Klamydia
Klamydia
Hej jeg er en pige på 17 år. Jeg havde sex med en fyr for 4-6 måneder siden. Og jeg har så fået af vide her for en dag siden, af en pige som har været sammen med den samme fyr, at hun er blevet smittet med klamydia af ham. Hun var kærester med ham får jeg havde sex med ham, hvor da de så slog op var jeg sammen med ham, hvor de derefter kom sammen igen, og hvor de så begge fandt ud af at de havde klamydia. Jeg er rigtig bange og ked af det, for at jeg skulle have fået det også. Jeg havde kun sex med ham en gang, hvor jeg husker det som at vi brugte kondom på hele vejen igennem imens vi havde sex, men problemet er at vi havde oralsex, hvor jeg både gav et blowjob og han slikkede mig. Jeg har kun sagt det til mine tætteste veninder, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. For har mistet mit sygesikringskort, så kan ikke bare lige tage op til lægen. Jeg tør ikke snakke med min mor om det, og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke mærket nogle symptomer som sådan, andet end at jeg har haft hævet mandler og nogle hvide mærker/betændelse på mandlerne i halsen - Men jeg har tit før i tiden og døjet med hævede mandler og betændelse på dem. Jeg har læst at klamydia smitter rigtig nemt og hurtigt, og man som pige som regel ikke mærker nogle symptomer, og at de kan have alvorlige konsekvenser hvis man ikke kommer i behandling i tide. Jeg er rigtig bange for jeg er blevet smittet, og ved lige nu overhovedet ikke hvad jeg skal gøre - Jeg håber du kan hjælpe mig Mvh. Sofie
Kære Sofie
Det var da en træls situation af havne i, men det er rigtigt godt, at du er opmærksom på det og derfor kan handle. Du skal selvfølgeligt undersøges for klamydia, for før det er gjort, vil din bekymring ikke gå væk.
Heldigvis kan din læge godt hjælpe dig selvom dit sygesikringsbevis er blevet væk og din mor behøver ikke få noget at vide. Jeg kan bestemt godt forstå, at du ikke har lyst til at snakke med hende om det. At I har haft sex er jo helt naturligt og det lyder som om, du har beskyttet dig på bedste vis. Selvom I har haft oralsex er risikoen heldigvis lille for, at du er smittet, men som jeg tidligere skriver, tror jeg du skal testes, før du kan få ro i sindet.
Jeg vil også anbefale dig Sex og Samfunds hjemmeside, hvor du kan finde svar på rigtigt meget. Trykker du på linket kommer du ind på den side der handler om sex-sygdomme.
Men kort sagt find nummeret på din læge, ring og få en tid, bliv tjekket for klamydia og få ro i sindet - og formenteligt er du negativ, men det er stadig rigtigt rart at vide :-) Og fortsæt så med af dyrke sikker sex.
Mange hilsner
Eva