Unge som prøver på at begå selvmord, og dem det lykkes for.
Unge som prøver på at begå selvmord, og dem det lykkes for.
Hvad Synes i om unge der prøver eller begår selvmord ?. Er det ok, Har de ret til det, hvis de ønsker det?
Hvordan reager voksne, som er tætte på den unge gider de tro på det eller synes de det er noget pjat. ?
Hvordan har en ung med at prøve på det men det lykkes ikke ( Hvad tror i )
Hvad med dem der står tilbage hvor en ung har prøvet at begå selvmord?
Hvad synes i, har i prøvet på at begå selvmord,eller har i haft selvmordstanker ??
Kommentarer
Jeg synes ikke at man kan snakke om hvorvidt unge har RET til at forsøge at begå selvmord. Jeg synes, at det handler om at omgivelserne har PLIGT til at hjælpe et menneske, der er så fortvivlet at han/hun forsøger at tage sit eget liv. Jeg mener, at det både de nære omgivelser så som familie, lærere og pædagoger, der har et ansvar overfor de unge og at samfundet har et ansvar for at skabe muligheder for at de unge kan få hjælp til at tackle deres problemer på en mere hensigtsmæssig måde end ved et selvmordsforsøg.
Jeg håber virkelig at det er de færreste voksne, som ikke tror på en ung, der fortæller om sine selvmordstanker eller andre problemer.
Jeg tror, at de fleste unge der forsøger at begå selvmord ikke har et ønske om at dø. Jeg tror, at det i de fleste tilfælde handler om at de står i en uoverskuelig, smertefuld situation og ikke kan se andre muligheder for at slippe væk. Jeg tror at langt de fleste har et ønske om at nogen skal opdage dem og hjælpe dem med de problemer, der har gjort deres liv så uoverskueligt og pinagtigt.
Jeg har aldrig forsøgt at begå selvmord, men jeg har ofte selvmordstanker.
Mit bedste råd til andre, der går rundt med selvmordstanker, er at snakke med nogen om deres tanker og om hvordan de har det. Det kan fx være forældre eller andre familiemedlemmer eller en lærer eller en anden voksen man har tillid til. Man kan også vælge at skrive til rådgivningschatten her på Cyberhus eller børnechatten på Børns Vilkårs hjemmeside. Derudover er der forskellige telefonrådgivninger hvor man kan ringe og snakke om sine tanker/problemer fx Børnetelefonen eller livslinien.
Det er dumt at begå selvmord, og det er dumt at prøve. Men det er en ting, som alle en gang i livet tænker på, så det er uundgåeligt at nogle vil føre det ud i livet.
Ingen har ret til at tage livet af dem selv, men der er heller ingen der har ret til at forhindre andre i det. Synes jeg. Man har pligt til at prøve at hjælpe personen.
Det bliver noget usammenhængende noget det her.. -.-
De efterladte efter et selvmord, vil altid være i dyb sorg, hvadenten det er en ung eller voksen.
Jeg har selv forsøgt selvmord, og når man kommer så langt ud, er det dvært at tænke på de efterladte. Det vigtigeste er, at der skal være nogen omkring en, man stoler så meget på, at man kan komme til dem altid, selv efter skaden er sket, så den kan nå at blive afværvet!
Men som Gråspurv siger, har man tanker om selvmord, skal man have hjælp! Og det er, når vi snakker om unge mennesker, de omkringværende voksnes ansvar.
synes du? nogle gange er døden den enenste løsning, selv med den tanke ta man efterlade andre i sorg, men for nogen er livet nemt ( for de meste) for andre er livet værre end krig
men hvad er døden? ved du det?
fx for mig har livet været en hård kamp og har prøvet at søge hjælp, men ingen fatter det og derfor og pga. andre ting har valgt at mene at livet betyder intet og ønsket om døden er blevet meget stærkt
og jeg er ikke den eneste der har opgivet håb
Hey
Nej du er ikke den eneste der har haft sådan nogen tanker, der er nogen der kun for tankerne og ikke tør at forsøge selvmord, der er andre der forsøger selvmord, og der er nogen det lykkes for. Men lige meget hvad skal man tage det seriøst. Jeg synes at du skal prøve og ringe til Livslinien du kan tale anonymt med dem og de er rigtig gode at snakke med når du har selvmordstanker. 70201201 Hele året fra 11-23 synes du skal overveje det.
og du skal enten sige til dine forældre du har selvmordstanker til de kan hjælpe dig, eller du skal gå ned til din læge han/hun kan hjælpe dig.
Håber du finder lysten til livet
KH Felicia.
Det har du virkelig ret i hvad du skriver.
jeg ønsker selv at begå selvmord, da jeg kan mærke at jeg døder stille og roligt,.
der er sket mange ting i mit liv. jeg ikke kan klare at gør eller hjælpe mig selv ved.
havde ønsket at dø da jg var 12 år gammel,. og nu er jeg 17 år gammel. og kan ikke finde ud af hvad jeg skal gør for at få det overstået, jeg vil begå selvmord, men kan ikke finde ud af hvordan jeg skal gør det og hvad min ønske til de personer som rigtigt kan lide mig..
hvad gjorde du så, jeg har selv meget store selmordstanker og jeg skal have en god grund til at blive i livet, min eneste grund er væk, det var efterskole, men jeg har det stadig lort fordi jeg er så ødelagt inden i, så selvom jeg har det "bedre er jeg stadig sygt ked af det og har det pisse hårdt
plzz hjælp
Der er noget jeg ikke helt forstår, det er du selv har prøvet på at tage dit eget liv, men uden held. Så må du jo også synes at folk har ret til at gøre det fordi du selv har gjort det. Så synes jeg ikke man kan sige at de har mindre ret til at gøre et forsøg ligesom du har gjort. Det synes jeg ikke man kan sige når man selv har prøvet på at begå selvmord, lige meget hvad grunden til det er!
