Menstruation

brevkassespørgsmål

Menstruation

brevkassespørgsmål af
Pernille
20 år
Oprettet 6 år 2 uger siden

hej håber jeg kan få svar på dette 

jeg fik mit menstruation i fredags, tog så til fest samme dag jeg fik det da jeg så begyndte at drikke der stoppede mit mentruation og det er torsdag idag og det er stadig ikke kommet, igår fik jeg utroligt ondt i højre side nederst på maven, og når jeg Tørre mig efter jeg har tisset kommer der sådan noget brunt  slim med ud, skal jeg være bange for noget eller ringe til lægen 

Svar: 

Hej med dig,

Mange tak for dit spørgsmål. Det er godt du skriver.

Jeg kan starte med at sige, at hvis du stadig har ondt i maven og endnu ikke har fået din menstruation som du plejer, så synes jeg du skal kontakte din læge.

Det meget almindeligt, at unge kvinder i alderen 15-20 år har uregelmæssige menstruationer, både med hensyn til hvornår menstruationen kommer og hvor længe den varer. Hvis menstruationen udebliver kan det skyldes travlhed/stress, vægttab, øget træning eller opstart af prævention f.eks. p-piller. Hvis man er seksuelt aktiv kan uregelmæssig/udebleven menstruation også skyldes graviditet eller infektion i underlivet, i så fald er det en god idé at gå til lægen og få det undersøgt.

Det er almindeligt at have mavesmerter i forbindelse med menstruationen (menstruationssmerter), men hvis smerterne er anderledes eller værre end de plejer skal man kontakte sin læge.

Du skal ikke være bekymret for, at det har noget med alkohol at gøre. Desuden er det normalt at menstruationsblodet kan være brunligt og slimet.

Men som sagt, hvis du fortsat har mavesmerter og endnu ikke har fået din menstruation som du plejer, så kontakt din læge.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget.

Med venlig hilsen

Emilie

Læge

EmiliePis billede
Emilie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program