Kom ind på denne website for første gang nu og dette er den første tråd jeg læser og er i samme kategori som jeg ønsker at dele. Det her kommer fra en person som har skubbet folk væk fra sig, aldrig har været i et forhold, mistet venner som jeg holdte af, er familiens sorte får pga. min personlighed og lige mistet kontakten til ens bedsteven.

Først og fremmest, tag livet stille og roligt. Der er ikke et krav på hvornår du skal nå visse ting. Folk oplever ensomhed på forskellige måder. Du føler dig så ensom selvom du har fundet hvad din karriere skal være. Du vil ikke dø og det at du skriver det er bare hvad vi på internettet kalder "being edgy". Jeg var et tidspunkt også rundt på gulvet da min ensomhed sparkede ind og vidste ikke hvad jeg ville gøre for at få følelsen væk og nu havde jeg prøvet at være social, men det ændrede ikke noget. Så jeg havde egentlig også bare lyst til at bruge mine sidste penge på noget spontant, tage nogle piller og falde hen, men jeg vil ikke såre dem jeg omgår i min hverdag selvom de er mere om mindre ligeglade med mine følelser.

Efter folkeskolen startede jeg på en ny uddannelse som overraskede folk at jeg tog fordi jeg havde altid snakket om gymnasiet. Jeg tænker stadig på hvordan mit liv ville være, hvis jeg tog med dem. Inden jeg fuldførte min folkeskole periode skubbede jeg mine veninder væk fra mig pga. jeg mente deres holdninger til visse ting var umoralsk eller andet. Nogle af dem følte jeg mig også brugt af. Der gik ikke lang tid før at jeg mistede kontakten til mine sidste venner. Jeg mødte dog et par nye mennesker på den nye uddannelse, men kort efter hånden går de hver for sig pga. vi er ved at blive rigtig voksne, få kæreste, flytte ud og få fuldtidsarbejde. 

Her er jeg alene. Jeg har to venner som jeg mener vil forblive mine venner i et stykke tid og ikke holde distance fra mig, men nok fordi den ene er mere ensom end jeg og den anden en som søger validation af andre mennesker 24/7 fordi han ikke føler sig en del af hans venners fællesskaber. 

Jeg kan ikke rådgive dig perfekt, men hvis du gør som mig og fortsætter din karriere drømme, så vil du stå financielt stabilt og være sikker på at du ikke vil ende som kriminel, junke eller en samfundstaber. Jeg er intet af disse pga. jeg bare gjorde hvad min uddannelse krævede af mig. Men dog, så er jeg tilbage med to venner jeg snakker med ikke så ofte, en familie som er ligeglad med mig, osv. 

Måske skal du gøre noget spontant. Det har jeg lyst til men ingen nosser til det. At gøre noget spontant ville måske forbedre mit liv eller dit. Men det kunne også koste en. Jeg kom også for at finde svar på min ensomhed. Men jeg ved at fremtiden vil blive bedre. Tag din uddannelse seriøs, find dig et arbejde, tag vare på dig selv og så vil du automatisk få nye venner efterhånden. Få dig en hobby måske. Når du kan, flyt til en storby måske. Hvem ved?

Håber du møder nogle rare mennesker som kan være der for dig og hjælpe dig med at blive et bedre menneske.

Det er en rigtig svær situation at være i, når man føler ensomhed, og når man ikke har et netværk. Der er dog rigtig mange unge, der er i samme situation som du er. Måske kan du prøve at finde nogle venner via nettet - som fx mailven.dk eller lign. steder? Der ved jeg, at der af og til er nogle som dig der skriver og leder efter venner.

Håber det bedste for dig :-)

Jeg har selv haft det på præcis samme måde da jeg gik i gymnasiet. Da jeg dimiterede flyttede jeg til en større by, startede til kirkekor og blev politisk aktiv i Alternativets unge. Det var virkelig hårdt i starten men jeg, som du, pressede mig selv til at tale med en masse nye mennesker og endte faktisk med at få en veninde igennem kirkekoret, der lige som mig havde svært ved at få venner og derfor følte vi begge at vi kunne være helt åbne overfor hinanden om hvordan vi havde det fordi vi var i samme situation. Jeg har ikke fået nogle tætte venner i alternativet men det er fedt at lave noget man brænder for, sammen med nogle venlige mennesker.

Mit råd er hermed at rive plastret af og start til noget et nyt sted hvor ingen kender dig eller måske et sted hvor ingen kender hinanden og dermed er alle tvunget ud på dybt vand