Jeg har også selv prøvet at begå selvmord. Men jeg har det sådan at nu hvor jeg har været så langt nede , lige der hvor man kun så døden i øjne, så kan man kun komme op igen. Men hvis en person sagde til mig at han/hun havde selvmordstanker/eller siger at han/hun vil prøve på det, så føler jeg ikke, at jeg kan sige at det skal du ikke gøre fordi det er rigtigt dumt. Når man selv har været så langt ude, og prøvet på det. For man kunne jo godt have været død i dag.
Men det hænger nok ikke sammen men sådan føler jeg det!
ehm, jeg tror at det var et spørgsmål til mig, ikke? Hvis ikke, så ret mig lige! :)
Jeg kan sagtens forstå hvad du siger!
Jeg havde ikke selv en skid ret til at prøve, det var meget forkert af mig, og jeg mente ikke på det tidspunkt, og har aldrig ment, at man har RET til at tage livet af sig selv.
Hvis folk gør det, eller vil, fair nok, hvis det er det de vil, men de har sku ikke ret til det. Det er der ingen der har. Men man kan sagtens gøre ting man ikke har ret til. Jeg kan sagtens tænke; "Jeg har absolut ingen ret til at stjæle" men gøre det alligevel, sådan er det, hvis du er despret nok.
Når man selv har prøvet det, synes jeg, at man ligepræcis står i en situation, hvor man VIRKELIG kan fortælle folk hvor dårlig en idé det er. For hvem ved det bedre, end dem der har oplevet det på egen krop?
Så vil jeg gerne forklare, hvordan jeg selv kunne finde på det, når jeg absolut ikke mener at jeg har ret til at gøre det. Og jeg vil gerne understrge at det ikke er et ynkeligt forsøg på at bortforklare.
Jeg var, da jeg forsøgte, dybt psykotisk. Og i det øjeblik jeg blev mig selv igen og blev klar over hvad jeg havde gjort, kontaktede jeg en ven, som ringede efter hjælp.
Håber at jeg fik klaret det lidt op?
Maria Rosa
Jeg har selv haft mange selvmordtanker, men de kommer og går, så jeg har ikke ført dem til livs.
En af mine rigtig gode veninder begik selvmord for ca. 4 måneder siden, og jeg savner hende helt vildt. Jeg fik et brev fra hende hvor der stod hvorfor hun gjorde det.
I hendes tilfælde, havde hendes forældre alt for store krav til hende, og hendes onkel slog hende. Da hun sagde til sine forældre, at hendes onkel var voldig imod hende troede de ikke på hende, og hun blev familiens 'sorte får'. Hun prøvede også at tage en seriøs snak med sin mor om, hvor dårligt hun havde det med livet. Hun blev ikke taget seriøst. Da hun ikke kunne holde til det længere, tog hun først en masse piller og hængte sig i familliens stue. Hun havde også lagt et brev under hende hvor der udepå stod 'i troede ikke på mig', og hvor der så var en lang forklaring inde i.
Jeg synes at unge selv må bestemme, om de vil forlade livet, eller ikke. Det er deres liv, så jeg synes at de har ret til det, hvis de vil, og ikke ønsker mere. Nogle har kun et ønske om at, og så er det nok bare bedst for dem at dø, i sted for de skal have hjælp, og hvis de ikke gider tage imoden hjælpen, så er det jo spild af tid.
Nogle voksne synes det er noget pjat og ikke tro på at man ønsker at dø imens andre tager det totalt alvorlig. Men jeg tror ikke rigtig de ved hvad de skal sige, hvis de oplever nogen tale om det eller har prøvet på at begå selvmord.
Jeg tror nogle unge har det dårligt med at det ikke lykkes, fordi de kun vil dø.Jeg tror det er svært for dem at begynde livet igen, fordi de ikke viste de skulle overleve. Mens andre har det godt med det, fordi det kun var opmærksomhed de ville have
Jeg tror heller ikke det er sjovt for dem som står tilbage, men jeg synes at de skal se det fra den unges side af, at det nok var det aller bedste, for den person.
Ja jeg har haft selvmordstanker og jeg har også rigtig mange selvmordsforsøg bag mig. & jeg har kun et ønske om at dø. Jeg har overhovedet ikke lyst til livet...
Jeg giver dig fuld kommen ret Mille.
Hej.
Jeg er en dreng på 12 år, der også havde selvmords tanker i over et halvt år, og fik det rigtigt dårligt med det.
En dag kom jeg op og skændes med min mor, og så kom jeg til at nævne selvmord, hun trode heldigvis på mig, men hun sagde at hun havde regnet med at det ville komme før eller siden, fordi jeg så min onkel som var 21 år, hvor jeg var 4-5 år ligge ude i min morfars baghave, og havde begået selvmord, få timer før.
