om og diskuterer forskellige tanker og emner, så får du mulighed for at få afløb for de ting, der fylder for dig, og måske har fyldt mere end du egentlig selv har været klar over. Det er kun godt, at du deler dine tanker og på den måde får "luftet lidt ud" i hovedet, også selvom det betyder, at du kommer til at græde. Det at græde har nemlig en udrendsende effekt, og er en rigtig sund måde at håndtere følelser på, fordi det kan være forbundet med en lettelse og hjælpe til, at man kommer tilbage i balance. Når du oftere oplever, at du græder overfor din far, ser jeg det derfor som et sundt tegn på, at du og din far har et trygt forhold, hvor der er plads til at give udtryk for alle slags følelser.

Det er super fedt, at du er nysgerrig og giver udtryk for dine tanker om dig selv og verden - blive endelig ved med det.

De bedste hilsner

Maren