Kære Ida

Nogle gange kan tanker og følelser gøre så ondt indeni, at tanker om selvmord dukker op. Det er rigtig godt at du skriver, og fortæller om dine tanker, for det er det første skridt til at få hjælp. 

Det her med at selvmord, kan være bedre, fordi det at bede om hjælp, kan virke uoverskuelig. Det er der helt sikkert mange der kan genkende. For mange kan det måske handle om at de har svært ved at se, hvordan tingene kan blive anderledes. Måske har du det også sådan? 
Men tingene kan blive anderledes, Ida. Det ved jeg. Jeg har mødt rigtig mange børn og unge, med selvmordstanker. 

Husk på at selvmordstankerne er din krops måde at fortælle dig, at du ikke har det godt. At du har brug for hjælp. Ligesom kroppen bruger fysisk smerte til at fortælle dig, at du skal flytte din hånd fra flammen, hvis du holder hånden over et stearinlys og brænder dig.
Tankerne betyder ikke at døden er den bedste løsning. De betyder bare at din krop vil have dig til at gøre noget, for at du kan få det bedre. 

Du skriver at du føler, at selvmord er nemmere end at bede om hjælp. Jeg kan godt følge din tanke, men nogle gange er den nemmeste løsning slet ikke den rigtige. Jeg er sikker på at hjælp er den rigtige løsning. Jeg er sikker på at tingene kan ændre sig, og at du kan blive glad igen. Det er præcis det du har brug for hjælp til. For når man er rigtig ked af det, kan det være næsten umuligt at se løsninger. Det er bare vigtigt at huske, at det ikke behøver at betyde at løsningerne ikke er der. Hvis du står inde i et rum, uden vinduer og slukker lyset. Så kan du ikke længere se tingene i rummet. Tingene er der stadig, men du kan ikke se dem på grund af mørket. 
Tænk det lidt på samme måde. Der er muligheder og løsninger for dig. Du kan bare ikke se dem lige nu, fordi dine følelser er så mørke. 

Når du oplever at dine forældre ofte presser dig, og aldrig er helt stolte af dig, kan jeg godt forstå din tanke om at det kan være svært at bede om hjælp. Men jeg er ret sikker på at dine forældre meget gerne vil hjælpe. Også selvom de ting de siger til dig, får dig til at tænke at de ikke er stolte af dig. Måske kunne du overveje at skrive et brev til dem, og fortælle at du har det dårligt. At du føler dig presset, og at du har selvmordstanker. Måske vil de blive overraskede, eller kede af det. Men jeg tror faktisk at de mest af alt, vil blive glade for at de får chancen for at hjælpe dig. 

Måske har du en lærer du har det godt med? Så kan du også snakke med den lærer. Eller hvilken som helst anden voksen. Det vigtigste er at du ikke går alene med de her tanker. Det er bare alt for hårdt. 

Du kan overveje at ringe til Livslinien, eller bruge deres chat. De har åbent hver dag mellem kl. 11-04 og du kan kontakte dem helt anonymt. De snakker hver eneste dag med børn og unge der har selvmordstanker, og de er rigtig gode til at give råd om hvordan man får hjælp. 

Ida, du har taget et kæmpe skridt ved at skrive her i brevkassen. Du er mega sej. Tag nu næste skridt og snak med dine forældre, din lærer, Livslinien. Der er masser af hjælp at få, og jeg ved at tingene kan ændre sig. Du er allerede på vej. Hold fast i håbet og bliv ved. Jeg ved du kan få det bedre, og blive glad. 

Mange tanker Maya