Min far sidder også inde, der er politi tilhold, så han skal være 100 meter væk fra mig og min mor, han har også gjort en 14 årig gravid, hvor han er 36 år, så i samlede dom fik han 2 år for at opsøge mig og min mor, og for at gøre en 14 årig gravid.
Men jeg har fået hjælp fra komunen og skolen, det var sådan at jeg skrev afskeds sms`er til mine venner, og blev hjemme fra skole næste dag, uden skolen og min mor vidste det, så en af mine venner begyndte at græde om morgen oppe i skolen, fordi han var bekymrede for om jeg havde gjort det, så sagde han det til vores lære som så sagde det til inspektøren, som så ringede til min mor,.
Hun var rigtig bange for at jeg havde gjort det, så jeg ringede til hende.
så ringede hun til skolen som gjorde så mine venner fik hjælp af psykologer.
P.s jeg vil råde alle der har tankerne i baghovdet at sige det til noen, så i kan få hjælp med det samme, og lade være med at forsøge på at gøre det.
Du er utrolig little kid! Hm. Gad godt Du var min ven her ved siden af mig :)
De må da selv bestemme hvad de vil gøre.. så det er da ingen der skal bestemme over. ! (latterligt)
jeg har selv haft få selvmords tanker, og jeg har skåret i mig selv' da jeg blev meget såret'
og mine venner har haft veninder der begik det sammen, af deppremention ^^.
Jeg har prøvet på at begå selvmord, og jeg cutter :'( jeg fortæller min mor det hvergang og dette er faktisk ikke ret længe siden og da min mor fik det at vide græd hun, så jeg græd også, men jeg går stadig med de tanker og føler ikke jeg vil leve selvom det meget egoistisk, men jeg syntes ikke det okay at gøre det men jeg syntes faktisk at det okay at fortælle men gerne vil for så kan man få hjælp, mig og min familie skal til at gå til psykolog.
hej er lige kort min mening
selvmord er noget af det mest egoistiske man kan gøre
og jeg er x-cutter, med lige for øjeblikket svære spiseforstyrelser plus en lettere deprision. jeg har intet forhold til min mor, og er helt respektløs over for hende. min far har ikke tid til mig. og på trods af det holder jeg mig igang. jeg har lyst til at dø, hele tiden for at det ikke skal være løgn, men for at glemme det har jeg misbrugt utallige former for smertestillende, og andre piller jeg stadig ikke ved hvad er . min mor og far har været gift i snart 20 år, de skændes hele tiden, og det er gået ud over mig, på den måde at jeg ikke kan føre en samtale med dem.
så folk der kender nogen der har selvmordstanker burde virkelig prøve at hjælpe, selvom det er en svær situation at tackle.
og til forældre ! så lad da forhelved vær med at sende jeres børn til psykologer og læger flere gange vær måned, det er ikke en hjælp hvis ikk man gør det af egen 100 % fri vilje UDEN at føle sig presset
Mange personer der har det rigtig dårligt, og måske inderligt ønsker at dø, vil ikke frivilligt lade sig behandle, måske mener de ikke at de har brug for det, eller at det ikke hjælper. Men hvad så? Skal vi så bare, skal deres forældre bare lade dem sidde derhjemme og rådne, "for de vil jo ikke"? Hvis en person virkelig gerne vil dø, skal vi så lade ham dø, "for han vil jo ikke i bahandling"?
Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se fidusen i at lade de syge bestemme, for det er sku vigtigt ind imellem, at der er en fornuftig person der kan tage over og føre en sikkert hjem.
Maria Rosa
Jeg må indrømme, at je er glad for, at jeg ikke selv fik lov at bestemme mht behandling.. man kan gøre så mange dumme ting i affekt og så videre.. og jeg ved sgu ikke rigtigt med retten, for det er jo deres/vores eget liv, men alligevel er det vel ikke fair.. jeg synes i hvert fald, det er ret så egoistisk... hmm
Jeg har selv haft selvmordstanker og et enkelt halvhjertet forsøg, har jeg også bag mig.
Jeg synes overhovedet ikke man kan tale om selvmord som egoistisk. Den person som sidder i det, kan ikke se andre udveje selv, ingen løsninger, kun den ene; døden. Det er ikke noget man gør, for at ramme andre eller for kun at tænke på sig selv.
Derimod ser jeg på selvmordet som dybt tragisk for Alt liv har værdi. Der er altid noget smukt i livet - nogle gange skal man bare have hjælp til at se det. Og det skylder man, den som sidder med tankerne - hjælpen. Man kan ikke bare forvente at den suicidale selv beder om hjælpen eller overhovedet vil tage imod den. Men det Skal forsøges. Og det kan altid lade sig gøre at få det bedre, den som sidder i det, kan bare ikke altid se det. Så må man bære håbet, for den person, og troen. For det kan man.
Det andet, svarer lidt til at en anoreksiramt får lov at sulte ihjel, fordi H*n er så syg, at h*n ikke kan tro på det bliver bedre. Men Her griber man jo ind, med tvang. Det er et helvede, men hvis det er dét, der skal til for at få det bedre, så er det jo sådan det er. Og jeg tror at når man endelig får det bedre, vil man være taknemmelig og se det i et helt andet lys.
