Min tre bedste veninder skær alle i sig selv
Min tre bedste veninder skær alle i sig selv
Jeg skriver ind da min tre gode veninder alle skær i sig selv, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er meget forsigtig med ikke at sige ting som fx. Du SKAL LOVE mig at du ikke gøre det igen og at de skal tænke på mig når de gør det, for jeg ved det ikke hjælper og gøre dem yderligt ked af det. De to af de tre cuttede sidst for to uger siden, og har ikke cuttet siden der. Dog cuttede den sidste veninde så sent som igår lige inden vi var sammen. Normalt skær hun i sig selv på hoften, men igår gjorde hun det på armen. Jeg har personligt set alle hendes ar i virkeligheden. Samt har jeg også set de to andre pigers ar hvilket begge kun er på armen. Den veninde som gjorde det igår startede for en uge siden og har skåret ret meget i sig selv siden da, de to andre begyndte for et nogen uger siden. Jeg ved dog at den veninde som gjorde det igår begyndte fordi hun hørte de to andre tale om det den dag hun gjorde det første gang. Hjælp mig jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg holder tæt øje med hende som gjorde det igår, og har lovet mig selv at hvis jeg syntes det bliver for slemt siger jeg det personligt til hendes forældre. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, da det er en ubehaligt siutation som gør mig super stresset og ked af det
Kære Chili,
Du lyder til at være en super god veninde, der bekymrer sig for sine veninder.
Jeg kan godt forstå, at det er en rigtig ubehagelig og stressende situation for dig at stå i, og det er heller ikke noget, du skal gå med alene. Derfor er det rigtig godt, du har skrevet her til brevkassen.
Jeg vil først kommentere lidt, på det du skriver, og til sidst komme med nogle råd til, hvad du kan gøre.
Det er godt, at du er opmærksom på, at dine veninder har ændret adfærd og er begyndt at skære i sig selv - og det er også rigtig godt, at du ikke selv er gået med på den.
Jeg tænker, om du ved, hvad der gør, at de er begyndt at skære i sig selv? Som jeg læser det, så er den tredje veninde begyndt på det, fordi hun har hørt, at de andre to gør det; så hun er måske begyndt, fordi det lød spændende? Der kan være forskellige grunde til, at man begynder at skære i sig selv. Ofte er det, når en person ikke har det særlig godt, eller kan have brug for opmærksomhed, og dermed have brug for hjælp uden at kunne bede om den. Uanset hvad, så tænker jeg, at det er bekymrende, at dine tre veninder er begyndt at skære i sig selv, og jeg tænker, at de har brug for hjælp til at forstå, hvad de har gang i, og at nogen bliver opmærksomme på, hvorfor de gør det.
Jeg er nødt til at nævne, at det ikke er særlig smart at begynde at skære sig - og slet ikke, hvis det kun er for spændingens skyld. Det er for det første potentielt farligt - både fordi man kan skære forkert/for dybt, men også fordi, at der er en risiko for infektion i såret på grund af bakterier. Derudover giver det også nogle ar, som de altid vil kunne se, og som de formentlig vil blive trætte af senere i livet.
Det er ikke fair, at det skal gå ud over dig på den måde, som det gør, men det er naturligt, at det påvirker dig, da du bekymrer dig for dine veninder, og du vil dem det bedste.
Det er rigtig godt, at du har besluttet med dig selv, at du vil sige det, hvis det bliver for slemt, men hvornår er 'for slemt'? For mig at se, så er det allerede slemt nok til, at det skal siges, og dine veninder har brug for hjælp.
Mit første råd er, at uanset hvad jeg ellers kommer med af råd, så vil mit vigtigste råd til dig være, at du får talt med dine egne forældre om, hvad du oplever. Du skal som nævnt ikke gå med det her alene, for som du skriver, så er det ubehageligt og stressende at være vidne til. Derfor skal der nogle voksne ind over, og de skal også hjælpe dig, og tale med dig om, hvad du oplever, og hvordan det påvirker dig. Det er en stor bekymring at gå med om, hvornår ens veninder skærer i sig selv, og om der måske går noget galt.
Hvis ikke du har mod på at tale med dine forældre om det, så kan det også være, at du har en lærer, du har det rigtig godt med eller en anden voksen, du er tryg ved. Det vigtigste er, at du får talt med nogen.
I forhold til at hjælpe dine veninder, så tænker jeg, at du kan vælge to veje. Du kan vælge, at dine forældre eller den voksen, som du selv taler med, kan hjælpe dig med at fortælle det til dine veninders forældre. Du kan også vælge selv at fortælle det til dine veninders forældre. Det kan måske være rart at have en voksen/nogle voksne at støtte sig til både i og efter samtalen, da det måske kan være en svær samtale. Uanset hvad, så synes jeg, det er mega sejt at dig, at du selv har tænkt tanken om at tale med dine veninders forældre, og det synes jeg også er det rigtige at gøre.
Et sted du også kan henvende dig for råd og vejledning til, hvordan du kan få det sagt til forældrene eller du selv kan få talt om din bekymring er hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. De har rådgivning - bl.a. online - som både er for personer, der cutter, men også for pårørende. Ved at trykke på navnet, kommer du direkte ind på deres hjemmeside. Hvis du har lyst, kan du også henvise dine veninder til hjemmesiden.
Jeg vil gerne lige slutte af med at sige igen, hvor mega sej og en god veninde, jeg synes, du er, når du vælger at skrive herind. Det er så sejt af dig.
Jeg håber, det var svar på dit spørgsmål, og at du kan bruge det, så du kan få hjulpet dine veninde og samtidig selv komme af med det ubehag, som det er at gå rundt med denne bekymring.
Du er altid velkommen i vores 1-1chat, hvor en rådgiver vil sidde klar til at snakke med dig, om det du har brug for.
De venligste hilsner,
Kathrine.