Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Kan man det

brevkassespørgsmål

Kan man det

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Hej jeg er 17 og skal snart til min sidste gratis tandlægecheck... mit spørgsmål er om man ikke kan spørger om de lige ville bruge 2 minutter for at blege mine tænder fx, da jeg selv syntes jeg har gule tænder. Det koster nemlig utrooolig mange penge når man fylder 18. Og det er jo helt dumt for det kan gøre min hverdag så meget bedre og det tager kun få minutter ud af deres dag. Kan jeg spørger om det?

Svar: 

Hej

Tak for dit spørgsmål. Det korte svar er naturligvis ja. Du har altid lov til at spørge.

Jeg tænker, at svaret bliver et nej. Og det handler om, at indtil du er fyldt 18 år, er såkaldte "kosmetiske" behandlinger faktisk ikke en del af den gratis tandpleje. Begrundelsen for at tilbyde gratis tandpleje for børn og unge er at hjælpe dem til at have god tandsundhed. Og derfor er det i retningslinierne beskrevet, at "kosmetiske" behandlinger ikke er med i ordningen.

Der er flere andre grunde også. Tandblegninger risikerer at skade dine tænder og dit tandkød, kan kun blege en lille smule på dine tænder - og holder kun kort tid. De kemikalier, der skal til for at blege noget så hårdt som tænder, er krasse.

Og derfor har man altså fra politisk side valgt at beskytte dig imod det ved ikke at tilbyde det. Og altså bestemt, at hvis du alligevel vil have det, så bliver det for egen regning - og risiko og først efter du er fyldt 18 år.

Mit klare tandlægelige råd til dig er at tænke dig rigtig godt om før du vælger at betale for blegning, når du er fyldt 18 år. Det er billigere og bedre for dine tænder og dit tandkød at lade være.

Held og lykke med at finde ud af det.

Niels, tandlæge.

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program