De efterladte efter et selvmord, vil sikkert stå med en masse ubesvarede spørgsmål, oveni den dybe sorg. Det må være meget hårdt og jeg har den dybeste respekt for mennesker der står, eller har stået den situation igennem.
- Ann.
Jeg mener bestemt ikke at man kan sige det er dumt. At melde ud at noget unge gør er dumt, er jo netop det der er problemet.. I ungdommen mangler man støtte, man skaber sine "rigtige klipper," og de er til tider meget ustabile. I ungdommen mener jeg at man lærer at se verden fra sider man slet ikke ønsker, når jeg skriver det mener jeg jo ikke livet er en negativ ting. Man slår bare op for nogle helt nye sider af den, og ofte tror jeg unge bliver mere skræmte af det de ser, end ældre folk der har følt skuffelse mange gange før.
- Jeg husker ikke hvem men en mand har engang sagt: "Jeg tror ikke på reinkaranation, for hvem vil gennem teenage årene to gange."
Teenage årene bringer meget glæde og nye sider af livet, mere ansvar.
Men følelserne bliver til tider for meget, man føler presset er for stort, fra alt for mange. Man har ikek lyst til at leve, måske er en forældre alkoholiker, måske er man skilsmisse barn og føler sig efterladt og glemt af den ene forældre, måske er det problemer med søskende, måske en stedar eller stedmor, skolen er noget trælst noget der bare skal overståes, sporten vil man så gerne, men jobbet kommer oven i. I teenage årene vil vi så gerne alt, og det har sine svar ved pludselig depresion, eller trang til cuttig, bare en pludselig forsvinden. Og hvis man så føler at det der hjemme ikke virker helt optimalt, går man indebrændt, alene og holder tingene for sig selv.
I unge mennesker der læser dette skal bare vide, at i er gode nok. Selv de triste dage er der en endne på. Livet i disse tider er beslastede, men tæk på år i runder de 80 og kan sige med stolthed: "Jeg klarede teenage årene." Så vil jeres børnebørn finde styrke kan jeg love jer!
Pas nu på derude!
Jeg er selv 15...
Min lære siger at jeg ikke har nogen fremtid min mor tror ikke på mig min lærere er pænt syge
Mine 2 bedste venner skal gå ud i 7vne fordi at min ene ven er blavet taget til DM Træning og min anden ven kan synge så De der engle flyver .. Jeg tør ikke det ligger en kniv lige ved siden af mig. jeg er 12. . .
Du må ikke miste håbet. Når alt ser sort ud og du ikke kan se lys, så snak med nogen der kan hjælpe dig med at finde lyset. Livet er så pokkers svært nogle gange. Der er op og nedture og du kommer til at opleve begge dele mange gange endnu. Jeg tror på at det bliver lettere når man har noget mere livserfaring og ved at det kommer til at se lysere ud når problemerne kommer lidt på afstand, så der kan blive plads til de gode ting, som livet også er fyldt med, men kan være svære at få øje på når man er ked af det, vred eller bange. Du er 12 år - på vej fra barndommen til ungdommen. Det er en hård tid, for nogle af os er det meget svært at komme igennem og man har brug for hjælp fra nogle voksne.
Det bedste råd jeg kan give dig er at snakke med nogen om hvordan du har det. Der er en god rådgivningschat her på cyberhus som jeg synes, at du skal logge på og chatte med en voksen. Du kan også ringe til børnetelefonen på tlf. 116 111 eller du kan ringe til livslinien på tlf. 70 201 201.
Hilsner og tanker fra Gråspurv
Hej Anonym
Selvom det hele måske virker håbløst lige nu, synes jeg du skal give livet en chance.
Hvis dine lærere siger sådan, tager de fejl, og det er på ingen måder i orden at de siger sådan.
Det er nogle rigtig svære tanker du går med, og jeg tror det er meget vigtigt at du får snakket med nogen om det. Jeg synes du skal kigge forbi chatten og snakke med en voksen rådgiver om hvordan du kan få noget hjælp og hvad du kan gøre for at få det bedre.
Chatten er åben man-tors kl. 14-19.
DeBedsteHilsner
Niels-Christian
jeg ved godt at mange siger at selvmord ikke er løsningen...
Jeg vil dø, jeg vil væk ! Og det kan kun gå for langsomt ! Hvert sekund tænker jeg kun på hvordan jeg kunne dø. Forstiller mig det, og kan ikke lade være med at smile..
jeg har prøvet alt nu, alt, alt alt... jeg har ikke snakket med nogle andre rigtigt. fortrækker at holde alt for mig selv ! jeg stoler ikke på andre end mig selv, og det er sikkert med god grund!
jeg flyttede for at gøre tingene bedre, hjalp det? nej - jeg er faktisk ikke engang sikker på jeg kan klare en helt alm. uddannelse - jeg bliver nød til at låse mig ude på toilettet engang imellem fordi jeg ikke kan klare alle de mennesker og fordi jeg bryder sammen.. Og så cutter jeg. det har jeg gjort i 6 år nu.
Fatter skolen noget af det, nææ ikke rigtig .. Og når jeg bliver smidt ud pga. fravær, står jeg på gaden... sådan noget shit .
Jeg gider ikke mere , så er det sagt !! kaos ..
