Kære Jakob,

Øv hvor lyder det bare som en rådden situation du står i. Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret over det, og har svært ved at se, hvordan du skal kunne holde ud at blive ved med at vente på at finde ud af hvad der er galt med dig.

Du skriver, at du efterhånden har så mange ting i dit liv, at livet ikke længere er værd at leve, og vil gerne vide, hvordan du kan tage dit liv smertefrit. Jeg kan godt forstå, at du tænker, at selvmord er en god løsning, fordi det så vil gøre en ende på dine smerter. Men selvmord er ikke en god løsning. Hvis selvmordet lykkes, er du ikke i live til at mærke, at smerten er væk. Hvis selvmordet mislykkes risikerer du at skulle leve med fysiske og/eller psykiske følgevirkninger af selvmordsforsøget resten af dit liv. Så uanset hvordan du vender og drejer det, kan du ikke vinde, hvis du vælger at prøve at begå selvmord.

Men hvad kan du så gøre, for at tingene skal blive anderledes og smerten mere udholdelig? Hvis du ikke allerede har gjort det, kan det måske være en idé at tale med det sygehus, hvor du skal til scanning, og spørge dem, om der er nogen øvelser eller lignende, som du kan lave, der kan lindre smerterne lidt mens du venter. Der er ganske modbydeligt at gå med stærke smerter, så hvis ventetiden kan gøres lidt mere udholdelig med nogle øvelser, tror jeg det er godt givet ud.

Som du sikkert allerede ved, har forstoppelse ofte noget at gøre med den kost man indtager. Derfor tænker jeg, at hvis du ikke allerede har gjort det, kan du bede din læge om at få en henvisning til en diætist, der kan hjælpe dig med at se på din kost, og se om der er noget der kan eller skal ændres.

Forstoppelse kan dog også være stressrelateret. Med alle de ting du skriver, at du døjer med, vil det sagtens kunne påvirke dig negativt rent psykisk, og gøre dig stresset. Derfor tænker jeg også, at det vil være rigtig godt, hvis du taler med nogen om, hvordan du har det. Både hvordan du har det i din krop, men også hvad det gør ved dig at leve med så stærke smerter. Måske kan du tale med dine forældre om det eller din bedste ven. Det er vigtigt, at du fortæller nogen om hvordan du har det, og fortæller at det har fået dig til at stille spørgsmålstegn ved, om livet er værd at leve. For de tanker du har, er ikke tanker man skal gå med alene.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste!

Varme hilsner,

Stine