Hej med jer Jeg er en pige på 16 snart 17. Jeg er i dag lige kommet hjem fra en dejlig uges ferie i Spanien. Det var sådan, at vi havde en halv dag ved poolen den dag vi skulle rejse, så min mor og jeg lå og nød den sidste sol inden vi skulle til lufthavnen. Pludselig kommer en norsk lidt ældre fyr gående og vi kigger lidt på hinanden. Han kommer så over og spørger om han må lægge sig på den liggestol, der er lige ved siden af mig. Jeg siger bare ja, og så går der ellers noget tid, hvor vi bare ligger der og er stille. Min mor og jeg beslutter os for at tage en sidste dukkert og efter at have svømmet lidt rundt går min mor op igen, og jeg sætter mig på et trin i vandkanten. Ham fyren har så også valgt at gå i vandet og efter kort tid svømmer han over til mig. Han begynder så at spørge ind til mig, og hvad jeg går og laver. Da han spørger ind til min alder og hører, at jeg kun er 16 kan jeg se han bliver lidt skuffet, selvom han prøver at tage det cool. Vi snakker så videre om stedet og hotellet, og jeg finder ud af, at han også skal hjem i dag. Han spørger, hvilken bus vi tager, da han tit ender med ikke at nå busserne. Det ender så med, at min mor og ham aftaler, at han kan følges med os til lufthavnen. På vej op til bussen snakker min mor og ham mest, men vi smiler og kigger stadig en del på hinanden. Vi kommer ud til lufthavnen, hvor vi skilles lidt, da vi ikke skal tjekke ind samme sted. Efter at være kommet igennem sikkerhedstjek og alt det, ser jeg ham igen ovre ved en kiosk, hvor han sender mig et lille smil og vink. Vi skilles igen, og jeg tænker ikke jeg når at se ham igen. Min mor og jeg finder en kaffebar og jeg ser så, at ham den norske fyr tilfældigvis sidder alene ovre i en af lænestolene ved kaffebaren. Han vinker os over og vil have os til at sidde sammen med ham. Det gør vi så, og vi snakker om alle mulige emner. Det er egentlig mest min mor og ham der snakker, men ligesom tidligere sender vi en del smil og blikke til hinanden. Det er så tid til at boarde, og vi skilles for sidste gang. Som en form for "afsked" har han foldet en rose i papir som han afleverer til min mor som tak for hjælpen med bussen. Vi skilles så, og jeg tænker konstant på ham på vej hjem i flyet. Efter lang tids søgen på facebook finder jeg ham, selvom vi ikke kender hinandens navne. Her kommer mit spørgsmål så: Jeg kan nemlig ikke finde ud af om jeg skal sende ham en venneanmodning eller ej. Jeg synes han er meget charmende, og jeg kunne mærke, at det også var gengældt. Han er 25 år, og der er derfor en del år imellem os og i forhold til, hvor vi er i livet lige pt. Jeg tænker det ville være bedst bare at glemme ham, men han er konstant i mine tanker. Og hvis jeg sender en anmodning, vil han så synes det er underligt, da vi jo ikke har nævnt vores navne eller andet, der gør, at man nemt kan finde hinanden på FB. Og selvom det egenlig var ham der tog kontakt, og vi havde en hvis form for "flirten" kan det jo godt være, at jeg har misforstået hele "mødet" og stemningen. Jeg håber ikke det var alt for indviklet og kompliceret. Og så håber jeg, at i kan komme med lidt hjælp og gode råd til en forvirret pige Mhv ....