Hilsen den meget ulykkelige .
Jeg kan se at det hele ser sort ud for dig lige nu og at du har svært ved at se at du kan få det bedre. Jeg kender godt til når livet er så sort og uoverskueligt at man bare ønsker en ende på det.
Du skriver at du har prøvet alt, men ikke snakket med nogen om det. Nu ved jeg ikke hvilke erfaringer du har og hvad det er der gør at du ikke tør stole på nogen, men jeg synes at du skal give det en chance. Man bliver skuffet nogle gange og føler sig misforstået og hvis man har dårlige erfaringer skal der mindre til før man føler sig svigtet eller misforstået igen, men det er vigtigt at prøve at lukke nogen ind alligevel, for ved at få tillid til nogen kan man få den hjælp der skal til for at man kan få det bedre. Derfor er det bedste råd jeg kan give dig a at du snakker med nogen om hvordan du har det, enten på chatten herinde på Cyberhus eller ved at ringe til livslinien på 70 201 201.
Pas på dig selv
Gråspurv
Hej ulykkelige
Som du også selv nævner tror jeg heller ikke selvmord er løsningen. Jeg tror løsningen er at prøve at snakke med nogen. At give andre en chance for at hjælpe dig.
De svære tanker og problemer kan mange gange være helt uoverskuelige at komme igennem alene. Det kan være en stor hjælp at have nogen at dele tingene med...at fortælle nogen om de ting der fylder og gør ondt indeni.
Voksne der er omkring dig. Dine forældre eller en lærer på din skole måske. Hvis du ikke synes du kan bruge nogen i din nærhed i første omgang kunne du kigge forbi vores chat og snakke med en rådgiver der.
Der er desværre lukket indtil mandag, så du kunne også prøve at ringe til livslininen på
tlf. 70 201 201. Der sidder voksne der er vandt til at snakke med unge der har mistet modet på livet.
Hold fast i håbet...jeg tror på at det nytter.
DeBedsteHilsner
Niels-Christian
tak for jeres svar..
Jeg er begyndt at snakke med nogle forskellige om det, og har faktisk fortalt rigtig mange hvad det er jeg gør. Selv om det har været så svært, og ikke det mest betryggende at gøre! I næste uge skal jeg til lægen. Så der sker noget.
Allerhelst ville jeg bare murer mig inde hos min hest, og bruge den når det hele alligevel er noget møg. Jeg er ikke bange for at den forstår mig. Den tager mig som jeg er, og mere til. Uden at se dumt på mig
En anden ting jeg lige har fundet ud af er, at det ikke hjælper at tage en over dosis af piller... Det indlægger kun en på sygehuset med en masse drop og blodprøver :(
Hilsen den Ulykkelige
Kære Anonym,
For Pokker! Giv nu livet en ægte chance!
Det er nogle svært tunge tanker du har, men det er ingen grund til at give op. Det er meget vigtigt at have nogle at snakke med, har du ikke det? Du er ikke den eneste! Prøv nu at ringe til 'selvmordslinien' 70 201 201! Vil du ikke nok? De fleste forstår hvad det er du går og trækkes med,- omend måske kun i generel forstand. Lad høre! Fortæl! Du er ikke alene! Du er værdifuld! Verden fortjener ikke dit fravalg, der er meget du kan bidrage med. Verden fortjener dit TIL-valg! Hæng i, for pokker kære ven, det er en alt for værdifuld ting du kommer til at 'smide væk' i et dramatiskt øjeblik. Lad være, jeg beder dig.
Kærligst,
NBM
Hej igen
Jeg synes det er virkelig sejt at du er begyndt at snakke med nogen selv om det er svært. Jeg tror det er den rigtige vej.
Jeg sender dig lige en håndfuld positive tanker herfra.
DeBedsteHilsner
Niels-Christian
jeg synes det er en ret man har, hvis man ikke gider at leve mere, så har man da selv ret til at tage den beslutning, jeg har selv prøvet på det med piller, men blev bare dårlig i nogel dage, nu går jeg igen og overvejer det, men det skal ikke være som sidste gang!! har søgt en masse på hvordan og hvorledes, da jeg ikke vil lide flere dage, men bare et døgn, også er jeg væk.. jeg har en datter på fem og, og jeg ved udemærket at det er egoistisk!! men jeg føler ikke at jeg kan mere, og føler hun har fortjent bedre, jeg har en depression og får medicin for det, ser psykolog læge og psykiater.. men synes aldrig jeg komMEr nogle vegne, så hvorfor forsætte et lorte liv.. ja jeg vil skuffe og gøre dem der står tilbage ekstremt kede af det, men skal jeg så bare lide fordi ellers bliver de kede af det?? jeg venter på en veninde kommer, så jeg kan gå mig en tur, har pakket mine piller ned i poser også sker det. havde bare brug for at sige det.. også fordi min familie godt ved det, så bliver der truet med indlæggelse, men så må man jo lyve og sige man er på bedre tanker nu..
men ja min pointe er, det er dit eget valg!!!
