Mine karaktere

brevkassespørgsmål

Mine karaktere

brevkassespørgsmål af
Magnus
14 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej vi har lige fået stanspunktkarektere  og jeg har virkelig gjort mig umage med det. Især biologi! Når vi endelig fik vores karekter blade opdagede jeg at jeg kun fik 7 i biologi! Og kun 4 i kristendom ! Jeg spurgte selvfølgelig hvad jeg kunne havde gjort for at få et 12 i biologi, men han svarede at jeg gjorde alt var man skulle for at få 12 men han har bare ikke at give gode karekter første gang. Jeg blev lidt sur i starten men hvor mere jeg tænker på det hvor mere fylder det for jeg gjorder alt for at få 12 i biologi men den undskyldning er ikke god nok ! Men jeg tør bare ikke at sige det til ham... 

Svar: 

Kære Magnus,

Tak for dit brev! Jeg kan godt forstå, at du er frustreret, for det lyder som en virkelig irriterende situation du står i. Du har gjort dig virkelig umage, og alligevel får du "kun" 7. Og din lærer siger endda, at du har gjort alt det man skulle for at få et 12 tal. 

Du skriver, at du ikke rigtig tør, at sige til din lærer, at hans undskyldning for ikke at have givet dig 12 ikke er god nok. Jeg tænker, at selvom du ikke tør sige det direkte til ham, så kan du godt tale med ham om det alligevel. Du kan bede ham forklare det en gang til, fordi du ikke rigtig forstår det. Bed ham forklare dig, hvordan det hænger sammen, at du har gjort alt det du skulle for at få 12, men at han alligevel har givet dig 7. Sig det til ham stille og roligt, uden at være sur. Hvis ikke du har mod på at tale direkte med ham om det, kan du prøve at tale med en anden lærer eller måske med rektor. Så kan de måske hjælpe dig til at få en ordentlig forklaring. Og jeg tror det er vigtigt for dig, at få det afklaret, for det lyder til, at det går dig temmelig meget på.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig held og lykke!

De bedste hilsner,

Stine

StineHs billede
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program