hvordan får jeg en gynekolog tid uden at have en fast læge?

brevkassespørgsmål

hvordan får jeg en gynekolog tid uden at have en fast læge?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej !

Jeg er en pige på 18 år og jeg er virkeliglig meget i tvivl om alt det der læge hejs... Jeg har kunne mærke svien og kløen i mit uderliv i 2-3 dage nu, og min udflåde er en smule tyk. Har haft veninder med skede-svamp, så har en anelse om at det godt kunne være det. Mine veninder har alle haft deres egen læge de kunne ringe til via deres sygsikrings bevis, og har fået en aftale via dem. Men jeg har ikke nogen fast læge og derfor ingen at ringe til. Jeg vil gerne hurtigst muligt tjekkes for det her, men ved ikke om jeg bare kan ringe til en gynækologisk klinik eller jeg skal have en accept fra en læge? og koster det penge hivs jeg ringer og fåer en tid hos en klinik?? håber virkelig at blive hørt da jeg syntes det er lidt halv akut.. tak :)

Svar: 

Hej! 

Ja dine symptomer kunne sagtens skyldes svamp, men kan også skyldes andre diagnoser, som kræver en anden behandling. Jeg synes derfor at det er en god ide med en gynækologisk undersøgelse, som du selv er inde på.

Til dit spørgsmål til hvad du skal gøre, så afhænger det lidt af hvorfor du ikke har en fast læge og om du er omfattet af den danske sygesikring. Det er nemlig afgørende om du er tilmeldt sygesikringsgruppe 1 eller 2. Hvis du har et sygesikringskort, så er du dækket af sygesikringen, og deraf vil der også fremgå hvilken sikringsgruppe du tilhører. Langt de fleste tilhører gruppe 1. På sygesikringskortet vil det også fremgå om du alligevel er tilmeldt en fast læge uden at være klar over det. 

Gruppe 1: Du har din egen læge og du skal henvises til via ham/hende til gynækolog eller han/hun kan selv foretage gynækologisk undersøgelse. Du kan ikke selv henvende dig til gynækolog uden selv at skulle betale. 

Gruppe 2: Du kan selv tage kontakt til gynækolog direkte uden selv at skulle betale. Du har nemlig ikke din egen faste læge. 

Så det afhænger lidt af hvorfor du ikke har en fast læge, (og om du alligevel har det). Håber at det er svar på spørgsmålet. 

Mvh

Niclas 

Niclass billede
Niclas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program