Jeg kan ikke forhindre dig i det, hvis det er det du vil. I sidste ende er det dit eget valg. MEN jeg håber at du vil søge hjælp og evt. lade dig indlægge, hvis det er det der skal til for at du kan få det bedre. En depression er en sygdom, som ikke varer evigt! Jeg har haft flere depressioner og kender godt til selvmordstanker, så jeg ved godt at det er rigtig svært at ha' det som du har det nu. Du er nødt til at minde dig selv om at depressionen går over igen, selvom det føles uoverkommeligt lige nu.
Din datter vil ALDRIG komme sig over det hvis du begår selvmord! Livet har noget godt til dig også. Det er bare svært at se det gennem depressionens briller, men når depressionen letter vil det grå-sorte slør som du ser verden igennem lige nu forsvinde og du vil kunne se lyset og farverne og glæde dig over livet og over din lille pige.
Pas på dig selv !
Hej Anonym
Selvom det måske virker som den eneste udvej lige nu, tror jeg på at der findes andre muligheder.
Jeg kan godt se at du allerede har prøvet at få hjælp, men selvom det ikke er lykkedes endnu, kan det godt ændre sig.
Fortæl de mennesker der er omkring dig at det er rigtig slemt lige nu, så du kan få den bedste hjælp.
Hold fast i håbet.
DeBedsteHilsner
Niels-Christian
jeg er en pige på 18 år, og har virkelig lyst til at tage mit liv.
men alligevel er jeg rigtig bange for at gøre det
Hej Anonym
Det lyder til at du har rigtig ondt i livet lige nu.
Jeg synes du skal prøve at snakke med nogen om hvad det er der gør ondt, og hvorfor du har det så svært lige nu.
Selv om det måske kan virke uoverskueligt kan det alligevel godt blive bedre. Livet kan blive bedre.
Jeg synes du skal ringe til Livslinien på 70 201 201 og snakke med dem om hvordan du har det lige nu. De er vandt til at snakke med unge der har svære tanker om livet og døden. Du kan være helt anonym.
DebedsteHilsner
Niels-Christian
Orgha, det er virkelig et forfærdeligt emne. Jeg sidder til eksamen og skal til at lave om identitet og ungdom, og et eller andet sted synes jeg bare at sådan noget her skal med, for helt ærligt, så tror jeg ikke at der ikke er nogen overhovedet som kender nogen som kender nogen, der endten har haft selvmordstanker, eller har forsøgt.
min holdning er, at jeg virkelig synes det er forfærdeligt, men hvis man forsøger er det egentlig mere et råb om hjælp, end det er et forsøg på at dø. der er så mange metoder, så hvis man virkelig ønskede at dø, ville det ikke være svært.
Please, skriv nogle svar jeg kan bruge. :)
Jeg har selv prøvet på at begå selvmord op til flere gange. Jeg er cutter og andre former for selvskadende. Jeg er blevet tvunget til psykolog. Jeg var meget imod det i starten, jeg var sikker på jeg kunne ordne mine egne problemer selv. jeg ønskede ingen form for hjælp. Selvom jeg stadigvæk har det svært, er jeg den dag i dag glad for at jeg bliver tvunget til prykolog. Jeg har ydet rigtig godt af det, og jeg ser lidt lysere på nogen ting Jeg har stadigvæk mange selvmordtanker, og jeg skal ind på Psykiatrisk center i risskov.
Jeg mener at voksne, har god grund og ret til at gribe ind, hvis personen oplever en have det svært. og magter den voksne det ikke, er det en god ide så at fortælle det videre til nogen der gør.
Jeg kan ikke rigtig sige om man har ret til det eller ej. Det har intet med ret at gøre jo. Det handler jo om at der er en der har det svært. Og så kan man jo ikke bare sige det har du ikke ret til. Og hvis personen så gør det, kan man ikke bare se på det som et andet tyveri eller sådan noget, der skal der gribes ind.
De voksne som er omkring mig, de er blevet meget forskrækkede ogg bekymrede ver gang jeg har prøvet selvmord. Og hver gang har jeg fået tvunget hjælp hvis man kan sige det sådan. Når jeg er i de perioder synes jeg at de kun gør det for at være onde mod mig, men det gør de ikke.
De fleste voksne har ikke synes det er noget pjat, tværtimod har de taget det meget alvorligt.
Personligt er jeg på en måde selv blevet flov hver gang det ikke er lykkedes, man står tilbage der og ser så mange kede af det. Det er jo ikke noget man bare gør for sjov en dag hvor man ikke ved hvad man skal lave. Så jeg har det virkelig dårligt med det bagefter, samtidig med at jeg er sur på mig selv over at det ikke lykkedes.
Håber det var lidt der kan bruges. HIlsen den anonyme.
altså jeg sys ikk man kan umyndiggøre folk ved a sige de ikke har ret til selv a bestemme om deres liv er værd at leve.... men jeg sys så heller ikk samfundet gør en hylende hattefis for dem der har opgivet livet....
men så vidt jeg har forstået på mig selv og venner der har selvmordstanker eller forsøgt a bega elvmord, er det ikke lysten til a dø der styrer dem, men lysten til ikke a leve.. simpelthen bare holde op med a eksistere....
selv har jeg forsøgt nogle gange, men har måttet indse a heller ikke dét ka jeg gøre ordentligt.. og det er fandeme godt nok ydmygende a vågne i en hospitalsseng og måtte indse a det ikk lykkedes...
Hej.
