Hej med dig. 

Jeg kan forstå, at du har nogle tanker om din kønsidentitet. Det er rigtig fint, at du skriver herind og jeg vil prøve at give nogle råd til, hvordan du kan komme videre herfra. 

Du skriver, at du ikke rigtig har nogle, der kan hjælpe dig til at få hjælp og råd i din situation. De folk du allerede har snakket med kalder dine tanker for en fase og det kan jeg godt forstå kan være meget frustrende. Du skal vide, at mange mennesker vil have svært ved at give råd, fordi de ikke selv har stået med dine tanker og måske kan de heller ikke helt forstå det. Derfor er det meget almindeligt, at folk kalder det en fase, fordi de ikke ved, hvad de skal sige og måske tror de, at det er den bedste løsning for dig at ignorere dine tanker omkring din kønsidentitet, fordi det er lettere ikke at skille sig ud.

Jeg synes alligevel, at det kunne være en rigtig god idé at snakke med din mor om det. Det kan selvfølgelig godt være, at det er noget, hun bliver overrasket over, men jeg er sikker på, at hun gerne vil lytte. At snakke om det betyder heller ikke, at du binder dig til at skulle ændre køn. Det er meget forskelligt, hvordan man har lyst til at lave ændringer. For nogle kan det være utroligt befriende at klæde sig mere som en dreng men stadig hedde sit pigenavn. Nogle vil gerne kaldes noget andet, men vil ikke opereres. Det er helt forskelligt og det er noget, der skal have lov til at tage tid og du skal have lov til at tænke over det, mens du har nogle at snakke med det om. Her kan jeg også anbefale LGBT. Det er landsforeningen for blandt andet transpersoner og deres rådgivning kan du fnde informationer om her. De har også en ungdomstelefon, hvor du kan komme til at snakke med en ung og få hjælp til at komme i kontakt med andre, der gennemgår det samme som dig. Den finder du her. 

Derudover skriver, at mange siger, at hvis du var trans, ville du vide det fra starten. Sådan fungerer det dog ikke nødvendigvis. For mange vil det være noget, der kan undertrykkes og skjules, så man ikke selv ved, hvordan man egentlig føler omkring sin kønsidentitet. Du skriver også, at da du var lille, ville du altid lege dreng og på internettet vil du gerne præsentere dig selv som dreng. Så måske er det ikke nogle tanker, der først er kommet nu og som er del af en fase, du gennemgår lige nu. Måske er det bare først ved at gå op for dig, at du har haft de her tanker det meste af livet. Dog uden at de har fået lov til at komme til udtryk. Jeg synes helt sikkert, at du skal give dig selv lov til at undersøge de her tanker og få talt med nogen om det. 

Her til sidst vil jeg sige, at det var super fint, at du skrev herind. Jeg håber, at det lykkes for dig og jeg vil ønske dig held og lykke.

Med venlig hilsen 

Signe M.