Kære forvirret pige,

Jeg kan virkelig godt forstå, at du er forvirret, og måske ikke ved hvad der er rigtigt at gøre i sådan en situation. Det er helt naturligt, at du er bange for at dine forældre måske ville have svært ved at forstå dig. Men jeg vil rose dig for, at du har været ærlig overfor din mor. Nu ved jeg jo ikke, hvordan jeres snak gik, men jeg håber at hun var lydhør overfor din tvivl og måske kunne hun hjælpe dig.

Det er helt naturligt og sundt, at stille spørgsmålstegn ved ting så som religion. Det betyder bare, at du prøver at finde ud af, hvordan netop du har det med kristendommen, og om du finder det realistisk eller ej.

I Danmark er det meget normalt at man ikke nødvendigvis tror på, at alle historierne fra Biblen er sande, men stadig nyder højtiderne sammen med familien og går i kirke engang imellem. For mange mennesker giver det også mening at blive ved med, at tro på at vi havner i himlen efter døden. 

Jeg kan kun råde dig til at snakke en masse med mennesker omkring dig, måske læse lidt om emnet og se nogle programmer om personer, som tvivler på om de stadig er kristne. På den måde kan du danne dig et grundlag og nogle argumenter for din holdning til at skulle enten vælge/fravælge kristendommen. Det kan tage lang tid at finde ud af om man overhovedet tror på noget, og derfor er det vigtigt, at du ikke træffer en forhastet beslutning. Men mærk i stedet efter hos dig selv, og vid at det er helt i orden at tvivle.

Jeg håber at du kunne bruge svaret.

De venligste hilsner,

Louise