Det passer altså ikke helt med at dem som prøver på at tage deres eget liv ikke vil dø, der er nogen der gør det for opmærksomhed, andre gør det for et råb om hjælp og nogen gør det virkelig for at dø Det er jo forskelligt fra person til person.
Men det er rigtig, der skal da være mere hjælp til selvmordstruede, hvis de ikke for den rette hjælp, så er der meget stor sandsynlighed for at de forsøger selvmord igen.
Men alle der har selvmordstanker eller selvmordsplaner : ring til Livslinien, 70201201 som er åben fra 11-23 alle dage,året rundt
Knus Felicia.
hej alle sammen (:
faldt lige ind på siden efter som jeg er i gang med at skrive større skriftlig opgave om selvmord.
når men her er min svar/erfaringer..
jeg mener ikke selvmord er okay, der er alt for mange der står tilbage med en sorg og et savn resten af livet. jeg synes det er virkelig ærgeligt at der i danmark ikke bliver taget større hånd om de mennesker som har burg for hjælp! der bliver skåret ned på sengepladser på hospitalerne fordi vi skal sparre, men der er desværre også bare mere og mere brug for de senge pladser!
at stå tilbage efter et selvmord: det er ubeskevligt, den smerte kan ikke beskrives! man går i chok og kan ikke forstå hvorfor ved kommende tog sit eget liv. man gennem går en masse faser for at komme igemmen sorgen, men man kommer jo i bund og grund aldrig helt ud på den anden side, for det ville altid være en del af den man er og man vil skulle leve med det savn og spørgsmålet om hvorfor resten af sine dage, men man lærer at "leve med det" og få en normal hverdag til at fungere igen.
* your on my heart just like a tattoo ~i'll allways have you<3*
sommerfuglen (:
Ja jeg kan sætte mig 100 % ind i det. Dem der står tilbage. Men så med de selvmordstruede, det er sku heller ikke sjovt at være. Det er mange gange begrund af psykiske sygedom folk prøver på at tage deres eget liv. eller har det meget svært.
jeg har selv prøvet at ligge på sygehus efter mange overdosiser, hvor fedt er det lige at blive fundet, det er sku ikke så sjovt. Når man virkelig ønsket at dø. så er der mange folk der siger ja men det er sikkert begrund af opmærksomhed-nej det er det ikke for mig, så ville jeg nok søge en anden opmærksomhed. det er der mange som ikke forstår !!!
Jeg er 13 år gammel og har haft selvmordstanker i to år det her år hvor jeg blev tretten blev det værre mine forældre skændes hver eneste dag og jeg skulle høre på det hver aften og kunne ikke sove fordi de råbt og skreg jeg kunne høre hvordan min far slog min mor og at hun græd hun græd hverdag jeg kunne slet ikke være glad en måned efter blev de skilt og min far flyttede en time væk fra der hvor vi boede jeg så ham aldrig længere han ville ikke se os. Og jeg elskede ham ikke er det ikke meningen man skal elske ens far? det er det jeg tænker men det gør jeg ikke og jeg er så ked af det hver eneste dag græder jeg mig selv i søvn jeg står op hver morgen kigger på mig selv og græder jeg synes jeg er for tyk og alt alt for grim når jeg går i byen har jeg ikke lyst til nogen ser mig jeg vil bare gemme mig langt væk jeg har en bedsteveninde og hun hedder anne en dag startede der en nye pige og jeg blev så glad for hende hun var helt ligsom min bedsteveninde. men efter lidt tid blev min bedsteveninde også venner med hende og anne min bedsteveninde gad mig ikke mere og sagde at hun hellere ville være veninder med hende den nye pige de var sammen hver dag og hun var jo min veninde hun tog det ja det var som om hun tog alt for mig dengang jeg var ensom efter skole gik jeg ind på mit eget værelse og græd tog en saks og prøvede virkelig at begå selvmord men jeg kunne ikke få mig selv til det og min mor hun spurgte tit om der var noget galt fordi jeg spiste aldrig med var altid nede på mit værelse og prøve på at skære i mig selv fordi jeg vil så gerne væk fra det her jeg kan ikke mere!! hjælp mig for jeg prøver og prøver det sker virkelig snart jeg kan ikke det her mere JEG VIL IKKE LEVE MERE MIT HÅNDLED ER FULD AF BLOD FORDI JEG PRØVER DET KAN BARE IKKE SKE VIL PRØVE MED PILLER SNART SÅ SÅ HJÆÆÆÆÆÆÆÆLP DOG JEG HAR IKKE EN ENESTE VEN ELLER VENINDE AT SNAKKE MED OM DET HER )-:
Hej Anonym
Det er nogle rigtig svære tanker du går med lige nu. Alle de oplevelser omkring dine forældres skilsmisse og de tanker du har omkring det er nogle rigtig svære tanker.
Jeg synes også de ting du fortæller om forholdet til dine bedsteveninder og den måde du føler omkring dig selv fortæller mig at du har brug for mere end en god ven eller veninde til at snakke om de her ting.
Du har brug for en voksen der kan hjælpe dig med at få styr på alt det der fylder indeni lige nu. Det er alt forsvært at bære alene.
Måske kan du snakke med dine forældre, din lærer eller en anden voksen som du føler dig tryg ved, så du kan få noget hjælp. Du kan også logge på vores chat man-tors kl. 14-19 og snakke med en voksen rådgiver. Sammen kan i måske finde ud af hvordan du kan få mere hjælp og få det bedre.
