Vokser min pik stadig?

brevkassespørgsmål

Vokser min pik stadig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Hej jeg er en dreng på 16 år og min pik er kun 13 cm i stiv tilstand. Jeg tænker hele tiden på det og tør ikke at lave noget sexuelt med en pige. Vokser den stadig?

Svar: 

Hej med dig. 

Det er ikke unormalt, at man tror, at man har en lille penis. Faktisk er du helt gennemsnitlig. På Videnskab.dk skriver de, at den gennemsnitlige penis er 13 centimeter. Du kan læse artiklen her

Penis kan vokse gennem hele puberteten. For de fleste drenge vil det være, indtil man er 18-20 år. Den kan derfor nå at vokse endnu, men det vil blot betyde, at du får en penisstørrelse over gennemsnittet. Den vokser dog ikke nødvendigvis længere, da det er meget forskelligt, hvornår man er færdig med at udvikle sig. 

Det er helt normalt at tænke meget på størrelsen på ens penis. Faktisk er de fleste piger ligeglade og ser ikke størrelsen som sådan. Piger er også meget forskellige og en piges underliv vil tilpasse sig den størrelse, som din penis er. Pigen du er sammen med vil helt sikkert også have ting, som gør hende usikker på sig selv. Det er helt normalt og noget de fleste mennesker kæmper med på den ene eller den anden måde. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. 

Med venlig hilsen
Signe M. 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program