Hvis tankerne om piller og selvmord bliver ved med at fylde rigtig meget synes jeg du skal ringe til livslinien på tlf. 70 201 201. De har åbent alle ugens dage mellem kl. 11-23. Der sidder rådgivere der er gode til at snakke med unge der har ondt i livet. Du kan ringe helt anonymt.
DeBedsteHilsner
Niels-Christian
Hey.
Jeg synes det er rigtig flot at du laver et indlæg i cyberhus. for du har brug for hjælp.
jeg kan godt forstå du har det dårligt, jeg kan også godt forstå du ikke kan elske din far, jeg har samme problem, og jeg ser ikke min far mere. det har jeg ikke gjort i et år. så det er ok at vælge ham fra selvom det er din far.
selvom det er svært at snakke om selvmord synes jeg det ville være en god ide og vise din mor det indlæg du har skrevet her. for du skal hjælpes. for hvis din mor ser det . kan det være at i sammen kan tage til læge. hvor i kan få en henvisning enten til en psykolog eller en psykiater.
og du skal finde andre måder du kan komme videre på, det hjælper ikke at skære i sig selv eller tag overdosiser af piller. man dør faktisk næsten aldrig ved en overdosis. du for bare mange smerter fysisk og det er slet ikke sjovt det kan jeg selv skrive under på . det gør virkelig ondt. og hvis man dør af det, kan der gå helt op til en uge. så find nogen du kan snakke med din mor en lære på skolen eller en anden . Jeg synes hvis du har lyst kan du logge på Chatten Mandag-Torsdag 14 til 19 . til du kan få en snak med en voksen. der gerne vil lytte til dig
Kram Felicia
jeg har selv prøvet at begår selvmord men jeg syntes ikke selv at jeg havde RET til det men det tænker man altså ikke lig på når man er i den siturtion. jeg fortryder det selv meget den dag i dag men man an jo ike lave om på det. der er ikke nogen der har ret til det, men der er heller ikke nogen der har ret til at stoppe personen, derimod har man pligt til at hjælpe et menneske der er så langt ude at man ike har lyst til livet mere. det er en rigtig dårlig ide at begå selvmord det er jo entlig ikke fordi at man har lyst til at dø men mere at man har brug for nogen at snakke med og få problemerne løst. altså hvis jeg fik afvide at der var en der havde selvmord tanker ville jeg helt klart prøve at ale den person fra det, men jeg har ikke ret til at sige det må du ike for det er jo ikke mit liv. altså hvis nogle har lyst til det fair nok men jeg ville helt klart ike anbefale det til nogle hvis i forstår hvad jeg mener.
hilsen Ditte
hej jeg er cutter og nyder når jeg gør det min mor har bare desværre taget kniven fra mig og alle pillerne har hun gemt jeg kan ikke klare det mer alt er noget lort og for en uge siden ville jeg begåselvmord og om natten da kl var 02.00 skrev jeg farvel til min bedste veninde hun ringede til min mor med det samme og hvis det ikke hade været for min veninde så hade jeg ikke været her i dag . og nej jeg gider ikke høre på folk skriver jeg syntes du skal snakke med nogen men nej for det hjælper mig ikke jeg tænker på selvmord hver dag jeg skal besøg en ven i dag hvor vi lige skal side og snakke lidt sammen og når jeg så går derfra så har jeg ikke tænkt mig at tage hjem igen jeg har tænkt det meget igennem og det er den beslutning jeg har taget for intet kan hjælpe mig ....
hej jeg er cutter og nyder når jeg gør det min mor har bare desværre taget kniven fra mig og alle pillerne har hun gemt jeg kan ikke klare det mer alt er noget lort og for en uge siden ville jeg begåselvmord og om natten da kl var 02.00 skrev jeg farvel til min bedste veninde hun ringede til min mor med det samme og hvis det ikke hade været for min veninde så hade jeg ikke været her i dag . og nej jeg gider ikke høre på folk skriver jeg syntes du skal snakke med nogen men nej for det hjælper mig ikke jeg tænker på selvmord hver dag jeg skal besøg en ven i dag hvor vi lige skal side og snakke lidt sammen og når jeg så går derfra så har jeg ikke tænkt mig at tage hjem igen jeg har tænkt det meget igennem og det er den beslutning jeg har taget for intet kan hjælpe mig ....
Hej med dig
Det lyder til at du har det rigtig svært lige nu.
Selvom du ikke har lyst til at snakke med nogen, synes jeg du skal give livet en chance, for jeg tror på, at der er nogen der kan hjælpe dig.
Det er svært at gå rundt med selvmordstanker alene, jeg synes derfor du skal kigge forbi chatten og snakke med en voksen rådgiver om hvordan du har det.
Du kan også prøve at ringe til livslininen på tlf. 70 201 201. Der sidder voksne der er vant til at snakke med unge der har mistet modet på livet.
De bedste hilsner
Camilla
Koordinator i rådgivningen
man bestemmer selv man! voksne kan ha fucking stor skyld i unge begår selvmord og mine tanker går ud på og dø af over-dosis stoffer pga politiet&systemet så fuck jer man
Sider
Tilføj kommentar